Stiglitz' kamp mod uligheden

11.5.2011

af

For 25 år siden tjente den rigeste en procent af amerikanerne 12 procent af al indkomst i USA. I dag tjener de hver fjerde dollar og sidder på ikke mindre end 40 procent af den opsparede formue. Det er et kæmpeproblem, skriver den anerkendte økonom og Nobelprismodtager Joseph Stiglitz i det amerikanske magasin Vanity Fair, der ellers mest er kendt for sine flashy reportager fra Hollywood. Ifølge Stiglitz underminerer den voksende ulighed opbakningen til kollektive investeringer i alt fra infrastruktur til skoler og sundhed: ”The more unequal a society is, the more reluctant the wealthy become to spend on common needs. The rich don’t need government benefits – they can buy these things for themselves.” I sidste ende vil den voksende ulighed dog også ramme de rigeste hårdt.  Præcis som det er sket i Mellemøsten i de senere måneder, vil uligheden nemlig før eller siden også føre til uroligheder i USA. Problemet er, at de rige aldrig fatter problemernes omfang, før det er for sent, skriver Stiglitz i sin analyse.

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet