”Flemming og jeg har brugt mentaltræning i hver vores verden. Det er virkelig noget, der virker, og det er ikke noget, der normalt bliver brugt i erhvervslivet. Den måde man træner og oplader på, inden man optræder på en scene, kan også bruges, når man går ud og laver et salg for en virksomhed,” fortæller Christian Poulsen. Synergi bruger blandt andet visualisering, hvor deres kunder forestiller sig en kritisk arbejdssituation, inden den opstår, og på den måde forbereder sig på den. Metoden virker, fordi hjernen ikke skelner mellem, hvad den forestiller sig, og hvad den rent faktisk oplever, fortæller Christian Poulsen.