Djøferne overtager sporten

30-09-2013
2 min.

Idrættens verden bliver stadig mere professionaliseret, og det øger behovet for akademiske kompetencer.

Engang var det frivillige ildsjæle, der befolkede direktionsgangene i idrættens mange organisationer. Sådan er det ikke mere. I dag sidder djøferne på stadig mere magt i sportens verden.

”I de sidste 10-20 år har sporten befundet sig i en brydningstid med en stadig stærkere kommercialisering og professionalisering, først og fremmest anført af fodbold. Det betyder, at man stadig kraftigere efterspørger de akademiske kompetencer. Den udvikling vil i de kommende år for alvor præge idrætten,” siger Kenneth Holm Cortsen, der forsker i sportsøkonomi og -branding på Aarhus Universitet.

Den vurdering deles af Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund:

”Vi vil i fremtiden se en udvikling med en stærkere fordeling mellem frivillige og professionel arbejdskraft med særlige faglige kompetencer. Det vil gælde overalt i sportens verden,” siger han.

Fra ildsjæle til professionalisme

I slutningen af 2007 satte juristen Rasmus Winkel sig i direktørstolen i Danmarks Basketball Forbund, efter at idrætsorganisationen på det nærmeste var blevet drevet som et familieforetagende af frivillige ildsjæle i cirka 34 år.

”Serveretten er vendt i idrættens verden. I dag er det mig som direktør, der kommer med forslag til bestyrelsen og bruger dem som sparringspartnere, alt imens bestyrelsen er det demokratiske fundament for organisationen,” siger Rasmus Winkel.

Djøfer i en følelsesverden

Men selv om sportens verden har nærmet sig erhvervslivet og den offentlige administration, er det ifølge Rasmus Winkel langtfra så sammenligneligt.

”Idrætten har en helt anden logik, også i beslutningsprocessen. Følelser er i langt højere grad afgørende, og forstår man ikke det, så er man på herrens mark i jobbet som direktør,” siger Rasmus Winkel.

Ikke uden de frivillige

”Det er selvfølgelig rent forretningsmæssigt en ulempe med alle de følelser. Tænk blot på, hvordan mange sportsklubber går konkurs, fordi de budgetterer med – og tror på, de vinder – vinder – og vinder. Men følelser er samtidig også sportens styrke. Tænk på alle de frivillige, der brænder for sporten. Vi kan slet ikke leve uden.”



Men ifølge Rasmus Winkel kommer sporten dog ikke uden om en stadig større professionalisering – følelser eller ej.

”Sporten får som sektor en stadig større økonomi. Både nationalt og globalt. Det vil medføre, at sporten vil blive tvunget ud i at skabe en stadig mere professionel direktion. Konsekvensen bliver selvfølgelig, at det bliver dyrere at dyrke idræt. Til gengæld vil man få et bedre produkt,” slutter Rasmus Winkel.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.