Socialvidenskaberne skal bidrage til klimaløsninger

Måske er det plat at kalde energi-forskeren energisk. Men det er lige præcis det indtryk, Benjamin Sovacool efterlader, da han øjeblikket efter at have givet hånd springer ned ad trapperne for at hente kaffe, mens han konverserer i speedtempo.

Han er uddannet i USA og har for nylig rykket kone og de treårige tvillingedrenge til Aarhus for at arbejde med energiforskning i et af verdens mest progressive lande, hvad angår vedvarende energikilder.

For Danmark er pionerer på energiområdet, bedyrer Benjamin Sovacool. Alligevel er man i Danmark også ramt af den tendens, som ses inden for den globale energiforskning. En akademisk stand fuld af teknologioptimister og økonomisk skriftkloge, der sjældent når ind i det, som er svært – den menneskelige adfærd og psyke.

”Jeg vil sige, at 90 procent af diskussioner om energi handler enten om at bygge nye teknologier eller om at ændre prisen på energi. Og det er ikke underligt, for det er det indtryk, man får, når man ser på forskningen,” siger Benjamin Sovacool.

Han ved, hvad han taler om. For nylig lagde han sidste hånd på et studie, der afdækker, hvordan de sociale og humanistiske aspekter er stort set fra-værende i de forskningsrapporter, der gennem de sidste 14 år er blevet publiceret på verdensscenen.

”Det er på mange måder logisk, at den teknologiske tankegang dominerer. Det er interessant og dragende og simpelt. Så behøver vi ikke for alvor at skifte livsstil,” siger Benjamin Sovacool.

Livet leves ikke i regneark

I Danmark har regeringen indset, at der skal ambitiøse planer til, hvis man for alvor skal spare atmosfæren for CO2-emissionerne. Selvom der er nedskrevet en plan for, at Danmark skal være overgået til kun at benytte vedvarende energikilder i 2050, vil man misse målet, hvis der ikke for alvor tages fat på danskernes adfærd i forhold til energiforbrug. Det er i hvert fald konklusionen fra IEA (International Energy Agency, red.).

Det er at vildlede de folk, der skal forvalte energiforsyningen, hvis de ikke også har viden om de psykologiske og strukturelle vilkår, der ligger til grund for menneskers handlinger. De har brug for den viden til at arbejde for de gode helheds-orienterede løsninger.

”Vi prøver at gøre opmærksom på, at der er en tredje vældig kompliceret social dimension, som ikke så nemt bliver fanget af ingeniører og økonomer, men som forskningen er nødt til at tage alvorligt, hvis der skal ske seriøse forandringer,” forklarer Benjamin Sovacool.

Teknologi og adfærd er lige vigtige, og der er mange andre faktorer end økonomi, der har indflydelse på adfærd.

Som en frø i en gryde

Det er ikke nogen nyhed, at ændringer i livsstil er vigtige for energiforbruget. De sidste 40 år har et mindretal af danske forskere forsøgt at gøre opmærksom på det samme i den offentlige debat. Men hvis der ikke er forskning, der peger på fornuftige løsninger, forbliver det retorik. For det ligger mod vores natur at handle proaktivt, mener Benjamin Sovacool og peger på, at hver gang, der er sket store ryk på energiom-rådet, er det sket i forbindelse med en krise.

Danmark begyndte fx sin store satsning på vindenergi i 1970’erne efter oliekrisen. Det samme gælder USA, der i halen af oliemanglen indførte en National Energy Act, der for første gang lagde vægt på fornybare ressourcer. I Japan skete der ting og sager i energiforsyningen efter Fukushima.

”Vi er simpelthen ude af stand til som civilisation at reagere proaktivt på skift til nye energiformer. Menneskeheden reagerer kun på direkte trusler. Hvis nogen smider en sten efter dig, så kæmper eller flygter du. Når en trussel spreder sig over flere generationer, reagerer vi som frøen i gryden, der ikke opdager, at temperaturen stiger, før den er kogt. Langsigtede trusler er ikke noget, vi håndterer rationelt,” mener Benjamin Sovacool.

Ny retorik til gamle problemstillinger

For at gøre det, som åbenbart er unaturligt for os, er der behov for at ændre diskurser. Ikke blot på policy-området; det er tid til, at forskerne tager deres egen rolle op til revision, mener professoren.

“En af de ting, vi kan gøre, er at omformulere energiproblemerne. Diskurserne om teknologi og økonomi er blevet så fremherskende, at det efter-hånden er det eneste, vi ser. Vi er nødt til at forandre den måde, vi taler om energi, for at forandre den måde, vi tænker,” fastslår Benjamin Sovacool og nævner i flæng andre områder, hvor den samme fokus på enten innovation og/eller kroner og øre gør sig gældende: Sundhed, national sikkerhed og arbejdsmarkedet.

