Det hellige 12 tal

Studiemiljøet på jura er præget af en lammende 12-tals-psykose, som fakultetets studie- og karrierevejledere både i Aarhus og København tydeligt mærker og forsøger at modvirke. En studerende fortæller for eksempel, at studie-vejledningen i København på et tidspunkt bad advokaterne i et af de større kontorer om netop at nedtone snakken om karaktergennemsnit til studievejledningens årlige karrierearrangement. En advokat havde til en lignende seance efterladt deltagerne med det indtryk, at 12 er et helligt tal, og at man ”skal være villig til at dræbe for at få mit job”.

Den slags kan nok tage modet fra den bedste og være med til at skabe en perfektionistisk kultur, hvor mange slæber rundt på nederlagsfølelse samtidig med, at de forsøger at indrette sig efter signaler fra oven. De studerende skal helst også have studierelevante jobs ved siden af studierne plus ophold på et udenlandsk universitet undervejs. En markant disciplinering finder sted allerede i løbet af de første år, mange begynder at tale, klæde sig og opføre sig 12-tals-agtigt – som vinderne. 

Men hvad er fakta, og hvad er forestillinger? Kører de studerende en hysterisk stemning op? Er arbejdsgiverne virkelig kun interesserede i høje karakterer?

Dygtige kandidater søger dygtige kolleger

Kammeradvokaten tog 8-i-snit-meddelelsen af hjemmesiden ”i naturlig forlængelse af, at vi i 2011 begyndte at arbejde ud fra en helhedsorienteret kompetencemodel og i erkendelse af, at en dygtig jurist kan andet og mere end sin jura,” lyder det fra Kammeradvokatens HR-afdeling.

Lignende meldinger kommer fra andre store firmaer, djøfbladet har talt med: Bech-Bruun, Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel, Horten, HjulmandKaptain.

De understreger hårdnakket, at karaktererne aldrig står alene i bedømmelsen: Personlighed, forståelse for klienter og forretning 
og ledelsesmæssige kompetencer tæller for eksempel lige så meget.

Men hvad skal man så have i snit for at vise, man også har menneskelige egenskaber?

”Vi har ikke et fast karaktergennemsnit, som vi går efter, men hvis vi kigger på de seneste år, har gennemsnittet for de ansatte typisk ligget på 8 og derover på bacheloren. Sidste år var gennemsnittet for vores nye fuldmægtige 9 på bacheloren, men det er ikke sådan, at det nu bliver et nyt minimum, siger Dorte Plank-Nielsen, HR-chef i Horten. Hun har sagt nej til flere 12-tals-kandidater, hvis ikke de har haft personlighed. Dygtige jurister er ikke automatisk dygtige advokater.

”Vi stræber efter at få de dygtige, men man kan sagtens være en dygtig jurist, hvis man har lige under 8. Faktisk er det ikke kun os, der gå op i karakterer. Det, der sker, er, at de dygtige jurister gerne vil arbejde, hvor de kender andre dygtige. Det er det, de fortæller os, når vi har dem til samtale. Det er en spiral. Hvis vi kun var interesseret i karakteren, så kunne vi lige så godt bare bede dem om at sende os et tal. Sådan er det ikke. Der er mange faktorer i spil.”

Tegn på professionalisme

Studie- og karrierevejlederne mærker tydeligt karakterræset og diskuterer, hvordan man sætter ind over for et fænomen, som måske altid har eksisteret, men som er blevet værre i de seneste ti år. Jura-studerende går ekstremt meget op i karakterer, siger de både i Århus og København – langt mere end studerende på andre studier. Folk på jura er mere individualistiske.

”Rygterne går, og de studerende lægger alt for meget pres på sig selv,” siger Michael Mejlgaard Udby, Teamleder i studievejledningen på Aarhus Universitet.

”Derfor er det vigtigt at fortælle, at der er mange muligheder, hvor karakteren ikke overskygger alt andet.” 
Nuunu Juul Rømer læser jura på fjerde år, er formand for Jurarådet på Aarhus Universitet, og mener, at presset opstår på selve studiet: Dem, der får 12-taller, råber højst og dem, der får lavere karakterer, går stille med dørene. Det er en væsentlig årsag.

”Men de fleste sigter efter et pænt snit. Det er der i sig selv ikke noget galt i. Hvis man vil arbejde i anklagemyndigheden, vil man gerne have høje karakterer i strafferet. Hvis man vil arbejde med erhvervsrådgivning på et stort advokatkontor, vil man selvfølgelig gerne gøre det godt i de formueretlige fag. Det er også et tegn på professionalisme,” siger Nuunu Juul Rømer.

7 er en fin karakter

Karen Riskær Jørgensen, studie- og karrierevejleder på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, mener, at en del af problemet bunder i, at de studerende ikke undersøger, hvad advokatvirksom-hederne rent faktisk efterspørger, hvilket kan undre, når de fagligt set er uhyre faktuelt orienterede.

”Jeg opfordrer dem derfor til at kontakte virksomhederne direkte,” siger hun.

Studievejledningen beder virksomhederne om at være så ærlige som muligt, når de åbner dørene til årlige karrierearrangementer. Horten havde to hundrede på besøg i august.

”Kun cirka halvdelen ville være advokater,” siger Dorte Plank-Nielsen.

”Og nogle af dem kan få deres --uddan-
nelse et mindre sted og specialisere sig og så tage skridtet ind i en større advokatvirksomhed, hvis det er det, de ønsker. Man kan komme til Rom på mange måder.”

Gorrissen Federspiel tager cirka 25 fuldmægtige om året, og karaktergennemsnittet varierer fra optag til optag, men det ligger i hvert fald over 7. 

”Et 7-tal er en rigtig fin karakter,” siger Casper Fischer, HR-chef, som ser på de formueretlige fag, men også på erhvervserfaring, om folk har haft et ophold i udlandet, om de for eksempel har deltaget i frivilligt arbejde.

”Vi vil gerne have de bedste juridiske begavelser – det vil Justits-ministeriet og Finansmisteriet også – men vi vil nødig ansætte 
samme type. Vi ønsker bredde.”

Stud.jur. inde i varmen

HjulmandKaptain – landets 15. største advokatfirma, det største i Jylland – ansætter ligesom sine konkurrenter i hovedstaden en hel del jurastuderende, og nogle af dem får senere fuldmægtigjob i firmaet. Men som en studerende påpeger, så bliver en stud.jur. først og fremmest ansat på karakterer. Et højt snit baner med andre ord vejen ind i branchen. Allerede inde i varmen skal man herefter så vise, at man fungerer socialt og har potentiale.

”Hvis ikke vi kender folk, er karakteren umiddelbart det eneste kriterium, men vi ser på mange andre ting, og vi har ingen statistik over, hvad man skal have i gennemsnit for at blive fuldmægtig,” 
siger Anders Thorup, direktør i HjulmandKaptain, og forsikrer: