Mænd har sværere ved at bede Djøf om hjælp

Samlet set er der også kun en mand i røret hver fjerde gang, et stress-ramt medlem ringer til Djøf.

Ikke så underligt, mener mandeforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitet.

”Det er svært for mændene at række hånden ud efter hjælp, for det er jo ikke specielt maskulint at erkende, at man ikke kan klare det hele selv. Og hvis du spurgte de mænd, der trods alt har søgt hjælp i Djøf, om de har fortalt nogen, at de har ringet, så er det nok de færreste, der har gjort det.” siger Kenneth Reinicke.

Det er også i langt højere grad kvinderne, der ringer på grund af sygdom eller beder om feed back på CV og ansøgninger og om hjælp til karriereafklaring.

”De har det generelt set nemmere ved at bede om hjælp, men de virker typisk også mere usikre, når det gælder lønforhandling. Mændene har en større tro på, at det klarer de fint selv,” siger Bodil Gavnholt.

Mænd tænker kroner og ører

I det hele taget er det en overvægt af kvinder, der bruger Djøfs rådgivere som sparringspartnere. Det til trods for, at medlemsfordelingen i Djøf er næsten fifty fifty blandt de to køn – endda med en lille overvægt af mænd.

De eneste områder, hvor mændene i højere grad end kvinderne søger afklaring hos Djøf er i forbindelse med konkurs og vedrørende spørgsmål til kontingentet.

Igen typisk mænd, siger Kenneth Reinicke.

”Det er meget opmærksomme på ’whats in it for me’ – de skal have mindst lige så meget ind, som de giver ud.”

Bodil Gavnholt fortæller, at det især er mænd med en merkantil baggrund, som er interesserede i for eksempel billige forsikringer og alle de rabatordninger, der er knyttet til medlemsskabet.

Og med hensyn til konkurserne er der nok den naturlige forklaring, at flere mænd er selvstændige og ansat i private virksomheder, siger hun.