Finanssektorens Dag 2010

15.12.2010

af

Så sig dog undskyld.

Der er ingen tvivl om, at finansbranchen har mistet troværdighed i forbindelse med finanskrisen. Men hvordan genvinder branchen troværdigheden, når nu det ifølge udenforstående eksperter er flere omgange for sent med et velmenende undskyld?

Kommunikationsmanden og redaktionschefen revsede finansfolkene for ansvarsforflygtigelse. Og så kom der da også en undskyldning fra finansfolkene. Om end at undskyldningen for, at det kunne gå så vidt med finanskrisen, var noget spag. For i samme åndedrag understregede de: Det er altså ikke kun vores skyld.

Finanssektorens troværdig i forlængelse af finanskrisen var sat på dagsordenen til Finanssektorens dag 2010. Bag arrangementet stod Djøf, Dansk Magisterforening og Forbundet Kommunikation og Sprog.

Men hvad skal der til for at genvinde troværdigheden, og hvad skal der til for at bevare den? Den uundgåelige lovmæssige regulering af branchen er en af vejene frem, var både folk fra branchen og eksperterne enige om – altså regulering med måde. Og så skal den tabte tillid fra kunderne vindes tilbage. For uden tillid ingen troværdighed.

Men ikke mindst skal vi gerne undgå endnu en finanskrise og vriste os fri af den nuværende krise i en hulens fart, for sådan en krise koster – både for troværdigheden i den finansielle sektor, men i allerhøjeste grad også for hele Danmarks husholdningsregnskab.

Herunder nogle pluk og højdepunkter fra dagens talere:

”I dag synes det som om, at:

  • Kunden har mindre tillid til bankerne.
  • Bankerne har mindre tillid til kunderne (det er blevet sværere at låne penge, red).
  • Bankerne har mindre tillid til hinanden.
  • Og medarbejderne har mindre tillid til ledelsen.”

Professor Finn Frandsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet – Center for Virksomhedskommunikation.

”Den finansielle sektor har en udfordring med troværdighed. Hvordan kan man kalde sig en uafhængig rådgiver, hvis man kun anbefaler sine egne produkter?”

Direktør Esben Vibe, Formuepleje A/S.

”Jeg vil da godt sige undskyld for, at det er gået for vidt, men andre har også skylden – tilsynsmyndigheder, politikere og kunderne.”

Direktør Jan Kondrup, De lokale Pengeinstitutter.

”Vi mangler nogle svar på, hvordan det kunne gå så galt. Hvordan kunne en finansfusker i jakkesæt og hvidguldur snyde sig foran os andre i køen, når vi stod og ventede bag diskretionslinjerne i banken? Og hvordan kan den ene finansfusker efter den anden få lov til at stå i spidsen for deres egen udredning, når boblen brister?”

Kommunikationsrådgiver og politisk kommentator Rasmus Jønsson, New Deals.

”Hvad ville der være sket, hvis der ikke havde været finansiel krise i Danmark? Vi ville have sluppet for et tab på BNP på 200 mia!”

Professor Jesper Rangvid, CBS.

”Der er ekstreme byger af reguleringer på vej, og noget har karakter af hævnakt. Men alligevel skal man passe på med at stille sig op og være modstræbende, for det er ikke godt for en finansiel virksomheds image.”

Direktør Carsten Koch, Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

”Det var en forkert strategi, da Anders Dam (øverste direktør i Jyske Bank, red.) gik ud og sagde: ”Det er kundernes skyld, for det nytter ikke at købe pels og køre rundt i Lamborghini, når pengene ikke er til det.”

Professor Finn Frandsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet – Center for Virksomhedskommunikation.

”Hvad nu, hvis vi forestillede os, at den danske befolkning havde hørt dagens debat, hvordan ville hr. og fru Danmark så have oplevet det?” Afsluttende spørgsmål fra redaktionschef Niels Lunde, Politiken til Kommunikationsrådgiver og politisk kommentator Rasmus Jønsson, New Deals, der svarer:

”Jeg tror, de ville undre sig over, at der ikke var en større selvransagelse. Og det er nok derfor, at banksektorens image lige nu ligger på højde med brugtvognsforhandlere og journalister.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet