Babyboomernes aldring og begyndende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil sætte sit præg på amerikansk økonomi og politik. Hvor det i dag er cirka 17 procent af de stemmeberettigede i USA, der er over 65 år, vil andelen i løbet af de kommende to årtier vokse til 26 procent. Udviklingen lover godt for republikanerne, der traditionelt har haft godt fat i de ældre og ved det seneste midtvejsvalg fik 21 procentpoint flere stemmer fra de plus 65-årige end demokraterne.