Offentlige ledere

23-02-2010
1 min.

Bløde værdier tæller mest.

De offentlige ledere mener, at god ledelse overvejende består af bløde kompetencer. De foretrækker primært at bruge bløde ledelsesværktøjer som fx MUS, coaching, tillid og anerkendelse – og sekundært de hårdere værktøjer i kassen som fx økonomi-, effekt- og resultatstyring.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 450 offentlige ledere gennemført af fire offentlige ledere i forbindelse med deres masterafhandling på Master of Public Administration på CBS.

Lederne blev i undersøgelsen bedt om frit fra leveren at give deres definition af god ledelse.

63 procent mener, der overvejende er behov for de bløde ledelsesværktøjer.

Kun otte procent definerer god ledelse hovedsageligt bestående af hårde ledelsesværktøjer.

26 procent vægter brugen af bløde og hårde værktøjer ligeligt i deres definition af god ledelse.

”Det er overraskende, at lederne i så markant grad mener, at god ledelse består af bløde kompetencer. For den offentlige sektor har siden 1990´erne i større og større omfang været under påvirkning af virksomhedsorienterede managementtiltag, som fx resultatkontrakter, mål- og effektstyring, benchmarking og så videre. Brugen af disse værktøjer er steget støt de sidste tyve år,” siger sekretariatschef i Dragør Kommune, Carsten Knudsen, der er den ene af afhandlingens forfattere.

57 procent af lederne svarede, at de i en valgsituation – sat på spidsen – helst ville imødekomme forventninger fra deres medarbejdere end fra deres overordnede.

Men det er ikke uden problemer, fastslår afhandlingen. For det forstærker fokus på de bløde værktøjer yderligere, eftersom medarbejderne kun sjældent vil efterspørge hårde styringsværktøjer.

”Hvis man lægger sit fokus på de bløde værdier og på medarbejdertilfredshed, er der fare for at miste retning. Man risikerer, at ledelsen bliver selvforklarende uden tilstrækkeligt fokus på eksterne behov og forventninger,” siger Carsten Knudsen.



90 procent af de 450 ledere i undersøgelsen er fra kommunerne. De fordeler sig på seks procent topledere, 31 procent mellemledere, 42 procent institutionsledere og 20 procent andre ledere.

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Frederik Thordal

22.09.2015 kl. 10.18

Meget spændene artikel. Jeg kan godt bruge selve specialet til mit eget speciale om offentlige vs. private lederes tilgang til reduktion af fravær. Er der mon nogen der kan lede mig på rette vej mod specialet?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.