Vi taler ikke med chefen om stress

12.12.2012

af

Selv om det er arbejdet, der belaster dem, vender højtuddannede ikke deres stress-problemer med deres leder. I stedet går de til kollegerne.

Afstanden mellem ledere og medarbejdere er på de fleste arbejdspladser skrumpet de seneste år. Ja, mange steder er chefen endda ved at blive medarbejdernes nye allierede: Både i den private og den offentlige sektor vil flere foretrække at gå direkte til chefen med kritik frem for at benytte deres tillidsrepræsentant eller fagforening.

Men når det gælder problemer med stress, er det åbenbart stadig svært for medarbejderne at inddrage deres leder.

Dårligt forhold til chefen

Blandt de lønmodtagere, der føler sig ramt af stress, mener fire ud af fem, at deres arbejde har forårsaget stress-symptomerne. Alligevel taler kun hver tredje af de stress-plagede med deres chef om problemerne.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Djøfs analysebrev DeFacto har gennemført sammen med Epinion blandt 1.000 danske lønmodtagere.

”Det er ikke nok, at en chef tager stress op på et afdelingsmøde og siger: ’Min dør er altid åben’. For medarbejderne måler lederne på praksis,” forklarer Yun Ladegaard til DeFacto. Hun er psykolog og forsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Desuden er dårlig ledelse eller et dårligt forhold til chefen meget tit selve grunden til, at man er stresset,” tilføjer hun.

Retter blikket mod private forhold

To tredjedele af de højtuddannede mener, at der i nogen eller høj grad er åbenhed om stress på deres arbejdsplads. Det er dog snarere kollegerne end chefen, de taler med, viser undersøgelsen.

Betydeligt flere ledere end medarbejdere har den opfattelse, at der bliver talt åbent om stress-problematikker.

”Langt de fleste ledere vil også tage det alvorligt, at en medarbejder har stress. De vil gerne hjælpe. Men der er en klar tendens til, at de retter fokus mod den enkelte og prøver at få det til at handle om private forhold,” siger Yun Ladegaard til DeFacto og fortsætter:

”Så sender de medarbejderen af sted til psykolog for at få det klaret. Men dialogen bliver mellem de to. Og problemet på arbejdspladsen bliver aldrig løst.”

For at undgå den slags situationer er det helt centralt, pointerer hun, at den øverste ledelse i virksomheden formulerer en klar stresspolitik.

Stress: Se djøfbladets tema om stress her

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Hanne Urhøj
11 år siden
I december 2012 skrev djøfbladet.dk, at selv om det er arbejdet, der belaster dem, vender højtuddannede ikke deres stress-problemer med deres leder. I stedet går de til kollegerne. Som DJØF'er og psykoanalytiker og med et stort fokus på stress i min private praksis, vil jeg vove at præsentere en vinkel på stress, som jeg har gode resultater med i praksis og som ikke er udbredt i forbindelse med stressindsatsen i Danmark, nemlig at vores personlige komplekser spiller afgørende ind i forbindelse med udvikling af stress og vanskelighederne med at slippe af med stress. Hvis vi i relationen til en chef, får aktiveret et negativt forældre-kompleks, er chefen, den sidste vi, af egen fri vilje, vil gå til. Og hvis vi gør det, kan vi have meget store vanskeligheder med at være os selv. Det betyder ikke, at det ikke ville hjælpe. Men komplekser er autonome og udenfor eller på kanten af bevidsthedens rækkevidde og vi er oftest ude af stand til at indgå i en fornuftig dialog, når vores komplekser er aktiverede. Det ved vi godt og derfor holder vi os næsten altid på lang afstand af chefen, hvis et negativt forældre-kompleks er aktiveret på jobbet. Kolleger kan se, at noget er helt galt, siger måske at ”jo”, der er dårlig ledelse og er enige i at chefen er en dårlig leder, men mon ikke du skulle tage et par fridage. De mærker ikke komplekset men aner at noget ”farligt” er på færde og holder sig på deres måde på afstand af problemet, for enhver ved, at man skal være varsom med andres komplekser. Jeg er udmærket klar over at denne vinkel på stress, som sætter fokus på individet er politisk ukorrekt, ikke desto mindre er det min opfattelse, at vi svigter den stressramte, hvis vi undlader at gå derhen, hvor problemet kan løses grundlæggen-de. I øvrigt skal der to til en tango. Mens den ansatte primært har ansvar for sig selv, så har chefen ansvar for at arbejdsmiljøet er i orden og en af chefens bedste muligheder for at løfte det ansvar er, at være meget bevidst om, hvordan han virker på andre. ”Kend dig selv ledelse” blev nævnt ved DJØF’s arrangement på Det Ny Teater den 8.1.2013 og ved siden af, at medarbejdere tager egne komplekser alvorligt og arbejder med dem, tror jeg, at ”Kend dig selv ledelse” er vejen til mindre stress, mere effektivitet, mere kreativt, bedre flow og et langt bedre resultat på bundlinjen i både virksomheder og forvaltninger. Tak i øvrigt for i går til DJØF for et fremragende arrangement i Det Ny Teater!