Ingen krisetegn i konsulentbranchen

02-04-2013
3 min.
Det går opad og atter opad for virksomhedskonsulenterne, viser tal fra Danmarks Statistik. Foto: Shutterstock

Mens mange brancher kæmper for at holde skindet på næsen under krisen, vokser og vokser antallet af konsulenter og rådgivere.

Hvad laver virksomhedskonsulenter?

Virksomhedskonsulenter leverer rådgivning og bistand til virksomheder og andre organisationer om forvaltningsspørgsmål som fx strategisk og organisatorisk planlægning og budgettering, markedsføringsmål og -politikker, praksis og planlægning vedrørende personale, produktionsplanlægning og kontrolplanlægning. Virksomhedskonsulenter omfatter også tilsyn med og styring af andre enheder i selskabet eller foretagendet, dvs. hovedsæders virksomhed.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der bliver flere og flere af dem. Konsulenter og rådgivere. Mens mange brancher siden finanskrisens indtog har oplevet krise og modgang, er antallet af virksomhedskonsulenter vokset. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af virksomhedskonsulenter steget fra 19.538 i 2009 til 24.643 i 2012 – en stigning på 26 procent.

En af forklaringerne er, at mange virksomheder har skåret ned på fastansatte medarbejdere og derfor i højere grad gør brug af eksterne konsulenter til de opgaver, de ikke længere selv kan klare.

”Krisen ramte også konsulentbranchen, men branchen går frem igen, og der er forventninger til, at både omsætning og antal beskæftigede vil stige fremover. Hvor mange virksomheder før krisen selv havde kompetencer til at løse opgaver internt, koncentrerer de sig i dag om deres kernekompetencer og køber i højere grad konsulentydelser til at løse specifikke opgaver inden for fx ledelse og kommunikation,” siger Henriette Søltoft, branchedirektør for vidensrådgivere i DI.

Rådgiver om effektiviseringer

En anden forklaring på, at konsulentbranchen har klaret sig godt gennem krisen, er, at konsulenter også bruges til at rådgive om effektiviseringer og nedskæringer.

”Der er virksomheder, der bruger konsulenter, når der skal skæres ned. Men omvendt er der også en række udviklingsprojekter, der bliver sat på standby, når tingene strammer til. Når erhvervslivet har svære tider, er der en tendens til, at pendulet svinger over mod effektivitet, og når det går godt, så svinger det over mod udvikling,” siger professor på CBS Flemming Poulfelt.

Endelig kan en del af væksten muligvis forklares med en stigning af nystartede konsulentvirksomheder.

”Der er måske nogle af dem, der blev fyret i starten af krisen, der har startet deres egne konsulentfirmaer. Det kunne være en af forklaringerne,” siger Flemming Poulfelt.

Managementkonsulenter i vækst

Ifølge tal fra DI er beskæftigelsen blandt de vidensrådgivere, der arbejder med management, steget knap 55 procent fra 2001 til 2010. Og det er som sagt en udvikling, der ser ud til at fortsætte.

”På trods af kriser og mindre dyk er det en generel tendens, at konsulentbranchen er i vækst. Branchen går frem, både hvad angår omsætning og beskæftigede,” siger Henriette Søltoft.

Det er Flemming Poulfelt enig i:

”Det med at bruge 'free-agents' – som fx konsulenter – er en tendens, der har udviklet sig mere og mere igennem årene. Man køber en ydelse, når man har behov for den. Og der bliver behov for mere og mere specialiserede kompetencer.”

Åbner jobmuligheder for djøfere

Det er godt nyt for djøfere med appetit på et job som konsulent, da knap 50 procent af de højtuddannede vidensrådgivere ifølge DI har en samfundsvidenskabelig baggrund.

Den fortsatte vækst betyder, at der bliver skabt flere jobs til både nyuddannede og mere erfarne djøfere.

”Der er en lille tendens til, at konsulenthusene ønsker flere og flere, der har noget erhvervserfaring. Men der er også konsulentvirksomheder, der fortsat hyrer yngre og mindre erfarne medarbejdere, der kommer lige fra eksamensbordet,” siger Flemming Poulfelt.



Ifølge DI er det særligt de store konsulenthuse, der fortsat rekrutterer nyuddannede, mens mindre konsulentvirksomheder i højere grad foretrækker mere erfarne konsulenter.

 

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karen Skipper

03.04.2013 kl. 15.50

Det er muligt, at artiklen har ret. Men let´s face it. Konsulentbranchen udmaerker sig jo blandt andet ved, at arbejdsgiveren/kunden ikke har de samme forpligtelser i forhold til konsulenten som i forhold til deres ansatte saasom pensionsbidrag. Konsulenten hyres til specifik(ke) opgave(r) og skal helst levere det, som arbejdsgiveren/kunden oensker. Konsulenter er i realiteten de moderne loesarbejdere, som typisk presses til sidste draabe og bydes arbejdsforhold, som en arbejdsgiver aldrig ville turde byde sine ansatte. Konsulenterne betragtes tilmed ofte som outcasts, naar de viser sig paa en arbejdsplads, fordi deres tilstedevaerelse i sig selv som regel indikerer, at arbejdspladsen/virksomheden har problemer. De hidkaldes med andre ord ikke, hvis det gaar, som det skal.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henning Christiansen

03.04.2013 kl. 19.55

Det var måske en overvelse værd at tænke på hvordan udviklingen i konsulenttimer til det offentlige har været!

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.