Lavere løn til langtidsledige

27-02-2013
2 min.

Staten og kommunerne kan nu hyre arbejdsløse til mindre end den normale startløn. Forskere kalder det en fornuftig håndsrækning, men er usikre på effekten.

Akademikere, der har været arbejdsløse i mindst et år, kan fremover ansættes til en lavere løn end den almindelige startløn.

Det drejer sig om såkaldte introduktionsstillinger, hvor staten og kommunerne kan hyre langtidsledige for 80 procent af den almindelige startløn. Stillingerne er midlertidige og varer et år, og de ansatte skal arbejde på lige fod med andre akademikere. Samtidig skal arbejdspladsen dog uddanne og oplære medarbejderne.

Det er et af resultaterne af de overenskomstforhandlinger, som Akademikernes Centralorganisation (AC) og de statslige og kommunale arbejdsgivere afsluttede midt i februar. 

Genvej til job

I en tid, hvor hver tredje af det seneste års Djøf-dimittender er uden arbejde, virker det fornuftigt at skabe en genvej ind på arbejdsmarkedet, siger adjunkt Mads Peter Klindt fra Center for Arbejdsmarkedsstudier på Aalborg Universitet.

”De nyuddannede er ramt hårdt af konjunkturerne, og langtidsledigheden giver dem et negativt stempel, som ikke er selvforskyldt. Derfor giver det her tiltag umiddelbart mening – ikke mindst når alternativet er job med løntilskud,” siger han.

I modsætning til løntilskudsjob kan introduktionsstillingerne bruges til at genoptjene dagpengeret. 

Fagforeninger løber risiko

Aftalen om introduktionsstillinger genopliver en tidligere aftale om en statslig AC-praktikantordning. Ifølge den må de lavtlønnede langtidsledige ikke erstatte almindelig arbejdskraft, men den begrænsning ophæves nu.

”Det er interessant, at man fjerner den passus, for fagbevægelsen har traditionelt været loren ved den type stillinger. Men AC har åbenbart vurderet, at problemet med dimittendledigheden er så stort, at man må løbe risikoen for fortrængning af almindelige stillinger og for, at der kan opstå et løntryk,” siger Mikkel Mailand, lektor ved FAOS, Københavns Universitet. 

Usikker effekt

Ifølge formanden for Overenskomstforeningen i Djøf, Lars Qvistgaard, indebærer aftalen om introduktionsstillinger nogle bindinger, som bør forhindre, at lønniveauet kommer under pres.

”For det første skal man have været arbejdsløs i et år, og for det andet er der en tidsbegrænsning på, hvor længe man kan være i stillingen.”



Han anser ordningen for at være attraktiv for både arbejdsgiverne og de ledige dimittender. Men om den kan tvinge dimittendledigheden nedad, er forskerne usikre på.

”Det kan meget vel være et incitament for nogle arbejdsgivere, at der er en besparelse på lønnen, men det er svært at sige, om det giver en effekt,” siger Mads Peter Klindt.

”Spørgsmålet er, hvordan og i hvilket omfang arbejdsgiverne kommer til at bruge ordningen. Meningen er ikke at fortrænge dem, der har været ledige i mindre end et år, fra at få stillinger – men om det går sådan, må vi vente og se,” siger Mikkel Mailand. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.