Hvor lysner det for djøferne

24-05-2011
10 min.

Mens det offentlige skal spare og træder på bremsen, er det så småt begyndt at lysne på det private arbejdsmarked. Djøfbladet tager et kig i krystalkuglen og giver bud på, hvordan djøfernes jobmarked udvikler sig i forskellige brancher.

Forsigtig optimisme

Djøfernes jobmarked i det private rører på sig

Målt på antal kontrakter, som Djøf får ind til gennemgang før underskrift fra Djøf- medlemmer med nyt job i det private, er der grund til forsigtig optimisme. Jobmarkedet rører på sig.

I de første fire måneder af 2011 fik Djøf 596 kontrakter ind til gennemsyn mod 541 i de første fire måneder af 2010.

Djøf tæller ikke kontrakterne op på brancher.

”Men vores vurdering er, at det rykker i finanssektoren og konsulentbranchen lige nu, og at der også er en stigning i interesseorganisationerne,” siger chefkonsulent i Djøf, Marielle Høgenhaug.

Staten:

Nyansættelser ned i gear og intet pensionsboom i udsigt

Djøfernes mobilitet ud af staten er omtrent blevet halveret siden 2007 – fra 20,7 i 2007 til 11,4 procent i 2010. Det giver færre jobs til dimittenderne, og da det offentlige plejer at aftage cirka halvdelen af en ny Djøf-årgang, er det kritisk, når bunden i forvejen er gået ud af det private jobmarked.

Staten har dog alligevel haft en nettotilgang af djøfere i kriseårene.

I 2009 blev der ansat 713 flere djøfere (Personalestyrelsens tal, hvor også universiteter, erhvervsskoler og øvrig undervisning er medregnet). I 2010 slog krisen så til, og tallet blev halveret.

Djøf-gruppen er til gengæld en af de få grupper i staten, som vokser støt og roligt år for år. Den trend vil formentlig fortsætte.

Til gengæld kan man ikke satse på et stort generationsskifte med en massiv 68-generation, der går på pension, ligesom blandt fx gymnasielærerne. For djøferne i staten er unge. Hovedparten af dem er mellem 30 og 44 år. Det er kun på chefniveau, at alderssammensætningen vil give træk i Djøf-skorstenen de kommende år.

Kommunerne:

Fyringssæson nu og jobvækst senere

Efter en ren jobfest for djøfere op til og efter strukturreformen har kommunerne sat en tung fod på bremsen. Det går lige nu hårdt ud over de nyuddannede forvaltningsuddannede og cand.soc.ere, som er vækstområde i Djøf-familien.

Men uanset aktuelt budgetunderskud eller ej vil kommunerne forsætte med at professionalisere deres styring, udvikling og strategi på alle fronter, bl.a. for at kunne holde budgetterne. Så på et tidspunkt begynder de igen at udvide djøf-staben.

Hvornår og hvor mange kan KL ikke sætte et bud på, for der bliver gennemført store omstillinger i den offentlige sektor fremover, bl.a. fordi mange medarbejdere går på pension.

”Det betyder, at mange funktioner vil skulle udfyldes på anden vis end i dag. Men jeg kan garantere, at der også i fremtiden vil være masser af spændende og udfordrende job i kommunerne til dygtige akademikere,” siger Sine Sunesen, forhandlingsdirektør i KL.

Djøfernes vækstbranche nr. 1:

Videnservice ser positivt på fremtiden

I 2006-08 voksede beskæftigelsen i videnservice med 20.000 personer – eller 14 procent. Så ramte finanskrisen. Men nu forventer videnservicevirksomhederne i Dansk Erhverv – dvs. juridisk bistand, revision, virksomhedsrådgivning, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, forskning og udvikling, reklame, kommunikation, design, markedsanalyse og IT-konsulentvirksomhed – igen stigende beskæftigelse.

Ni procent vil øge antallet af ansatte her og nu. Næsten halvdelen forventer, at antallet vil stige i løbet af 2011.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i januar-februar.

