Taskemager og social innovatør

”Den pisk- og gulerodstendens, der er i beskæftigelsesverden i dag, medfører, at du udelukker langt flere fra samfundet end nødvendigt. Man fokuserer på fejl og mangler i stedet for at fokusere på, hvad folk kan, og hvordan de kan inspireres til at forandre sig,” fortæller Erik Schrøder og fortsætter:

”Vi har faktisk folk her, der kommer af sig selv og siger, at de vil arbejde her. Det er jo fedt. Vi spørger dem, hvilke opgaver de gerne vil arbejde med, fordi vi tror på, at det er lysten, der driver værket. Aktivering må gerne være lystbetonet. Det behøver ikke kun at være pisk, økonomiske incitamenter og straf.”

Lige nu har 22 ledige deres gang i Nørrebro-lejligheden, hvor de ordner cykelslanger, syr tasker, administrerer forretningen og laver mad og andre praktiske opgaver. De er alle over 30 år og har været på kontanthjælp i længere tid. Ingen af dem står til rådighed for arbejdsmarkedet. Nogle har fysiske problemer, andre psykiske og andre igen har misbrugsproblemer.

”For os er det vigtigste, at de oplever sig selv som en del af et arbejdsfællesskab. Det er altafgørende for at kunne tage de første skridt tilbage mod arbejdsmarkedet.”

Erik Schrøder selv er uddannet cand.mag. i historie og dansk og har i mange år arbejdet for forskellige kommuners beskæftigelsesindsatser. Hans kone er socialrådgiver. De brugte deres opsparing og solgte bilen for at realisere projektet. De var drevet af lysten til at skabe noget, som de selv troede på.

”Vi kunne have valgt at rejse for pengene, men vi valgte i stedet at skrue ned for forbruget og afskaffe bilen, så vi kunne starte det her op.” 

Hvad tjener de ledige på det?

”De får udbetalt deres kontanthjælp og får en transportgodtgørelse. Derudover kan de få morgenmad og frokost hos os. Så er de sikret i hvert fald et ordentligt måltid om dagen. Det er den rå realitet. Vi tilbyder også fitness i arbejdstiden og hjælp til IT – for eksempel med at få oprettet NemID.” 

Hvad havde medarbejderne lavet, hvis de ikke var hos jer?

”Ingenting. De havde gået derhjemme- og passet sig selv, som de fleste har gjort i de sidste mange år. -Simpelthen. Og det er dybt skadeligt både på det personlige og samfundsmæssige plan.” 

Hvor mange tasker sælger I?

”I år har vi solgt omkring 150 tasker. Det er fint og i overensstemmelse med vores forretningsplan. Selve produktionsdelen udgør 5 % af vores indtjening, og de sidste 95 % finansieres af ydelser, som vi sælger til det offentlige.” 

Der er noget med jer og Dovne Robert?