Hjertet banker for økologi

Det var kærligheden, der fik Paul Holmbeck til Danmark. Kærligheden til en dansk kvinde. Og kærligheden kommer altid i første række, siger han. Men det er ikke kun dén kærlighed, der har holdt ham i landet i tyve år.

Siden 1995 har han arbejdet i økologiens tjeneste. De seneste 14 år som direktør for Økologisk Landsforening, der arbejder på at udvikle og udbrede økologien i Danmark – både i marken, på markedet og på politisk plan. Medlemmerne tæller både landmænd, virksomheder og forbrugere.  Og det er her i krydsfeltet mellem idealisme og professionalisme, han trives allerbedst. Der hvor græsrodsbevægelse bliver til politik. Og det er lige netop her, at djøferne har en stor force og kan gøre en forskel, mener han.

Paul Holmbeck har læst politik og økonomi på Duke University i USA. I de første ti år af sin karriere arbejdede han som journalist for erhvervsmagasinet The Leader og som freelancejournalist blandt andet for The New York Times. Men han har også været græsrod – vel og mærke en græsrod, der fik politisk indflydelse. Han og andre græsrødder fik sat politisk fokus på de fattige bydele og de uhumske boligmasser i North Carolina. De fik også etableret fælles indkøb af økologiske fødevarer i et område, hvor der ellers stort set kun blev solgt chips og sprut.

Det var dén baggrund, der betød, at de danske økologer tog Paul Holmbeck til sig på trods af amerikansk accent og en meget begrænset viden om landbrug.

”Det siger noget om økologerne. De ser mangfoldighed som en styrke,” siger han.

Og ligesom hans hjerte stadig banker for en dansk pige og for økologi, så banker det også for mangfoldighed.

”Jeg synes, Søren Pind tager fejl, når han siger, at indvandrere skal lade deres kultur stå ved grænsen. De kan inspirere med et andet syn på samarbejde, ledelse og venskab. Det skaber en god dynamik på arbejdspladsen. I foreningen vil vi også gerne udfordres, og vi samarbejder meget bredt med både supermarkedskæder og organisationer og på tværs af alle politiske partier,” siger Paul Holmbeck.

Da Paul Holmbeck trådte ind i den danske økologiske verden, var der kun 17.000 hektarer økologisk dyrket jord. I dag er der mere end ti gange så meget. Og danskerne er det folkefærd i verden, der køber flest økologiske varer. Det gør Paul Holmbeck stolt, men det gør ham bestemt ikke tilbagelænet. Han er langt fra færdig med sin mission.

”Det kan godt være, at vi har det største økologiske salg i verden, men det tæller stadig kun otte procent af det samlede salg – så vi mangler stadig 92 procent.”   

Hvordan har dit job ændret sig i alle de år, du har været direktør?

”Da jeg blev ansat, var vi syv, hvoraf flere var deltidsansatte. Nu er vi 56 medarbejdere, så ledelse er kommet til at fylde rigtig meget. Men jeg har fået lov til stadig at lave benarbejde i forhold til at være lobbyist for økologien. Det betyder så bare, at jeg faktisk har to jobs.” 

Har du fået økologi ind med modermælken?

”Jeg har nok fået rigtig mange pesticider ind med modermælken, men jeg har også fået politik ind med modermælken. Min mor var aktivist og politiker i det Demokratiske parti. Min far var konservativ børsmægler, og det er fra ham jeg har interessen for naturen og business. Han elskede at få ting til at gro. Der skal være fokus på både værdierne og økonomien i økologi, ellers taber man den folkelige og brede opbakning.” 

Hvor meget arbejder du?

”Ja, her afspejler jeg nok ikke ren bæredygtighed. Sidste år lavede jeg en aftale med mig selv om, at jeg skulle ned på 45 timer om ugen. Men nu er jeg allerede tilbage på over 55 timer.” 

Hvad er din økologiske yndlingsvare?

”Jeg er vild med grødblandinger fra både Aurion og Skærtoft Mølle. Det er super sundt, uden det gør ondt.” 

Er du en typisk djøfer?

”Når jeg tænker på en djøfer, tænker jeg i første omgang på dem, der arbejder inde i ministerierne. Men jeg er jo også selv et udtryk for en typisk djøfer. En typisk djøfer har nemlig det, som skal til for at arbejde lige der, hvor idealisme og professionalisme mødes.”