”Under ét har videnservicebranchen stabiliseret sig efter finanskrisen,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv,” Emilie Wedell-Wedellsborg.

Særligt tegner der sig et billede af en stærk it-branche, der for alvor er ved at lægge krisen bag sig. Men også for rådgivningsbranchen er der overordnet set positive tegn for muligheder for vækst i 2011, siger hun.

Prøv noget helt andet:

Undervis unge på handelsgymnasiet

Djøf har cirka 750 medlemmer, som underviser unge i djøf-fag på landets gymnasier. Typisk på handelsgymnasiet (HHX) eller på erhvervsakademierne. Nogle underviser også i samfundsfag på det almene gymnasium (STX).

Man skal ikke have pædagogikum for at søge. Typisk vil man blive løst ansat til en start. Ved fastansættelse sørger gymnasiet for, at man får pædagogikum.

Man skal helst have to års erhvervserfaring for at undervise på HHX. Men fx et løntilskudsjob vil nok tælle med.

Selvom der altid er naturlig afgang på skolerne og også en del på vej mod ’pensionsalderen’, står der dog ikke en ladeport åben, for finansloven sparer på skolernes taxametre frem til 2014, siger lektor Peter Bang-Sudergaard, formand for Djøfs erhvervsskoleudvalg.

”Det kan føre til, at vi skal undervise mere, og så bliver behovet for at ansætte nye jo mindre. Desværre er der også færre unge, som har søgt ind på HHX i år. Men nogle job-muligheder vil der være til djøfere.”

Revisionsbranchen:

De store huse vækster på rådgivning

Fælles for de store revisionshuse er, at de ønsker at udvide deres forretningsområde fra revision til rådgivning i bredere forstand. Det åbner nye jobmuligheder for djøfere.

Tag fx Deloitte (pt. 2.400 ansatte), som i dag har en 60-40 procents fordeling på hhv. klassisk revision og anden konsulentrådgivning.

”Inden for fire-fem år forventer vi en 50-50 procents fordeling,” siger HR-director Kirsten Torp, Deloitte.

Deloittes bud på det samlede antal rekrutteringer (genbesættelser og nyoprettede jobs) i det kommende år: Cirka 600.

Deloittes vækstplan over fire-fem års tidshorisont: Cirka 1.500 nye jobs til samlet cirka 4.000 medarbejdere.

Deloittes bud på samlet antal rekrutteringer de næste fire-fem år: 3-4.000.

”Størstedelen af de højtuddannede, vi skal rekruttere, vil være kandidater med en økonomisk eller finansiel uddannelse, både cand.merc.ere, politter og oeconer. Men vi oplever også vækst inden for andre profiler som scient.pol.ere, jurister og IT-profiler,” siger Kirsten Torp.

Her vækster det:

Gå efter gazellevirksomhederne

De nye jobs skabes ikke i de store virksomheder i dag, de skal være glade for bare at holde niveauet. Det er de yngre, innovative vækstvirksomheder – gazellevirksomhederne – der skaber nye jobs.

Det viser alle nye undersøgelser, siger professor, dr.merc., lic.scient.soc. Torben Bager, centerleder på IDEA på SDU.

”Tæt på halvdelen af lederne i disse typisk globalt orienterede vækstvirksomheder har en videregående uddannelse. Det afspejler potentialet for djøferes jobmuligheder her. Disse virksomheder har absolut brug for yngre højtuddannede.”

Men de studerende har øjnene stift rettet mod de store, kendte virksomheder som Lego, Vestas og Mærsk. Så her er der noget, der skal arbejdes med hos både studerende og nyuddannede, fastslår han.

Hvor de store koncerner har strømlinede graduate-programmer med indlagte udlandsophold, flyder tingene mere i de unge gazellevirksomheder. Men det gør netop også disse jobs så interessante.

”Du kommer ind i turbulent verden, hvor man kæmper sammen som et team, og hvor det virkelig gør en forskel, om du er der eller ej.”

