Stress sender studerende til lægen

Studerende lægger et stort pres på sig selv for at præstere det ypperste. Men det har sin pris. Næsten hver anden studerende beskriver i høj grad eller i nogen grad sig selv som stresset i hverdagen.

Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt cirka 1.100 studerende.

Travlhed hos studenterrådgivningen

Hos Aarhus Universitets studenterrådgivning kan direktør Sten Kruse Blinkenberg sagtens genkende billedet. Når en studerende ringer eller banker på døren hos Studenterrådgivningen, ligger stress og koncentrationsbesvær på top-3 over de problemer, de henvender sig med.

Presset på de studerende kommer både udefra og indefra, siger Sten Kruse Blinkenberg. For nogle er det noget studieteknisk, og for andre er det noget, der kommer fra dem selv.

"Vi oplever, at konkurrencen blandt de studerende er skærpet på grund af det arbejdsmarked, der er nu. Og så møder vi mange, især kvinder, der er lynende begavede og ambitiøse, men som bærer rundt på et selvværd, som får dem til at tro, at det er deres præstationer, der alene afgør, om de er værd at elske."

Besøg hos lægen

Ifølge Djøfs undersøgelse tynger stress de studerende så hårdt, at hver femte af dem, der føler sig stressede i hverdagen, konsulterer lægen.

Og det er godt nok mange, mener Sten Kruse Blinkenberg. Han håber, at alle studerende er opmærksomme på den hjælp, de kan få hos studenterrådgivningen – en hjælp, der er gratis.

I Århus tager de først en såkaldt vejledende samtale med den studerende. Nogle fortsætter i 'samtalebehandling' med en psykolog eller en socialrådgiver, der har særlige kompetencer, når det gælder stress. Andre bliver tilbudt at deltage i en temagruppe, f.eks. 'eksamensangst' eller 'turde tale'-grupper. Alle tilbud er gratis.

"Og hvis det er mere alvorligt, vurderer vores psykiatriske konsulenter, om de skal i medicinsk behandling eller videre i psykiatrien," siger Sten Kruse Blinkenberg.

Studiepres

Snakken med de studerende giver også en pejling af, om der kan laves noget om på studieforløbet.

”Det kan være, at vi nogle steder har behov for at se, om uddannelsen måske kan tilrettelægges på en anden måde, så vi minimerer risikoen for stress,” siger Sten Kruse Blinkenberg.