I stedet for at rådgive lovgivere og politikere om, hvad prisen på råolie bør være, og at de i øvrigt bør implementere prestigefulde (og kostbare) nye high-tech løsninger, bør forskerne bruge lige så lang tid på at undersøge, hvordan man kan skabe en social bevægelse – hvordan man kan få forskellige interessenter som banker, investorer, foreninger og private med om bord.

”Vi forskere er vældig gode til at fortælle lovgiverne, hvad de burde gøre. Vi er mindre gode til at fortælle dem, hvilken type af social support der skal til for, at der vil være opbakning til at gøre disse ting. Hvordan skaber man et momentum, der får folk til at handle? Vi bør se på, hvordan vi skaber sociale forandringer bottom-up,” mener Benjamin Sovacool.

Forskeren som rollemodel

Skal folk forstå, hvordan de er en del af løsningen, må forskerne også selv tone rent flag.

”I stedet for at vente på, at andre reagerer, må man handle selv. Som forskere er vi så privilegerede, at vi kan bruge en tredjedel af vores tid på at tænke os om. Og forskning er at tænke sig om. Når vi gør det, kan vi over-veje en masse cool ting. Fx udarbejde vores eget carbon-fodspor,” forklarer Benjamin Sovacool og fortæller i næste øjeblik om et kvalitativt studie, hvor man fulgte to mennesker i 24 timer – den ene ”klimavenlig” og den anden ”almindelig”. De gjorde de samme ting, men på hver deres måde. Ved dagens slutning havde den ene en CO2-emission på 40 kg, mens den anden udsendte 14 kg. Alt sammen uden den klimavenlige skulle undvære noget.

”Jeg mener, det er sådan, at forskere kan tage en øjeblikkelig lederrolle. Ved at vise eksempler på, hvordan man kan blive mere bæredygtig, og hvordan man kan adressere energiproblemer,” forklarer Benjamin Sovacool.

Han er ikke blind for, at det er vanskeligt at være rollemodel, og at det ikke er alle, der er vilde med tanken. Det er han heller ikke altid selv.

”En af de enkleste ting, du kan gøre for at reducere emissioner, er at spise mindre kød. Jeg elsker steak, så hvis jeg virkelig bekymrer mig om klimaet, så skulle jeg blive vegetar. Vil jeg det? Nej. Nogle gange er der en kognitiv dissonans, hvor de resultater, man kommer frem til, ikke er nogen, man selv følger. Men alle kan gøre noget, og forskeren kan pege på, hvor det vil have effekt,” siger Benjamin Sovacool.

Tværvidenskaben længe leve

En anden måde forskere kan ændre det nuværende billede er at integrere flere metoder i samme studie. Det vil give bedre og meget mere brugbare resultater.

”De fleste bruger kun en metode i et forskningsprojekt, men man bør bruge mindst tre. Lav din model, men suppler med fx felt-arbejde, interviews og spørgeskemaer. Mange forskere hader det, for det tager længere tid, og det gør det nødvendigt at samarbejde med andre, men det giver langt mere nuancerede og troværdige resultater,” mener professoren.

Og her ankommer han til et problem i den akademiske verden, hvor hverken fonde eller videnskabelige tidskrifter dækker det tværfaglige felt. Det er en forhindring, der gør det vanskeligt at tilrettelægge projekter med flere indgange. Og det skal der gøres noget ved.

”Det er nødvendigt at gentænke nogle af de strukturer, som findes i den akademiske verden,” fastslår Benjamin Sovacool.

Så hvad har han selv gjort på det felt?

Foreløbigt har han netop været med til at lancere et nyt tværvidenskabeligt tidsskrift under forlaget Elsevier, som netop skal bringe socialvidenskaberne længere ind i energiforskningen. Og hvis man tager den energi, han udstråler, som tegn på proaktivitet, så skal der nok komme flere initiativer fra hans hånd i nærmeste fremtid.

Gennemgået 4.444 videnskabelige artikler

I sit studie, der netop er blevet publiceret både i Nature og i tidsskriftet Energy Research & Social Science, har Benjamin Sovacool og hans team gennemgået metoderne for 4.444 videnskabelige artikler i tre førende tidsskrifter mellem 1999 og 2013.

67 procent af forfatterne forskede inden for naturvidenskab, teknik, økonomi og statistik, mens mindre end 0,3 procent af forfatterne forskede inden for områder som sociologi, geografi, historie, psykologi, kommunikation og filosofi.

Langt de fleste studier var baseret på modeller og eksperimenter, mens kun en lille del indeholdt feltarbejde, interviews og surveys.

Endimensionelt kontra flerdimensionelt

Psykologen Philip Tedlocks fremlagde i 2006 et studie af værdien af eksperters forudsigelser. Han undersøgte, hvilke eksperter der havde den bedste score på kortsigtede og langsigtede spådomme om fremtiden ved at sammenligne deres tidligere teser gennem 20 år med den faktiske udvikling.