11.607 nye djøf-job

Det viser en ny beregning fra Djøf og
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den største vækst af djøf-job er sket i den private sektor, hvor der er skabt næsten 7.000 nye job til djøfere i de seneste fem år jævnt fordelt over alle årene.

Resten af djøf-jobbene er etableret i den offentlige sektor – flest i begyndelsen af perioden. Den største procentuelle stigning er sket i regioner og kommuner.

I den private sektor har der været vækst i alle brancher. Men i særdeleshed i de mindre virksomheder og i brancher, hvor der ellers typisk er langt mellem djøferne.

Det går ikke uden en djøfer

Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, er overrasket over, at der er genereret så mange nye job til djøferne.

”Vi vidste godt, at der var kommet nye job til, men vi har ikke set det så tydeligt før,” siger han.

Djøfs tal viser, at der fx i den finansielle
sektor er kommet 803 nye djøf-job, mens der samlet set er forsvundet mere end 7.000 stillinger.

Og krise eller ej – det er samfundsudviklingen, der har givet djøferne en hånd med, lyder det fra pro-
fessor Henning
Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

”Kundskabsindholdet i både produkter og ydelser stiger. Alt bliver mere komplekst, og det kræver højere uddannede medarbejdere.”

Djøfisering skaber job

Overordnet set er det altså kompleksiteten i jobbene, der hjælper djøferne på vej. Men ellers er bevæggrundene for, hvorfor djøferne sætter sig på flere job i både private og offentlige virksomheder forskellige, 
ifølge Henning Jørgensen.

”De private arbejdsgivere har fundet ud af, at professionaliseringsgraden betyder, at man har meget bedre forudsætninger for at gå globalt og nyudvikle,” siger
Henning Jørgensen.

Når det gælder de nye offentlige djøf-job, er en stigende kompleksitet i opgaverne også en af årsag-
erne.

”Men vi kan heller ikke benægte, at djøfiseringen er en realitet. Djøferne er begunstiget af, at det drøner derudad med New Public Management – selv i den yderste kommune i Vestjylland. Uanset hvor mange perverse effekter det kan have, så er der stadig flere, der overvåger, kontrollerer og benchmarker. Det får djøferne gavn af, mens HK’erne bliver smidt ud,” siger 
Henning Jørgensen.

Fremtidige djøf-job

Men hvad så fremadrettet – vil nye djøf-job blive ved med at poppe op i stor fart på det danske arbejdsmarked?

Det kommer an på så meget, mener både Henning Jørgensen og Lars Munck. Men de ser dog begge to forholdsvist lyst på mulighederne for djøferne i den private sektor.

”Det ser slet ikke så tosset ud lige nu. Mange private virksomheder har fundet ud af, at de kan ekspandere ved at ansætte djøfere. Men konjunkturerne spiller selvfølgelig ind,” siger Henning Jørgensen.

Ja, det er i den private sektor, at potentialet er størst, vurderer Lars Munck.

”Der er stadig lommer i den private sektor, hvor der næsten ikke er nogen højtuddannede – særligt i de små og mellemstore virksomheder. Jeg tror dog ikke på den store ketchup-effekt af djøf-job, men jeg tror, at der gradvist kommer flere og flere. Det er efterhånden blevet en sandhed, at man tjener gysser på at ansætte akademikere – det viser alle de analyser, vi har lavet,”
siger Lars Munck.

En hjælpende hånd

Men de mindre virksomheder skal stadig have en hjælpende hånd, hvis det er her, mange af de fremtidige djøf-job skal skabes, mener han.

”De er ikke så økonomisk velpolstrede, og en af de væsentligste barrierer for, at de ikke vækster, er, at de har svært ved at låne penge. Derfor er det vigtigt, at man bevarer løntilskudsordningerne, hvis man virkelig vil have hul igennem til de små og mellemstore virksomheder,” siger Lars Munck.

Når det gælder nye offentlige djøf-job, er de positive tegn ikke så klare, mener han.

”Tilgangen af job var jo størst for fire-fem år siden. Og alle siger, at der skal skæres ned på de offentlige udgifter, så vi vil nok ikke se den markante fremgang fremover. Men lad os nu se,” siger Lars Munck.

Henning Jørgensen ser heller ikke tydelige tegn på, at djøf-jobbene vil vokse med stor hast i det offentlige.

”Det afhænger blandt andet af, hvor lang tid New Public Management er mantraet. I Canada går de i en anden retning nu. Og sker det her i Danmark, vil det klart være en bagdel for djøferne,” siger Henning 
Jørgensen.

Alt for mange djøfere?

Og selv om der er skabt rigtig mange nye djøf-job de senere år, er der også rigtig mange om buddet.

Dimittendledigheden blandt djøferne har igen og igen slået nye rekorder. Og der bliver til stadighed uddannet flere og flere djøfere.

”For fem år siden kom der godt 4.000 nye kandidater ud – i 2012 var vi oppe på mere end 6.000, og der har samtidig været rekordoptag på mange djøf-studier,” siger Lars Munck.

Ja, spørgsmålet er, hvor mange djøfere arbejdsmarkedet kan absorbere, siger 
Henning Jørgensen.