Kort efter kunne vi overbringe ministeriet de herlige nyheder: At det udbyggede notat, som vi havde insisteret på at sende – og gentagende gange havde lovet var lige på trapperne – faktisk ikke rigtig eksisterede alligevel. Og hvad angik det oprindelige notat, som ministeriet faktisk havde glemt, de havde fået, men som jeg mandag eftermiddag havde mindet dem om fandtes. Så ville vi … hvis det på nogen måder kunne arrangeres … sætte pris på, at ministeriet … glemte det igen?