Kig bare op i loftet til MUS-samtalen

11.2.2013

af

Hvis du bliver nervøs, fordi chefen stirrer dig ind i øjnene under MUS-samtalen, er det ikke dig, men chefen, der er gal på den.

Måske har du prøvet at køre uroligt rundt på stolen til MUS-samtalen eller job-samtalen, fordi chefen kigger dig ind i øjnene hele tiden.

Men det er ikke dig, der er noget i vejen med. Det er chefen, som ligger under for den sorte skoles løftede pegefingre om, at man skal rette sig op og se folk ind i øjnene.

Det siger skuespiller, coach og foredragsholder Jens Arentzen til lederweb.dk.

Hvis man giver sig selv og sin samtalepartner lov til at lade øjnene vandre, giver det færre automatsvar og flere af de gode svar, som kræver plads til eftertanke og refleksion, siger han.

Sæt jer ved siden af hinanden

”Det er netop, når man tænker sig om, at øjnene vandrer, op og hen, ud og ned. Når man har tænkt færdig, er man typisk klar til at se hinanden i øjnene igen,” forklarer Jens Arentzen på lederweb.dk.

Når han er ude og holde foredrag for ledere, siger han til dem, at de med sindsro kan sætte sig ved siden af medarbejderen i stedet for over for til MUS-samtalen.

Så kommer man netop ikke til at sidde og stirre på hinanden, og så kan med bedre løse udfordringer og få gode ideer sammen.


  • Jens Arentzen har produceret en række videoer målrettet ledere om kommunikation for lederweb.dk.
  • Lederweb.dk er website for Væksthus for Ledelse, som er et fagligt netværk af praktikere, embedsmænd, politikere og faglige organisationer i kommuner og regioner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet