I det hele taget viser The Economists opgørelse, at det især er de europæiske MBA-uddannelser, der formår at få deres studerendes lønninger til at stige med raketfart. Prestigefyldte amerikanske universiteter som Columbia, Stanford og Harvard kan således blot prale med at give deres kandidater et lønløft på cirka 50 procent efter endt eksamen. Tilmed er det også fra en europæisk MBA-uddannelse, at de højestlønnede kandidater kommer. Det er fra schweiziske IMD i Lausanne, hvor gennemsnitslønnen for en nyuddannet er på lige knap 700.000 kroner om året.