Ifølge en rundspørge, som det britiske tidsskrift The Economist har lavet blandt 50 af verdens mest indflydelsesrige økonomer, så tegner den indiske økonom Raghuram Rajan sig for de vigtigste og mest dagsordenssættende idéer i den økonomiske debat netop nu. Raghuram Rajan fremhæves blandt andet for sin bog ’Fault Lines’, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem ulighed, kreditvækst og økonomiske kriser. Nummer to på listen er boblespotteren Robert Shiller, der blandt andet argumenterer for, at psykologi – ’animal spirits’ – har stor betydning for de økonomiske konjunkturer.