Fortovsadvokater eller forsvarsadvokater?

25.8.2010

af

De bliver sarkastisk kaldt fortovsadvokater. Men advokater udtaler sig i medierne for at varetage deres klienters sag og ikke for at promovere sig selv, forklarer Henrik Stagetorn, der står i spidsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Rigsadvokaten har kritiseret fortovsadvokaterne. Altså de advokater, der beredvilligt stiller sig op på fortovet foran journalisternes kameraer og udtaler sig, mens sagen verserer. Formanden for Dommerforeningen Jørgen Lougart er en af de kritiske:

”Nogle gange har man fornemmelsen af, at det ikke er klientens interesser, der træder i forgrunden, men forsvarsadvokatens ønske om at få sit ansigt på skærmen,” siger han.

Sådan forholder det sig ikke, forsikrer forsvarsadvokat Tyge Trier:

”Det har ikke noget at gøre med at synliggøre mig selv, for så kunne jeg udtale mig hver eneste dag. Det handler om at varetage klientens interesser.”

Politisk kritik kræver forsvar

Tyge Trier er forsvarer for en af de meget omtalte tunesere, der blev udvist af landet. PET mistænker tuneseren for terrorplaner over for tegneren Kurt Westergaard. Tuneseren lever i dag på tålt ophold i Danmark og afventer Højesterets dom.

Toneangivende politikere som Pia Kjærsgaard og ministrene Lene Espersen og Birthe Rønn Hornbech har kritiseret den terrormistænkte i sådan en grad, at hensynet til tuneseren berettiger et forsvar, mener Tyge Trier.

”Hvis jeg kan mærke, at min klient og dennes familie påvirkes psykisk af medierne, så må jeg skabe balance i dækningen. Jeg skal ikke stå og råbe, at min klient er uskyldig, men jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at min klient rent faktisk aldrig er dømt for noget,” understreger Tyge Trier.

Dommerne påvirkes af medierne

Tyge Trier mener, at man også kan bane vejen for, at Højesteret behandler sagen hurtigt især i principielle sager, for man skal ikke være blind for den effekt, en massiv mediedækning har på selv en højesteretsdommers tilskyndelse til hurtig sagsbehandling:

”Hvorvidt en sag er principiel afgøres blandt andet af, om sagen er genstand for offentligt debat. Det vækker avisernes skrivelyst. På den måde kan dækningen føre til, at det bliver mere klart for Højesteret, at en sag er principiel,” forklarer Tyge Trier.

Hensyn til både tiltalte og ofre

Anders Boelskifte forsvarede den tiltalte i Sydhavnssagen, der blev dømt for at have mishandlet en pige. Tiltalte har anket dommen om forvaring på ubestemt tid. Anders Boelskifte kritiserer anklageren for allerede efter dommen i byretten at stå på fortovet og kommentere skyldsspørgsmålet i upassende og personlige vendinger:

”Anklageren går op på byretstrappen og siger, at det er det værste, hun har set i sin karriere. Det gør hun på et tidspunkt, hvor det er meget muligt, at dommen bliver anket. På den måde forholder hun sig til skyldsspørgsmålet, selvom der ikke var fundet en endelig afgørelse i sagen.”

Det kræver en reaktion fra forsvareren, mener Anders Boelskifte.

I samme sag var der også et behov for direkte at kontakte medierne af hensyn til offeret, forklarer hendes bistandsadvokat Henrik Stagetorn.

”Pigen blev mishandlet så grusomt, at det overgår film. Inden sagen skulle køre, kontaktede jeg lederen af Ritzaus kriminalredaktion. Han gav mig lov til at sende en pressemeddelelse til samtlige kriminalredaktioner, hvor jeg anmodede om, at de ikke omtalte, hvad min klient havde været udsat for. Det respekterede samtlige medier,” siger han.

Hellere straf i retten end i medierne

Ifølge formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater Henrik Stagetorn kan også lækager berettige, at forsvarsadvokater går i medierne. Han har flere gange oplevet, hvordan lækkede oplysninger kræver få minutters reaktionstid. Det sker, når journalister presser på i den anden ende af røret med det faktum, at de fortrolige oplysninger bringes, uanset om man vil kommentere dem eller ej.

”Man har ikke mange minutter til at tænke sig om. Hvis man siger, at man ingen kommentarer har, får man jo kun journalistens side af sagen. I de situationer sættes tiltalte under et massivt pres, da nedgørelse af ens person i det offentlige rum ofte er en større straf, end den straf man får ved en dom,” siger Henrik Stagetorn.

Uskik at føre sager i medierne

I dommerkredse ser man det som en uskik at føre sager i medierne. Det kan give et forkert billede af sagen, forklarer formanden for Dommerforeningen, Jørgen Lougart:

”Problemet er, at man ofte kun får serveret sagen med forsvarsadvokatens briller. I retssalen er det i orden, fordi tilhørerne også får anklagerens version.”

Henrik Stagetorn mener, at det må være op til anklagerne selv at matche forsvarsadvokaterne. Fordelen for alle parter er åbenlys. Sagerne bliver nemlig bedre belyst i medierne, når anklagerne kommer med ind i kampen, forklarer han og uddyber:

”Anklagerne har det nærmest som et indgroet motto, at de ingen kommentarer har.

De fleste anklagere, der får stukket en mikrofon i ansigtet, løber skrigende bort. Det kunne være interessant at høre nogle mere aktive anklagere. Det kunne give en bedre belysning af sagerne.”

Behov for god skik

Anklagernes øverste chef er Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen. Han har tidligere på året kritiseret fortovsadvokaterne, og han frygter et stigende pres på branchen på grund af medierne:

”De fleste medier vil simpelthen gafle de forsvarsadvokater i sig, der er parat til at træde over grænsen og sige ting, de ikke offentligt burde sige. Vi oplever fra tid til anden, at en lille håndfuld advokater bruger medierne meget aggressivt.”

Jørgen Steen Sørensen afviser, at problemet handler om passive anklagere:

 ”I Vollsmosesagen kunne man spørge, om anklageren bare skulle stille sig ud og sideprocedere sagen foran kameraerne? Det ville vi aldrig gøre, fordi vi opfatter metoden som ukorrekt og disrespekt for retten. Her er det i stedet vores synspunkt, at advokaterne bør sige fra.”

Jørgen Steen Sørensen mener, at der er brug for et sæt vejledende regler på området. Og det er præcis, hvad han selv har mulighed for at hjælpe på vej. Han sidder nemlig med i Advokatrådets udvalg Medierne som medspillere, der skal anbefale god skik for advokaters udtalelser i medierne. Blandt andet ser han gerne, at de afholder sig fra at kommentere troværdigheden af vidner og parter, så de ikke skræmmer vidner på forhånd ved at fordømme deres troværdighed.

Hverken Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen eller Jørgen Lougart fra Dommerforeningen mener, at forsvarsadvokater til enhver tid skal holde mund i medierne. Men de bør følge god skik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet