Et forenklet forslag til afskaffelse af arbejdsløsheden

10-04-2012
2 min.

Læserbrev fra Erik Sejrup.

Først må vi beregne antallet af individuelle arbejdspladser, eksisterende stillinger.

Antallet af heltidsbeskæftigede er: 1.987.000 personer.

Antallet af deltidsbeskæftigede er: 658.000 personer.

Antallet af heltidsstillinger kan så rundes af til: 2.400.000 stillinger.

Så skal vi bare finde ud af, hvor mange ledige der er:

Indregner vi mørketallene, (fx folk der ikke kan få dagpenge/kontanthjælp) når vi op over:   400.000 personer. Så dividerer vi 400.000/2.400.000 = 1/6. Vi savner altså en ledig stilling til hver sjette dansker.

Arbejdstiden er som bekendt 37 timer. Så vi dividerer igen, 37/6 og afrunder til 6!

Dermed har vi så fundet ud af, hvis arbejdstid, fritid og ledighed skal fordeles ligeligt til hele den arbejdssøgende del af befolkningen, er der 31 timers arbejde (med overenskomstmæssig løn) og 6 timers ledighed (med arbejdsløshedsdagpenge) til alle.

Nu har vi altså løsningen. Det vil være en rimelig enkel opgave at beregne, hvor enorm en samfundsøkonomisk gevinst det giver. Den opgave kan vi trygt overlade til de økonomer, der ikke kunne få øje på efterkrigstidens voldsomste økonomiske tsunami, der var over 8 år om at krydse Atlanterhavet.

Vi ved til bevidstløshed - at ganske få måneders ledighed kan ødelægge et helt liv, og at arbejdsløshed oven i købet er arveligt!

En arbejdskraftsreserve, der ikke bruges, bliver ødelagt i løbet af ganske kort tid, hvorimod en arbejdskraftsreserve, der organiseres i en reduceret ugentlig arbejdstid, hurtigt og effektivt kan sættes i gang, når jobbene viser sig.

Nå! Hvem skal overtage administrationen af arbejdsmarkedspolitikken? Den skal decentraliseres ud til arbejdsmarkedets parter – LO og DA med mere – altså til arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer.

Spillereglerne skal derimod vedtages på Christiansborg – og de bør være meget enkle!

Enhver har ret til et arbejde (pt. på 31 timer ugentligt) på overenskomstmæssige vilkår inden 3 måneder.

Kan organisationerne ikke dette, skal den (de) svigtende organisation betale en fuld kompensation til den ledige, en kompensation, der skal hæves med 50 % for hver måneds fortsat ledighed.



Så har vi givet folket trygheden tilbage! Den enkelte bliver ikke smidt ud af samfundet ved tilfældighedernes spil, for hele folket er nu fælles om at bære krisens byrder.

Og hvis man (befolkningens flertal) synes, dette er for skrap en kur - kan politikerne blot hæve dagpengesatsen - fx til 80 % af løntabet!

Med venlig hilsen

Erik Sejrup

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.