Samfundsvidenskab hitter blandt studerende

Vanen tro har den næstsidste dag i juli givet de håbefulde ansøgere hos landets videregående uddannelser svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet. Med næsten 28.000 studerende har universiteternes optag aldrig været større, og også på samfundsvidenskab har den generelle stigning i antallet af ansøgninger udløst rekord.

9.826 nye studerende har fået besked om, at de er kommet ind på en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til 2011. Til sammenligning er det samlede optag steget med seks procent.

Topscoreruddannelsen på Djøf-området er jura på Københavns Universitet, hvor i alt 2.468 havde ansøgt om at få en af de 800 pladser. Konkurrencen om pladserne var dog hårdere på CBS' HA-uddannelse i erhvervsøkonomi, hvor 2.430 stod i køen til 650 studiepladser.

Erhvervsøkonomi boomer i provinsen

Også uden for hovedstaden vokser tilstrømningen til samfundsvidenskaben markant. Det betyder blandt andet, at Aalborg Universitets samfundsvidenskabelige fakultet skal stille mange ekstra stole frem efter sommerferien. Der er blevet plads til 282 flere nye studerende end sidste år, hvilket svarer til en stigning på 28,3 procent.

”Vi kan se, at de fag, der henvender sig mod den private sektor, især er steget. Det gælder fag som erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Lige nu er mange studerende, der har taget uddannelser rettet mod det offentlige, kommet i klemme, og det har de unge, der skulle søge uddannelse, åbenbart også fået øje på,” siger rektor Finn Kjærsdam.

Syddansk Universitet kan ligeledes melde om rekordoptag på de samfundsfaglige uddannelser, hvor antallet af nye studerende er 18 procent højere end i 2011.

”En del af stigningen skyldes, at vi har optaget rigtig mange på erhvervsøkonomi i Slagelse (235 i år mod 165 sidste år, red.). Samtidig har vi lanceret en ny uddannelse på engelsk i antropologi og markedsanalyse,” siger studiechef Per Christian Andersen. Også på almen erhvervsøkonomi i Odense er der blevet plads til 75 studerende end sidste år.

Brug for flere timer

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er formand Torben Holm glad for, at så mange gerne vil læse videre. Men glæden er ikke uden forbehold, efter at det i juni kom frem, at Rigsrevisionen har en rapport på vej, der kritiserer universiteternes undervisning på både samfundsvidenskab og humaniora.

"Rapporten er en sønderlemmende kritik af universiteterne, der simpelthen ikke giver undervisningstimer nok – og hverken strategisk eller økonomisk arbejder på en løsning. I den forbindelse har vi rådet universiteterne til at lægge en dæmper på optaget og holde sig på 2011-niveau, fordi det er bedre at bruge energien på at løse de nuværende problemer end på at tilpasse universitetet til endnu flere studerende," siger Torben Holm.

- Det har universiteterne ikke gjort. Hvad forventer DSF, at de gør nu?

”Jeg formoder, at universiteterne nu har en god og gennemarbejdet plan for, hvordan vi får løst timetalsproblemerne. Og den plan håber jeg, at de fremlægger i løbet af nogle uger.”

Også i Djøf er der begejstring over, at så mange unge er klar til en lang videregående uddannelse. Men uddannelseskvaliteten skal være i orden, betoner formand Lisa Herold Ferbing i en pressemeddelelse:

”Når flere skal uddannes bedre, kræver det også flere penge. Der hviler nu et stort forventningspres på regeringen for i finansloven at sikre midler til den højere kvalitet i uddannelserne, som regeringen har lovet. Det skal være slut med discount-studier, hvor de studerende kun tilbydes 5 timers undervisning om ugen.”

Universiteter melder hus forbi

I Aalborg mener rektor Finn Kjærsdam dog ikke, at Rigsrevisionens resultater giver grund til bekymring for de kommende studerende.

”Undersøgelsen blander æbler og pærer. Vi er et af de steder, hvor der er færrest timer – og hvor der er flest, der gennemfører deres eksamener. Min hovedpointe er ikke, at jo færre timer, jo bedre – men man kan ikke sammenligne forskellige undervisningsformer. En times forelæsning for 150 studerende er noget helt andet, end når en forsker bruger en time på at vejlede tre studerende i et projekt.”

Også på Syddansk Universitet afviser studiechef Per Christian Andersen kritikken. Han peger på, at universitetets egne tal viser, at en typisk HA- eller jurastuderende i snit har 12 timers undervisning om ugen.

Studiechefen tilføjer, at den økonomiske krise har gjort det lettere at tilbyde forskningsbaseret undervisning.

”Vi har haft nogle år under højkonjunkturen, hvor det var svært at fastholde forskere inden for områder som finansiering og visse dele af erhvervsjura. Så snart vores ph.d.-studerende var færdige med uddannelsen, stod private firmaer klar til at overtage dem.”

Den private sektors efterspørgsel er aftaget nu, og samtidig opruster det samfundsvidenskabelige fakultet sin forskningsindsats i Slagelse.

”Det er med til at give os bedre muligheder for at fastholde ph.d.’erne i adjunktstillinger. Så krisen har to sider for os: Vi får dels flere studerende, der skal undervises, og det udfordrer os. Men samtidig har vi nemmere ved at tilbyde forskningsbaseret undervisning.”

Se statistik for samtlige uddannelser hos Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (pdf-fil).