Men gazellevirksomhederne skal også maseres til at tage ny ekspertviden ind.

”På mange af de ikke-tekniske fagområder, dvs. de samfundsfaglige og humanistiske, kan virksomhederne ikke selv definere deres behov. De – og også politikerne – har svært ved at se, at kandidater fra disse fag kan gøre en lige stor eller større forskel som en tekniker mere.”

Derfor kan man ikke fremhæve videnpolitordningen nok, siger han.

Og alle andre ordninger, som skaber direkte kontakt mellem studerende, dimittender og virksomheder, fx projektarbejde ude i virksomhederne, erhvervslivets studenterrettede Venture Cups og idekonkurrencer eller studentervæksthuse med erhvervsledere som mentorer.

Her vender det:

Finanssektoren opruster med djøfere

Krisen blev fra start af kaldt en finanskrise, og jobannoncerne fra branchen styrtdykkede. Men nu går det opad igen. Samtidig er flere højtuddannede en langsigtet trend i branchen.



Danske Bank tager fx i år dobbelt så mange nyuddannede akademikere ind på deres graduate-forløb som sidste år – med begrundelsen, at det giver banken nye øjne og ny viden, som er helt afgørende for udviklingen. Der er tale om 90 stillinger, som skal besættes pr. 1. september.

I Nordea melder personalechef Niels Gregers Hansen, at banken har 150 studentermedhjælpere.

”Det er et fantastisk rekrutteringsgrundlag, og rigtig mange af dem vil blive ansat, når de har fået kandidatgraden. Der bliver et stigende antal djøfere i hele finanssektoren.”

Han kalder det et paradoks, at der går dygtige, nyuddannede djøfere rundt uden job, når der om få år bliver mangel på dem.

”Mit råd til er, at de skal overveje at søge job steder, hvor de ellers ikke havde tænkt det for at få kompetencer. Men på den lidt længere bane er jeg ikke så bekymret. Kandidater står stærkt i et felt, hvor veluddannet arbejdskraft er en vigtig brik i vores succes.”

Samlet set forventer Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at finanssektoren ansætter 130 nyuddannede akademikere i 2011 – og her er de 90 i Danske Bank ikke talt med. Hovedparten af dem vil være djøfere.

Advokatsektoren ansætter:

De små holdt skansen, de store er på vej op i tempo igen

Der har været længere mellem de store 2-siders annoncer i djøfbladet efter nye fuldmægtige fra de største advokathuse i de sidste to år. På grund af specialiseringen har flere af dem været mere kriseudsatte end de mindre.

De små og mellemstore advokatvirksomheder derimod har haft lige så meget at lave under krisen som før. Plus at de har fået nye opgaver.

”Henvendelserne om privatrådgivning stiger. Flere og flere almindelige mennesker får brug for advokatbistand, fx i forhold til kommuner og andre myndigheder på grund af kompliceret rådgivning,” siger advokat Casper Grønnegaard, direktør i advokatkæden Ret&Råd og medlem af Danske Advokaters HR-netværk.

Han tror dog ikke, at de små og mellemstore advokatfirmer begynder at ansætte flere jurister end før.

”Når nu vi har holdt samme beskæftigelsesniveau før krisen, under krisen og nu, hvor vi er på vej ud af den, tror vi, at det forsætter på samme niveau.”

Hos de store er bøtten nu vendt.

I Bech-Bruun – med 230 jurister – er kurven over ansættelser af fuldmægtige stigende, og de venter fortsat stigning. Overslaget er 25-30 nye fuldmægtige i det næste år. Også på advokatsiden ventes der stigning, fordi Bech-Bruun arbejder efter en vækststrategi.

Horten – med 120 jurister – forventer en moderat nettovækst i de næste par år.

”Det havde vi faktisk også under krisen. Samtidig går vi efter de bedste, så hvis den rigtige kandidat er der, er der også altid et job hos os,” siger direktør i Horten, Kjeld Rask.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.