IQ-tests vinder frem

14-08-2013
3 min.

Der er en tendens til, at IQ-tests indgår oftere i de personprofiler, som udarbejdes i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere eller placering af talenter i lederstillinger.

Selvom det danske arbejdsmarked ifølge medierne har det sløjt, rekrutteres og omplaceres der stadig på livet løs i danske virksomheder. Ofte bruges tests og personlighedsprofiler i forbindelse med jobsamtalerne. I USA og andre europæiske lande har deciderede IQ-tests været standard igennem en længere årrække, og i de senere år er danske virksomheder i stigende grad også begyndt at medtage IQ-målinger, når de skal
vurdere, hvilken kandidat de mener passer bedst til jobbet. Eller
logisk-analytiske tests, som de kaldes.

IQ forudsiger bedst

Studier af træfsikkerheden i rekrutteringen har konkluderet, at IQ er den bedste og simpleste enkelt-prædiktor for succes på jobbet, også på tværs af fagområder.

”En intelligenstest kan måle en persons evne til at håndtere kompleksitet. Og da de fleste jobs i Danmark indeholder en del komplekse opgaver, er intelligenstests de bedste til at forudsige den mest egnede kandidat til et job,” fastslår adjunkt Guido Makransky, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Personer med høj IQ er hurtige til at tilegne sig ny viden og kan derfor hurtigt sætte sig ind i nye arbejdsopgaver. Udover at det vil kræve en kortere indkøringsperiode, vil der altid forekomme nye komplekse problemer på en arbejdsplads, som personalet ikke nødvendigvis har løst før. En høj IQ giver en indikation på, at en kandidat vil være hurtig til at løse nye ukendte 
situationer.  

Tabuiseret emne

Definitionen af intelligens og målinger af IQ er et følsomt emne, som har været diskuteret i kontekst med både racer og køn. I Danmark blev intelligenstesten i 1920’erne og 1930’erne brugt til at isolere de mennesker, hvis IQ klassificerede dem som debile, så de kunne holdes udenfor det øvrige samfund. Da ægteskabsloven
forhindrede folk under den daværende åndssvageforsorg i at blive gift, var det i praksis en form for eugenik (arvehygiejne).

Intelligenstestens kedelige fortid kan være en del af grunden til, at brugen af denne type tests er et lidt tabuiseret emne i Danmark, hvor den dominerende holdning er, at vi alle er lige uanset evner. Ikke desto mindre bruges logisk-analytiske tests – der er udviklet efter samme principper som de klassiske intelligenstests – hyppigere og hyppigere i Danmark, ifølge Videnscenter for Professionel Personvurdering (VPP).

”Traditionelt har brugen af intelligenstests været et meget følsomt emne og mere følsomt end brugen af andre personligheds-test. De fleste danskere har ikke lyst til at få deres intelligens afsløret, men der er en tendens til, at det kommer mere og mere ud i det åbne, fordi tests, der måler intelligens, er bedre til at forudsige jobsucces end andre test,” fortæller Ole Kiel, tidligere sekretær for VPP.

IQ-test kan ikke stå alene

Der er mange forskellige definitioner af begrebet intelligens. Men i den simpleste og klassiske form opfattes intelligenskvotienten, 
g-faktoren, som et udtryk for, hvor god en person er til at bearbejde informationer, gennemskue sammenhænge og bruge disse evner til at problemløse.

Nogle intelligensforskere taler om flydende intelligens – som er uforanderlig – og krystalliseret intelligens, som er evnen til at udnytte eksisterende erfaringer og konkret viden til at løse opgaver og derfor er afhængig af indlæring og kultur.

Uanset om intelligenstest er et udslag for arv, miljø eller begge dele, har testens fokus på det kognitive vist sig særdeles effektiv
til at forudsige gode match. Det viser flere større studier.

Men selvom intelligenstests er gode til at forudsige den faglige performance, kan de ikke stå alene.

”Der er mange andre ting, der spiller ind, når man skal vurdere, om en person er den bedste til et bestemt job. Det har for eksempel stor indflydelse, hvor motiveret og ansvarsbevist man er, samt hvilken erfaring man har med sig,” forklarer Guido Makransky.



Hvis man skal vælge mellem to personer, hvor den ene har højere intelligens, mens den anden virker mere motiveret, så kan den ekstra motivation sagtens være det, der afgør, om en opgave løses bedst – også bedre end den person, der scorer højest på IQ.

Derfor vil seriøse rekrutteringsbureauer og HR-afdelinger aldrig nøjes med at bruge intelligenstest som bestemmende for, hvem der passer bedst i en given jobfunktion, men vil ofte bruge det sammen med andre vurderingsmetoder som personlighedstest
og strukturerede interviews.

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bent Gringer, PhD, chekonsulent i Kompetencesekretariatet

14.08.2013 kl. 22.32

IQ-tests vinder muligvis frem. Men det er ikke rigtigt, at de er bedst til at forudsige, hvem der er den mest egnede kandidat til et job. Og "forklaringen" om, at de fleste jobs indeholder en del kompleksitet er helt ude i hampen. De fleste jobs indeholder også en hel del samarbejde, kommunikation, kreativitet, intuition, tæft, sans for timing osv., som ikke følger af vores logiske analyseevner. For ikke at tale om vores evner til at motivere os selv, være empatiske, være balancerede og ikke lade os koste rundt i manegen af vores umiddelbare følelser - se hele forskningen bag emotionel intelligens ("EQ" - se Salovey og Goleman)

Vores evne til at beherske kompleksitet (Elliott Jaques) eller vores intelligens som "en generel
Intelligens målt ved en g-faktor" er een (klassisk for ikke at sige gammeldags) måde at betragte intelligens på, og muligvis svinger pendulet, men det er - som artiklen også siger - langt fra den eneste måde.
Og i relation til DJØFernes kompetencematch og mulige succes ift. jobkrav giver det hverken teoretisk eller empirisk mening (se mere uddybet i phd-afhandlingen "DJØFernes kompetencer og kompetenceudvikling" fra 2002, som DJØF finansierede, og jeg var så heldig at få lov til at skrive!).
Det er mange gange vigtigere om det, der foregår på jobbet, giver mening for dig. Om du er engageret og motiveret for de komplekse opgaver betyder mere end dine kognitive færdigheder. Og IQ er i den sammenhæng en mindre interessant "tærskel-færdiged" - og meget mindre relevant på DJØFernes arbejdsmarked, fordi de fleste DJØFere sgu' er ret kvikke i pæren, når det kommer til IQ - ligesom de fleste andre med lange universitetseksaminer, som de konkurrerer med om successen!
At arbejdsgiverne bruger simple og hurtige IQ-tests er der mange forklaringer på, og tidspres, forsimpling, pseudovidenskab osv.. er i den sammenhæng "gode dårlige grunde"
Det er ikke dårligt at have en høj IQ. Eller et godt udseende. Og penge i banken for den sags skyld. Men EQ og en lang række andre faktorer er bare vigtigere. Din viden, kunnen og mening/identitet og en række relationelle og kontekstuelle forhold i konteksten afgør din jobsucces - ikke din IQ.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.