Husk at nyde frugtordningen

Jeg startede med at registrere mit nye konsulentfirma, DPR Katalysator, i CVR for at blive momsregistreret. Ud over at være jyde, så er det der med moms jo noget, de plejer at sørge for i regnskabsafdelingen – men det går nok ikke at bruge regnskabsafdelingen på Rådhuset – så den afdeling er nu oprettet hos mig selv og holder åben søndag aften, når de andre opgaver er klaret.

Jeg fik mit CVR-nummer. Så var der ellers gang i forretningen – troede jeg. Kunderne begyndte at kime mig ned. Det var så lige, indtil jeg fandt ud af, at det var et utal af sælgere af alle mulige og umulige services, som havde fået mit nummer fra CVR. Om jeg havde brug for en hjemmeside, om jeg havde brug for papirvarer etc. Det hedder canvas salg, har jeg lært ...

Nå, men tilbage til det med momsen. Det var tid til at få den indberettet første gang. Jeg tog imod tilbuddet om gratis rådgivning som en del af den lokale erhvervsservice. Det er jo et flot tilbud, og jeg fik en meget meget god rådgivning hos KPMG. Men selvom jeg ikke oplevede forsøg på at sælge mig yderligere revisorydelser, så sad der alligevel en stemme og sagde: ”Jeg bør nok købe noget.” Men man tager da ikke bare imod noget på den måde, gør man? Måske ville det have været lettere mentalt for mig, hvis jeg havde betalt lidt for det.

Netværk, det er godt. Det har jeg sagt 1.000 gange i mit gamle job som leder og konsulent – og jeg har da også tidligere brugt mit netværk fra andre jobs etc. Men ordet netværk fik en forpligtende dimension. Jeg blev hurtigt inviteret med som gæst i flere erhvervsnetværk. Her stemmer teorien om netværk: Der gives og tages. Alle forventes løbende at bidrage til hinanden. Hvor meget udnytter vi reelt det i det offentlige – at bruge kontakten i nabokommunen, for slet ikke at tale om søsterstyrelsen, til at undersøge, om de fx har erfaringer med diverse tiltag?

Jeg har valgt at have et skrivebord i en superdejlig erhvervspark, NUPARK i Holstebro. Første skridt var opkobling og opsætning. Internet er en god ting, tænkte jeg. Så jeg går da lige ned til Kjeldsen for at få hjælp. Inden jeg nåede så langt, gik det op for mig, at det var lidt det samme som at ringe efter VVS-manden. Det koster, uanset om der skal drejes på en lille knap eller udskiftes større dele. Der er ingen afdeling, som man lige kan ringe til og i øvrigt skælde ud på, når det tager for lang tid. Næste opgave var timelønnen. Den var svær – for hvor meget er det lige, min tid er værd? Hvor meget er jeg værd per time? Og hvor meget var jeg værd, da jeg sad på Rådhuset? Hvor meget var jeg værd hver eneste time? Hvor meget er du værd?

En ven sendte mig et link til en interessant konference om serviceinnovation i København. Den må jeg til, tænkte jeg. Efter lidt tid med regnemaskinen måtte jeg genoverveje: Er jeg sikker på, at det er 12 timer og transporten til København værd? Der er ikke plads til den store eventyrlyst uden sikkert udbytte. Hvad mon det kommer til at betyde for min og andre små virksomheders vilje til at lade sig inspirere og få ny viden, som man ikke ved, om man kan bruge her og nu?

Når jeg har skrevet denne lille kommentar, er det for at sige: ”Nyd frugtordningen og momsregnskabet” i hverdagen i den store organisation – men også for at sige, at det er fedt at prøve selv. Masser af læring. Så tag springet, hvis du drømmer om det. Den mentale omstilling er vist lige som det med at blive forælder. Det skal man selv opleve, og så er det fedt, når det lykkes!!