Embedsmandsdyder på pensum i alle ministerier

I samtlige ministerier vil man køre en proces, hvor embedsmændene skal mødes for at drøfte, hvordan man har garderet sig mod at begå fejl i arbejdet med ministerrådgivningen.

Til processen bliver der også et pensum, nemlig den såkaldte Nordskov-rapport fra 1993 om fagligt-etiske principper for embedsmænd og betænkning 1443 om embedsmænds bistand og rådgivning til ministre.

Det fortæller statsministeriets departementschef, Christian
Kettel Thomsen, til djøfbladet.

Embedsmænd med bøjet nakke duer ikke

Det er højst usædvanligt, at departementschefernes førstemand
siger ja til at give interview. Men situationen er speciel.

”Når vi står med fire dommerledede undersøgelser af embedsmænd, og man taler om, at der er gået fordærv i vores arbejdskultur og skår i tilliden, må vi forholde os til, om vi kan gøre noget, og vi må også vise omverdenen, at vi tager det meget alvorligt,” forklarer Christian Kettel Thomsen.

Alle Slotsholmens embedsmænd er påvirkede af forløbet med de verserende sager, 
siger han.

”Jeg og de øvrige departementschefer oplever, at der er en stor bekymring for, om sagerne vil føre til mindre tillid til vores arbejde. Mange yngre embedsmænd spørger sig selv: Er der virkelig noget galt.”

Det er vi nødt til at tage hånd om, siger han.

”Vi kan ikke have embedsmænd, som går rundt med bøjet nakke og ikke tror på sig selv. Så kan vi ikke løse vores opgaver.”

Rent praktisk bliver det op til hvert ministerium selv at tilrettelægge processen.

”Ministerier er forskellige, også mere end man måske tror. Så man må gøre det på sin egen måde i hvert ministerium.”

Forkert kurs skal rettes

Meningen med processen er at tale om, hvordan man undgår fejl i ministerbetjeningen, og hvordan man sikrer, at en fejl eller en forkert kurs bliver rettet, hvis man opdager den – uden at puste til en nulfejls-kultur.

”Selve eksistensen af de fire sager, som nu undersøges af en dommer, giver i sig selv det stærkeste incitament til, at vi alle skærper opmærksomheden om, at alting skal gå ordentligt for sig,” 
understreger Christian Kettel Thomsen.

Men det må ikke skabe en kontraproduktiv angst for at begå fejl.

”Vi vil meget nødigt have, at dette sammenfald af sager fører til en nulfejls-kultur i ministerierne. Det har vi ikke i dag, og vi skal ikke have det, for det er umuligt. Vi kan ikke have, at sagerne nu får vores unge embedsmænd til at sidde og tjekke tingene 100 gange.”

Christian Kettel Thomsen afviser, at selve dét, at departementscheferne nu søsætter denne proces på hele Slotsholmen, skal tolkes som, at der rent faktisk er noget galt.

”Man kan ikke generalisere ud fra sagerne,” fastslår han.

”Vi er i hele kredsen af departementschefer enige om, at der ingen rød tråd er i sagerne, og at de ikke kan tages som udtryk for en tendens eller et udskred, som nogen har talt om. Slotsholmens embedsmænd kan være deres arbejde bekendt. Det vil jeg sige helt klart.”

Hvad er dit bud på, hvorfor vi har set denne stime af sager med topembedsmænd?

”Jeg tror, det er helt tilfældigt. Fra det kendskab, jeg har til de konkrete sager, er der ingen fællesnævner. Der har været andre sager i tidens løb, men det specielle lige nu er, at der er så mange på én gang. Det er en ubehagelig situation.”

Mistanke om øget tryk på embedsværket

Men embedsværket bliver alligevel mistænkt for at lade sig trække for langt ind i gråzoner i den politiske rådgivning. Bare som et eksempel:

Selveste ombudsmanden, Jørgen Steen Sørensen, blev fornylig citeret i Berlingske for, at der altid vil være ’embedsmænd, der er lidt for optaget af, hvad de tror, ministeren ønsker, i stedet for at sikre, at der træffes saglige, gennemtænkte og holdbare beslutninger, og at det vist er en almindelig opfattelse, at der er blevet flere af den type i de senere år’.

Er loyaliteten løbet løbsk, så I er blevet for følgagtige over for ministrenes ønsker?

”Nej. God rådgivning går ikke på kompromis med fagligheden eller bøjer hverken regler eller ordentligheden. Og det er der absolut heller ikke nogen efterspørgsel efter fra ministrenes side. De efterspørger tværtimod i høj grad, at embedsværket siger fra, hvis de er på vej ud på en skæv galej. God politisk rådgivning hviler altid på et godt fagligt grundlag,” siger han.

Andre mener, at det politiske tryk på embedsværket er blevet større?

”Det er ikke mit indtryk. Man kan altid spørge om større i forhold til hvad. Den politiske efterspørgsel efter løsninger i en stadigt mere kompleks verden bliver ikke mindre, men større. Så der er en stærk efterspørgsel efter dét, vi producerer som embedsmænd. Men det opfatter jeg ikke som et tryk. Der er ikke et tryk i den forstand, at vi skal bøje noget i fagligheden.”

Tag det som et led i den løbende kvalitetsudvikling

Kan man ikke tolke øvelsen med læsning af den gamle Nordskov- tekst som om, at I vil have den gode gammeldags embedsmandsfaglighed frem fra glemmebogen?

”Den står vi allerede på. Som embedsmænd har vi alle et klart billede af, hvordan man opfører sig ordentligt og løser sit arbejde ordentligt. Det er ikke sådan, at nu skal vi til at opfinde det grundlag, vi arbejder på,” understreger Christian Kettel Thomsen.

”Nordskov-rapporten er evigtgyldig, som Hans Gammeltoft-Hansen og Jørgen Grønnegaard Christensen sagde det på Djøfs debatmøde for nylig i anledning af 20-året for rapporten. Den beskriver og sammenfatter, hvad godt arbejde er i et departement og et ministerium, og det gør betænkning 1443 også. Det er det grundlag, 
vi arbejder på og hele tiden har gjort.”

Du er ikke bange for, at man vil sige, at hvis I havde gjort det her noget før, så havde I ikke fået sagerne?

”Igen: Vi kan ikke generalisere ud fra sagerne. Det her handler alene om, at vi nu i lyset af den bekymring, som sagerne har rejst på Slotsholmen, sætter os ned sammen og tager en drøftelse af, om vi har indrettet os på den rigtige måde i forhold til at undgå fejl. Tag det som et led i den løbende kvalitetsudvikling. Og hvor vi også sender et signal til vores unge medarbejdere om, at de skal sige det, hvis de synes, der er noget, vi skal lave om.”

Han tilføjer:

”Vi departementschefer var så også enige om, at det i den forbindelse også var en god idé at genlæse de gamle tekster. Det synes jeg godt, vi kan anbefale uden samtidig at sige, at det er, fordi der er sket et skred. For det er faktisk også noget, som Nordskov-rapporten selv anbefaler, at man gør.”

Hold rollefordelingen klar

I dag skydes der hurtigere og hårdere på navngivne embedsmænd end før, fordi medier og Folketing har et helt andet kritisk fokus på, hvad der sker i departementerne og på embedsværkets rådgivning.

Er det en udvikling, du helst så skruet tilbage, eller et vilkår I bliver nødt til at leve med?