Svenske djøfere fravælger globale jobs

10-05-2011
1 min.

Tusindsvis af akademikerjobs bliver hvert år ledige i multilaterale organisationer. Men få svenskere søger dem, selvom de har kompetencerne, skriver Jusektidningen, som er djøfbladets svenske søsterorgan.

Der er i dag kun 400 svenskere blandt de 70.000 ansatte i FN´s forskellige organer, Verdensbanken, regionale udviklingsbanker og andre multilaterale samarbejder mellem rige og fattige lande.

“Tiden er inde til at forlade landsbyen og blive verdensborger”, siger afdelingschef i Utrikesdepartementet Per Örnéus til Jusektidningen.



Han erkender dog, at ikke alle svenske arbejdsgivere forstår hvor kompetencegivende, det er at have arbejdet internationalt.

“De tror, det er kompetenceudvikling at sidde på et konferencecenter uden for Stockholm og pille rejer”.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.