Fra tid til anden er der heldigvis medlemmer, som skriver til mig, fordi de er uenige i den linje, der er lagt. Det gør mig altid glad, for det er udtryk for en ægte interesse for Djøfs udvikling. Og med næsten halvfems tusinde medlemmer vil det være umuligt at finde et standpunkt, som alle medlemmer er hundrede procent enige i. Men også her er forskellighederne og rummeligheden en styrke. For selvom Djøf ikke altid indtager det populære standpunkt, så har djøferne en høj tolerance for uenighed, så længe det bedste argument vinder.