18.11.2015
af
Eva Bøgelund
Mette Holmgren skal finde et nyt job, for dét, hun har, flytter til Hjørring, og hun kan ikke flytte med. Personligt forstår hun ikke meningen med flytteplanen, for den vil give staten et kæmpe tab af viden.
De havde ingen anelse om, hvad det handlede om, da der kl. 10:45 torsdag den 1. oktober pludselig bliver indkaldt til stormøde et kvarter senere. Vitterligt ikke. Men minuttet før departementschefen træder ind, spotter jurist Mette Holmgren tillidsrepræsentanten i mængden. Hun har grædt, kan man se.
Beskeden fra Finansministeriets departementschef til medarbejderne i Statens Administration er kortfattet: Styrelsen flytter til Hjørring. Der er ikke så meget mere, han kan fortælle dem lige nu.
De forstenede medarbejdere, nogle grædende, samles i teams med deres chefer. Lidt efter løber alle hver for sig for at nå at ringe til familien, før det er ude i medierne.
Mette Holmgrens samtale med sin mand er kort: ’Jeg bliver nødt til at finde et nyt job’.
”Der var jo ikke så meget at tale om. Min mand er juridisk chef i et større forsikringsselskab. Han kan ikke flytte med. Jeg er født i Jylland, og jeg elsker Jylland. Men jeg har boet og arbejdet her i 25 år. Det meste af min nærmeste familie er flyttet hertil. Mine venner er her. Min mand er født her. Vores datter er glad for sin skole.”
Kl. 12 kører News så med Lars Løkke Rasmussen, som præsenterer regeringens plan.
38 styrelser og andre statslige arbejdspladser med 3.900 medarbejdere, heraf mindst 1.000 djøfere, flytter til 38 forskellige byer.
News klipper over til en borgmester, som trippende af spænding følger med på en stor fladskærm. Yes! Så siger Løkke det endelig. Så mange statslige arbejdspladser får vi. Armene op. Af med champagneproppen.
Det indslag kørte i båndsløjfe. Mette Holmgren så også News.
”Jeg forstår godt, at andre ser anderledes på udflytningerne end os, der ikke kan flytte med. Men dét med at stå og skåle på, at mange tusind mennesker lige har mistet deres job, syntes jeg ikke, var pli.”
De får fri resten af dagen, så de kan tage hjem. Men de fleste går på cafe for at tale sammen.
Nu er der gået en måned. Man kan stadig møde røde øjne. 1. november er rundet, og de første har fortalt, at de har fået nyt job og sagt op.
”Ja. Vi taler om cv´er i frokostpausen. Det bliver hårdt, når folk for alvor begynder at flygte. Hvem skal lære de nye op? Hvem skal erstatte de chefer og teamledere, som siger op? Jeg så Djøfs undersøgelse med, at kun tre procent af djøferne vil flytte med. Så det er bare at tælle ned, og det er jo mange af nøglemedarbejderne, der går først. Statens Administration kommer til at miste så megen viden. Så megen produktivitet.”
Sygefraværet er allerede eksploderet.
”Jeg ved ikke hvorfor. Om det er fordi, folk er nede psykisk, eller det er fordi, immunforsvaret er røget. Det gør det jo af stress.”
Hun har ikke mødt nogen, som siger, at de vil flytte med til Nordjylland.
”For de få, som rent faktisk kunne flytte med for ægtefælle og børn, er det en satsning. Udflytningen bliver dyr. Hvad hvis det ender med fyringsrunder? Der er ingen jobgaranti. Der er ingen garanti for alternative jobmuligheder. Der er ingen garanti for, at man falder til. Husene er billige, ja, men kan du sælge igen?”
Til gengæld ville hun selv være klar til en pendlerordning et stykke tid for at være med i selve opbygningsfasen i Nordjylland – hvis ellers hendes datter havde været ældre end syv år.
”Så ville jeg godt lægge tre-fire dage om ugen deroppe i et antal måneder. For det er en enormt spændende opgave. Men jeg kan ikke være så meget væk fra min datter.”
Flytningen skal være en realitet senest ved udgangen af 2017, har de fået at vide.
Den 44-årige Mette Holmgren har tre tidligere jobs i den finansielle sektor på sit cv. Hun tror godt, hun kan finde et nyt job. Men hun tror ikke, det bliver let. De bliver mange, mange erfarne djøfere, som søger job samtidig.
”Jeg havde ingen planer om at skifte. Jeg er rigtig glad for mine opgaver og mine kolleger. Jeg vælger at se det her som en mulighed for at få et endnu bedre job end det, jeg har.”
Men hun er ikke for alvor begyndt at søge endnu.
”Jeg er ikke helt mentalt klar til at slippe mit fokus på Statens Administration.”
Hvad synes du om regeringens beslutning?
”Helt som mig selv, helt personligt: Jeg kan ikke forstå den. Dét, man reelt siger, er: Vi tager jeres jobs og taber viden, fordi der er nogle andre, som har brug for dem. Det giver ikke mening. Havde man sagt, at vi har fundet et sted, hvor vi kan få jeres ydelser bedre og billigere, kunne det måske give mening. Men hvis 97 procent af den kompetence, som de nuværende djøfere repræsenterer, forsvinder, så bliver servicen og produktet til borgere og politikere ringere.”
Ledige stillinger