Hver tredje læser djøf-studie

06-08-2013
3 min.

Hver tredje af årets 29.000 nye studerende skal læse på en Djøf-uddannelse. Men bliver der job nok til alle?

Aldrig er der blevet optaget så mange nye studerende på samfundsvidenskab som i år, og de er yngre end nogensinde. 44 procent af årets i alt 9.361 nye Djøf-studerende er under 21 år. I 2005 var det 31 procent.

De kommende djøfere udgør hver tredje af de i alt 29.200 nye universitetsstuderende, der blev optaget i juli.

Men 40 procent af alle nyuddannede djøfere går lige nu rundt uden at have fået job et år efter eksamen, og år for år stiger optaget af nye Djøf-studerende, for de samfundsvidenskabelige fag er populære.

Så bliver der job til de alle de nyligt optagne?


Globalt arbejdsmarked kræver djøfere

 

Alle er enige om, at der skal skabes nye Djøf-jobs i det private erhvervsliv. Men vil det ske?

 

Ja, siger direktør i DI (Dansk Industri), Lars B. Goldschmidt.

 

”Hvis konjunkturerne i øvrigt er nogenlunde rimelige, vil den private sektor have glæde af, at der optages flere med en professionsuddannelse inden for Djøf-området som bl.a. økonomi, jura og sociologi.”

 

For det globale marked står over for gigantiske globale udfordringer med knaphed på ressourcer og fødevarer, omstilling af energiforbruget og urbaniseringen i den tredje verden, siger han.

 

Det skal der ikke kun bruges flere ingeniører og naturvidenskabsfolk til at løse, men også flere samfundsvidenskabeligt uddannede.

 

”For alle disse store problemstillinger har en samfundsvidenskabelig dimension,” siger Lars B. Goldschmidt.

 

Politikerne bør blande sig

 

Selvom der lige nu er en stor dimittendledighed, ser uddannelsesforsker og professor på Aalborg Universitet Palle Rasmussen det som helt klart positivt med fortsat fremgang i optaget til de videregående uddannelser.

 

”Den langsigtede tendens er indtil videre, at videregående uddannelse – og ikke mindst universitetsuddannelse – giver beskæftigelse og skaber vækst,” siger han.

 

Men politikerne bør i højere grad blande sig i, hvor mange studerende universiteterne optager på de enkelte uddannelser, siger han.

 

I dag er det – lige bortset fra på medicin – op til de unge og til de enkelte uddannelser.

 

Men uddannelsesinstitutionernes økonomi er i høj grad afhængig af, hvor mange de optager og får gjort færdige, så de kan ikke anlægge et bredere samfundsmæssigt perspektiv på behovet, påpeger han.

 

Derfor kan vi risikere mismatch mellem uddannelser og arbejdsmarked, uden at der bliver taget højde for det, siger han.

 

Flest nye Djøf-studerende

 

Årets optag af nye studerende på naturvidenskab og teknisk videnskab er steget mere end optaget af djøfere (se faktaboksen), som kun steg to procent i år mod syv sidste år.

 

Men de nye djøf-studerende udgør alligevel 32 procent af de nye studerende. Humaniora udgør 29 procent. Naturvidenskab og teknisk videnskab udgør kun hhv. 17 og 9 procent.

 

Der er dog ikke for mange studerende på det samfundsvidenskabelige område, siger Lars B. Goldschmidt.



 

”Det er der ikke noget i vores prognoser, der tyder på. Men vi skal have flere til at læse en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse.”

 

Djøfere afhængige af meroptag på teknik og natur

 

Palle Rasmussen understreger, at vi ikke skal tilbage til den snæversynede adgangsregulering fra 70'erne og 80'erne, og at prognoser for arbejdskraftefterspørgsel er en notorisk usikker sag.

 

”Men jeg savner, at staten tydeligt tager ansvar for at sikre, at samspillet mellem videregående uddannelser bliver fulgt tæt i fora, hvor alle væsentlige interesser sidder med.”

 

Lars B. Goldschmidt siger:

 

”Under den forudsætning, at samfundet lykkes, og under den forudsætning, at vi ikke får massivt underskud på teknisk og naturvidenskabeligt uddannede, så tror vi i DI på, at der også bliver job til djøferne.”

 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.