Velstillede sparede mest under krisen

25-09-2013
4 min.

Danmarks topfunktionærer har skåret markant ned på luksusgoder under krisen. Undtagen vinen, som der er skruet op for.

Da finanskrisen ramte Danmark i 2008 var det samfundets mest velstillede, der reagerede med de største besparelser i forbruget.

Alle indkomstgrupper i Danmark satte forbrugsrekord i 2007.
En gennemsnitlig dansk funktionærfamilie på højeste niveau (fx advokater og økonomer, red.) bestående af 2,7 personer nåede at forbruge 515.000 kroner (omregnet til 2012-priser, red.), viser Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse.

To år efter havde topfunktionærfamilien nedsat forbruget med næsten 11 procent, mens en dansk gennemsnitsfamilie kun sparede 8,5 procent.

Siden er der slækket lidt på spareviljen
i de danske familier, men forbruget ligger fortsat markant under topniveauet i 2007.

Den seneste forbrugsundersøgelse dækker perioden 2009-2011, og her ligger topfunktionærernes forbrug godt fem procent under niveauet i 2007 – svarende til en besparelse på ca. 26.500 kroner årligt. Gennemsnitsfamiliens forbrugsnedgang er på godt fire procent.

Mindre underholdning og færre rejser

Men hvor er det så, at topfunktionærerne har sat sparekniven ind?

Den suveræne topscorer på sparelisten er hovedgruppen fritidsudstyr, underholdning og rejser, hvor familierne har sat forbruget ned med 26 procent eller godt 19.000 kroner fra niveauet i 2007-2010. Altså en pæn del af topfunktionærernes samlede besparelse på budgettet.

Og dykker man længere ned i tallene, er der især sparet på campingvogne og lystbåde. Næsten 18.000 kroner om året er der skåret i budgettet til disse forbrugsgoder. Til gengæld er budgettet til vedligehold af båd og campingvogn steget – tingene skal jo holde
nogle år ekstra.

Hos topfunktionærerne har også udstyr til sport og camping, pakkerejser og musikanlæg mærket sparekniven, mens budgettet til fx computere, tivoliture, museer og sportsaktiviteter omvendt er vokset.

Der skal være råd til vin

Selvom topfunktionærerne også har sparet meget på de dyre middage i byen – hele 4.000 kroner årligt – så er der trods alt grænser for, hvor mange luksusgoder man vil undvære. I hvert fald er budgettet til vin blevet udvidet med 14 procent under kriseårene, så der nu årligt bruges 4.500 kroner i snit til vin.

Og så har funktionærfamilierne under krisen valgt at prioritere rugbrødsmotoren fremfor benzinmotoren. Mens køb af motorcykler er faldet markant, så er budgettet til cykler steget med 45 procent, så der nu bliver brugt 2.000 kroner årligt på cykler.

Som de fleste andre familier sparer topfunktionærfamilierne også på almindelige fødevarer, men det er meget begrænset. Årsforbruget er nu på 47.300 kroner, kun et par hundrede kroner mindre end i 2007.

Helt overordnet adskiller funktionærfamilierne sig ved, at de kan opnå væsentlige besparelser ved at skære kraftigt ned på luksusbetonede forbrugsgoder, mens den danske gennemsnitsfamilie har skåret mere bredt i budgettet.

Fokus på balance i budgettet

Faldet i forbruget fra det store forbrugsår 2007 afspejler ikke, at vi dengang var tilsvarende rigere.

I 2007 oversteg forbruget nemlig indkomsterne – efter indbetalinger til pension, ATP-bidrag mv. – hvorfor situationen under alle omstændigheder var uholdbar på længere sigt.

”Vi er kort sagt gået fra en situation, hvor husholdningerne brugte væsentligt mere, end de tjente, til en situation, hvor de nu blot bruger nogenlunde, hvad de tjener. Denne ændring i adfærden er sket, fordi forudsætningerne for husholdningernes lyst til at øge deres gæld ikke længere er til stede. Og det skete næsten fra den ene dag til den anden i 2008,” siger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.

En analyse i Danmarks Nationalbanks seneste kvartalsoversigt i juni viser, at de stærkt stigende boligpriser under højkonjunkturen i 2004-2007 var den væsentligste faktor bag forbrugsboomet, ligesom den efterfølgende nedtur for boligpriserne er hovedårsagen til nedgangen i forbruget.

”Boligejerne omfatter jo en stor del af de bedre lønnede lønmodtagere, hvilket forklarer, hvorfor de også har skruet markant ned for forbruget,” siger Las Olsen og fortsætter:



”I 2007 mente en lønmodtager med rette, at hun lynhurtigt kunne finde et job, hvis hun blev arbejdsløs, og gik det helt galt, kunne man forholdsvis hurtigt komme af med sit hus. Der var derfor ikke nogen speciel grund til at spare mere op.”

Hvis man derimod er folkepensionist og bor til leje, så er man jo ikke rigtig ramt af krisen. Pensionen kommer jo stadig, og der er ikke nogen grund til at tro, at den skulle holde op med det. De helt fattige lever på grænsen, hvorfor det er svært at spare overhovedet.

En anden interessant ting er, at en stor del af faldet i forbruget er sket på Sjælland, og det afspejler igen, at forbrugsfaldet hænger nøje sammen med boligpriserne. For det er Sjælland, og især
Region Sjælland, der har oplevet de mest markante prisfald på
boliger, siger Las Olsen. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.