Tak for tilliden

15.11.2016

af

Foto: Djøf

Foto: Djøf

"Vi er forpligtet på hver dag at skabe værdi for hver og en af de nu mere end 90.000 medlemer"

For godt tre år siden, i sensommeren 2013, havde 80.000 djøfere aktivt valgt at være en del af Djøfs faglige fællesskab. Og for få uger siden rundede vi sammen endnu en stor milepæl, da Mads, studerende på CBS, blev medlem nr. 90.000.

Gennem de sidste mange år har vi haft en vækst på i gennemsnit fire procent om året. Det skyldes Mads og de mange andre studerende, der har valgt Djøf til, men også de mange erhvervsaktive, der har meldt sig ind i fællesskabet. Hvem ved, måske er vi 100.000 værdiskabende djøfere i Djøf i 2020?

Det er helt fantastisk, at vi er samlet så mange i Djøf. For det styrker Djøfs legitimitet og mulighederne for at være en relevant forening for medlemmerne.

For nogle handler det om, at vi tager de nødvendige kampe for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Andre har mere interesse i, at der er kvalitet på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Og atter andre er optaget af at få foden indenfor på arbejdsmarkedet eller videreudvikle deres erhvervskarriere.

Den store medlemsopbakning har derudover indbygget en kæmpe styrke i sig selv, fordi vi hver dag ser, hvordan medlemmerne hjælper hinanden. Det kan være som mentor eller aktiv deltager i et netværk. Det overskud, at give andre noget og selv få noget igen, er nok det, jeg sætter mest pris på i Djøf.

Men først og fremmest handler det jo om, at medlemmernes opbakning til Djøf forpligter såvel bestyrelsen som sekretariatet. Vi er forpligtet på hver dag at skabe værdi for hver og en af de nu mere end 90.000 medlemmer. 

Den værdi kan komme i mange former og farver.

Vi skal kunne det hele. Og det kan vi, netop fordi medlemmerne låner os styrken i antallet. Vi står samlet på tværs af uddannelsesretning, karrierevalg og arbejdssted. Og ja, det kan da godt være, at hverdagen er forskellig fra LEGO til Naturstyrelsen. Men vi har en identitet som djøfere, som binder os sammen på tværs. Vi kan noget. Vi mener noget. Vi vil noget.

Og når vi går sammen om noget, så kan vi bedre skabe værdi for hinanden.

Så stor tak til jer alle, der med jeres medlemskab af Djøf har vist os og hinanden stor tillid og høje forventninger. Dem ser vi frem til at indfri.

 
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet