Gå på Harvard fra din sofa

Det siger Lasse Jensen, der arbejder i Københavns Universitets centrale MOOC-enhed, om perspektivet for efteruddannelse i de nye online universitetskurser.

”Vi ser det ikke som en fejl ved kurset, hvis folk plukker de ting ud, som er relevante for dem. Hvis du nu har fået job i en NGO, der -arbejder med smitsomme sygdomme eller vand og sanitet, giver det måske mening for dig kun at tage de moduler, som handler om lige dét på KUs MOOC om Global -Health.”

Tværtimod er det den vej, som fremtidens læring vil udvikle sig mod.

”Behovet for efteruddannelse bliver stort i fremtiden, fordi samfundet ændrer sig enormt hurtigt. Ingen kandidatuddannelse vil kunne holde dig up-to-date til pensionen. 
Vi ser -også allerede nu, at man i flere brancher ansætter folk på deres skills – altså hvad de kan her og nu – og ikke på deres -papirer.”

Djøfere er generalister; nu kan de nemt give sig selv kompetencer på snævre specialområder, siger Lasse Staffensen, der selv er djøfer og Program Director på DTU Executive Business School, som udbyder toplederefteruddannelse i DTU-regi.

”Hvis du med efteruddannelse gerne vil flytte dig både fagligt og personligt, kræver det, at du bruger dig selv face-to-face med andre. Men vil du dykke hurtigt ned i noget helt superspecielt, så er MOOCs geniale,” siger Lasse Staffensen.

Træd ind i det globale klasseværelse

Hele 80 procent af de brugere, der har tilmeldt sig en af KUs MOOCs, har allerede mindst en bachelor i forvejen, og mange af dem er i fuldtidsbeskæftigelse.

Det betyder, at MOOCs, som jo typisk har brugere fra hele verden, er et globalt klasseværelse med praktikere inden for et bestemt felt, som ofte ved virkelig meget om emnet i forvejen.

”Vi kan se det på de debatter, som kører derinde. Det er på højt niveau, når folk udveksler. Der opstår et globalt, fagligt community, hvor folk med stor iver deler viden og hjælper hinanden, mens de lærer om et bestemt emne. Dét, at kurserne også kan fungere som professionelle netværk, er guld værd, hvis du fx skal udstationeres,” forklarer Lasse Jensen fra KU.

KU har også selv opdaget, hvor utroligt langt man kommer ud via sine MOOCs.

Halvandet år efter den første KU-MOOC åbnede, havde over 320.000 meldt sig til et af de første otte kurser fra KU, og undervisningsvideoerne var set næsten tre millioner gange.

Viden produceret direkte til lifelong learners

Men universiteterne står langt fra alene på fremtidens markedsplads for gratis viden produceret direkte til lifelong -learners. De risikerer snarere at blive kørt bagud.

Allerede nu bliver der produceret masser af åbne online læringsmaterialer – af NGO´er, organisationer og private -virksomheder.

”Jeg har fx set en MOOC om at brygge øl lavet af et bryggeri. Via kurset kan bryggeriet pleje og eje en relation til en masse mennesker, som interesser sig for øl og bryggekunst,” forklarer Lasse Jensen fra KU.

Der er også gået masser af penge og venture kapital i det. De små start-up gazeller, som var først med at udvikle ny computerbaseret læringsteknologi, bliver nu opkøbt, som var de sociale medier.

Der sker hele tiden nyt. På Coursera – som er verdens pt. største platform for gratis online universitetskurser, og som KU er med på – kan man fx nu lave såkaldte cohorts – lukkede grupper, så virksomheder kan sende en hel afdeling på det samme gratis online kursus samtidig.

Ny viden om læring

At udvikle og drive MOOCs giver en unik indsigt i, hvordan folk lærer, siger Lasse Jensen.

Via data fra online læringsplatforme som Coursera kan man måle, hvilket kursusdesign der virker mest motiverende. Hvad er fx det perfekte tempo for en undervisers talestrøm (overraskende højt). Eller hvor lange -forelæsningsvideoerne må være (overraskende korte), og hvor tit man må afbryde med quiz’er. Og meget, meget mere.

”Nu har vi pludselig statistiske data på det. Det vil -blive brugt til at udvikle og forbedre læringsteknologierne -dramatisk. Vi kan højne undervisningskvaliteten – også for de -almindelige studerende, som i stigende grad vil møde digitale læringsteknologier og online elementer som en integreret del af deres studier.”

Endnu findes der ikke en søgemaskine, som er specialiseret i at finde kurser og andre online læringsressourcer. Men søg på Google og se, hvad der kommer frem af lækker læring. Gratis.

Læs mere her www.moocs.ku.dk og www.coursera.org/ucph

Hvad

MOOC = Massive Open Online Courses.  Er udviklet af og udbudt gratis af universiteter på særlige platforme på nettet.

Hvem

Søg på de store platforme:

• Coursera.org. Stiftet for tre år siden af amerikanske topuniversiteter. Er suverænt den største platform med 100 partneruniversiteter, 12 mio. brugere og over 1.000 kurser. Københavns Universitet, DTU og CBS er på Coursera.
• EdX.org. Stiftet af Harvard, MIT og Berkeley.
• Futurelearn.com. Stiftet af The Open University, UK

Eller google dit emne og find videoer og andet
MOOC-materiale på nettet og Youtube.

Hvis du leder efter værktøjskurser

Coursera og de andre platforme udbyder også et stort antal tools- eller skill courses, som er populære til cv´et.

Søg fx på:

• Business & Management
• Economics & Finance
• Statistics & Data Analysis
• Law
• Social Sciences

Du kan ikke tage en universitetseksamen online

• MOOCs er normalt ikke meritgivende og giver ikke ETCS-point.
• Men for et gebyr på typisk 25-50 dollars kan du – hvis du består alle tests – få et kursusbevis til dit cv.
• Coursera faciliterer, at man fx på LinkedIn kan linke direkte til sine Coursera-credentials. Coursera´s kursusbeviser er nu de næstmest linkede på LinkedIn efter Microsofts kurser.

Online kurser i ’djøf-fag’ fra KU og CBS

• Jura på KU: ’Constitutional Struggles in the Muslim World’
• Sociologi på KU: ’Measuring Causal Effects ind the Social Sciences’
• CBS: ’Introduction to Consumer Neuroscience & Neuromarketing’
• CBS: ’Social Entrepreneurship’
• CBS (planlagt):’Leadership in the 21st Century Organizations’.
• CBS (planlagt): ’Sustainability in Scandinavia’

For sjov

Tjek KU´s populære ’Origins’ ud – om universitets, jordens og livets opståen.