Få styr på ECTS-junglen

I virkeligheden er det bare et måltal for arbejdstidsbelastning – det vil sige, hvor mange arbejdstimer et fag eller kursus kræver af deltagerne. Systemet er opfundet af EU for at lette meritoverførsel på tværs af EU for de universitetsstuderende.

Men i dag har ECTS-pointene også bredt sig ud over det private danske efteruddannelsesmarked, og der bliver i stor stil sat ECTS-point på kurser, som ikke er akkrediterede i det formelle uddannelsessystem af universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler.

En efteruddannelse, som ikke er formelt akkrediteret, kan sagtens være en rigtig god efteruddannelse. Det er heller ikke et problem, at kursusudbyderen sætter et ECTS-tal på den.

”Problemet opstår, hvis folk misforstår, hvad ECTS er og tror, at det er en angivelse af, at en efteruddannelse er på fx masterniveau. Og at man automatisk kan få den anerkendt på fx CBS, for det er ikke tilfældet,” siger Christian Tangkjær, vicedekan på CBS Master og HD Uddannelser, Copenhagen Business School.

”Vi har eksempler på, at folk, som har taget 30 ECTS-point på en privat efteruddannelse, kommer til os og tror, at de kan tage de sidste 30 hos os. Men det kan de ikke, for vi kan ikke bare give dem merit i vores system,” forklarer han.

Han opfordrer til mere oplysning om, hvad ECTS-pointangivelsen står for.

”Hvis en privat kursusudbyder sætter ECTS-point på for at fortælle dig, hvor mange arbejdstimer du skal regne med at skulle bruge på et fag, så er det positivt. Hvis man sætter dem på for at kommunikere, at uddannelsen er anerkendt, så er det højst misvisende og et stort problem,” siger Christian Tangkjær.

Matadorpenge

Også Djøf Efteruddannelse ’reklamerer’ med ECTS-point i kursuskataloget. Fx ved diplomuddannelsen i ledelse, som udbydes i et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København.

”Ja, det gør vi ligesom alle andre. Og ja, der er problemer i at bruge ECTS-point som et salgsargument for sit kursus,” siger James Høpner, der er uddannelseskonsulent i Djøf Efteruddannelse.

Han påpeger, at man skal udøve en høj etik med det.

”Det er vanskeligt at finde rundt i den jungle af efteruddannelse, du hele tiden tilbydes. ECTS-pointene er blevet pejlemærke for mange, så man skal passe på med ikke at bruge det i flæng,” understreger James Høpner og fortsætter:

”Selvom ECTS-point kan være et godt holdepunkt, skal man ikke glemme, at de i sig selv er matadorpenge. De har ingen værdi i sig selv. De siger ikke noget om det faglige indhold. Jo mere vi fokuserer på ECTS-point og på ’kompetencegivende’, jo mindre får vi talt om indhold og udbytte.”

Christian Tangkjær påpeger, at man skal spørge ind til kursusudbyderens motiv til at angive ECTS-point.

”Hvis det ligger i svaret, at det også handler om, at deltagerne skal kunne få merit andre steder, så spørg ind til hvor, og bed om at få oplyst, hvilke konkrete meritaftaler, som kursusudbyder allerede har indgået,” siger han.

Som vicedekan på CBS Master er Christian Tangkjær ligesom Djøf Efteruddannelse medspiller i konkurrencen om kunderne til efteruddannelse.

”Men jeg har ikke monopol på noget,” understreger han.

”Mit ærinde er ikke at holde andre ude eller sige, at det kun er os, CBS, der kan sætte de her ECTS-point rigtigt. Mit ærinde er at skabe gennemsigtighed i efteruddannelsessystemet. Det har vi alle efter min mening en pligt til. Fordi efteruddannelse er så vigtigt – og så dyrt i penge og tid.”

ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

ECTS-point er alene en angivelse af de ’studenterarbejdstimer’, som uddannelsesudbyderen vurderer, at man skal bruge for at gennemføre et kursus eller forløb.

ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad.

ECTS-point er ikke en betegnelse for, at en efteruddannelse er akkrediteret eller giver merit i det formelle uddannelsessystem.

Kompetencegivende betyder:

At modulet eller uddannelsen er akkrediteret og tildelt ECTS-point, så det er muligt at meritoverføre til andre udbydere af samme uddannelse eller til (i begrænset omfang) beslægtede uddannelser.

Kompetencegivende er blevet et udbredt begreb i forbindelse med akkrediterede uddannelser, men er også misvisende og ikke en officiel betegnelse. Der findes mange kurser og uddannelser, som giver kompetencer, og som ikke er akkrediterede.

Akkrediteret betyder:

At modulet eller uddannelsen er godkendt af et ministerielt råd, Akkrediteringsrådet, som giver den officielle godkendelse af uddannelser.

Bag en akkreditering ligger en konkret vurdering af bl.a. uddannelsens læringsmål og progression.