Mit år som arbejdsløs djøfer

To dage inde i min sommerferie modtager jeg med bud besked om, at min arbejdsgiver vil sige mig op. Først er jeg i chok – havde ikke set det komme. Så bliver jeg vred. Hvordan kan man fyre en mand to dage efter, han er gået på ferie.

Arbejder sammen med Lotte i DJØF om et høringssvar. Hun vurderer, at jeg står godt i en sag om uberettiget opsigelse.

Situationen er meget kaotisk og mærkelig. Og på trods af et meget professionelt høringssvar fastholder arbejdsgiver opsigelsen. Må se i øjnene, at jeg bliver arbejdsløs fra 1. januar og begynder så småt at blive afklaret i forhold til, at ’her’ skal jeg ikke arbejde. Sender mine første ansøgninger.

Oktober/november 09

Det er ubehageligt. Møder på arbejde hver dag og laver absolut ingenting! Kan mærke, at mine kollegaer langsomt ’trækker’ sig fra mig – jeg betragtes som ’damaged goods’. DJØF forhandler forsat. Det er godt nok træls, at der ingen beslutninger kan træffes, men arbejdsgiver er stor og offentlig.

Søger stadig job. Oplever en god behandling fra DJØF. Jeg har naturligvis forventet en professionel behandling rent juridisk, men jeg er meget glad for også at få en opringning en gang imellem, hvor Lotte blot spørger til, hvordan jeg har det.

December 09

Endelig afklaring!

Jeg bliver officielt arbejdsløs 1. januar, men arbejdsgiver har, i erkendelse af det manglende grundlag for opsigelsen, tilbudt at betale en rigtig fornuftig fratrædelsesgodtgørelse. Vigtigt for mig både økonomisk, men også personligt, da godtgørelsen betyder, at der ikke er noget i vejen med mig. Nu skal jeg bare videre.

Januar 10

Er nu officielt arbejdsløs. Det var enkelt at blive tilmeldt. Men allerede her begynder det at gå op for mig, at systemet ikke er optimalt. Bliver indkaldt til orienteringsmøde på jobcenter og AAK med en uges mellemrum. Indholdet af møderne er for 95 procent vedkommende ens – kunne man ikke bruge ressourcerne bedre?

Februar 10

Har været meget aktiv med ansøgninger – både på opslåede stillinger og via netværk – har for længst passeret 50 stk. Begynder at blive rastløs. Kommer til samtale på cirka hver tiende ansøgning. Bliver superglad hver gang, men tænker: ’Så er jeg på røven igen, når jeg ikke får jobbet’. Har det som en gummiand i et børnebadekar. Jeg bliver dykket ned under vandet igen og igen, men heldigvis svupper jeg også op igen lige så mange gange.

En klog kone sagde engang til mig, at man har fire pæle at stå på i sit liv – arbejde, økonomi, kærlighed og sundhed – og at man uden problemer kan klare krise på et af områderne – så det skal nok gå!

Savner arbejdsmæssige udfordringer. Har dog fået styr på økonomien på grund af godtgørelsen, og fordi vi altid har haft en god økonomi – konklusionen er, at vi kan blive boende i vores hus i mindst to år frem.

Min hobby lige nu er at købe så billigt ind som muligt. Det kan der godt gå lang tid med!

Marts 10

Reflekterer lidt over samfundsøkonomien. Da jeg arbejdede, betalte jeg 20.000 kroner i skat om måneden – nu får jeg godt 10.000 efter skat. Og på grund af min manglende købekraft betaler jeg mindre i moms og afgifter. Tankevækkende at samfundet taber 400.000-500.000 kroner om året på, at jeg er arbejdsløs. Og jeg vil bare gerne arbejde.

April 10

Er blevet ’udliciteret’ til anden aktør. Det betyder i praksis, at der nu er tre forskellige interessenter, som er involveret i mig (anden aktør, jobcenter, AAK) – men det er selvfølgelig også en måde at få folk i arbejde på! Finder ud af, at jeg har mulighed for et seks ugers kursus. Vælger et Lean-kursus – kan måske bruge det til at optimere processerne omkring det at være arbejdsløs!

Maj 10

Er startet på kursus. Dejligt at få lidt faglig udfordring og være sammen med en gruppe andre arbejdsløse akademikere, der som jeg også gerne vil have et arbejde. Mærkeligt som ens identitet ændres, når man får en ’label’ som arbejdsløs. I den offentlige diskurs betyder det, at der nok er noget i vejen med en! Det er naturligvis noget vrøvl. Mange af mine medkursister ville jeg uden problemer selv ansætte. Ja, det er tankevækkende, at jeg faktisk selv ansatte medarbejdere i tidligere jobs. Opdager til min glæde, at der på Christiansborg er indgået et forlig om at tilføre en halv milliard kroner til en styrket indsats for at skaffe arbejdsløse i arbejde.

Skriver straks til Beskæftigelsesministeriet og spørger, hvilke muligheder det giver mig. Det kan de ikke svare på, men henviser til jobcentret. Jobcentret får så også et brev fra mig. De kan heller ikke svare og henviser mig til ’anden aktør’. Og surprise – de kan heller ikke svare!

Det henstår i det uvisse, hvordan man kan vedtage at bruge en halv milliard, uden nogen ved, hvad de skal bruges til!

Juni 10

Jubilæum – har søgt over 100 stillinger! Har opdaget nogle tendenser. Mange offentlige stillinger er allerede besat internt, selvom de annonceres. Oplever at jeg, selvom mine kvalifikationer passer perfekt til stillingen, end ikke bliver indkaldt. I nogle tilfælde får jeg ikke engang et svar.

Observerer, at en del private virksomheder opslår de samme stillinger med to-tre måneders mellemrum – uden at besætte dem. Ideen er formodentlig ’company branding’. Dårlig stil.

Afslutter mit kursus med eksamen i en Lean-proces på et københavnsk sygehus – processen gik godt – og det gjorde eksamen også.

Juli 10

Begynder på ’jobafklaringsforløb’ hos anden aktør. Rent kafkask! Møder ind fra 9 til 15. De to første uger er der en halv times oplæg om dagen. Resten af tiden surfer vi på internettet. Undervisningen består i PowerPoint. Så lærer jeg noget, jeg allerede kan i forvejen!

De sidste to uger er ren surfing. Har dog en personlig konsultation med en konsulent på et kvarter. Han finder to stavefejl i et udkast til en ansøgning.

Møder heldigvis nogle rigtig søde mennesker – alle akademikere – alle ønsker et arbejde.

Oplever igen, at de mange interessenter spænder ben for hinanden. Bliver indkaldt af AAK til jobafklaringsmøde, mens jeg går på kursus.

Jeg begynder at forstå, at kun syv procent af de arbejdsløse – ifølge Jobindex’ undersøgelse – tror på, at systemerne kan hjælpe dem med at få et arbejde.

August 10

Bliver voldsomt irriteret over den offentlige diskurs. CEPOS’ direktør er igen ude med budskabet om, at vi mangler arbejdskraft, og at efterlønnen skal afskaffes. Ringer ham op og sender ham efterfølgende en mail med min kompetenceprofil. Han lover at vende tilbage. Jeg hører intet. Samtidig er der en debat mellem Thorning og Claus Hjort om 12 minutters ekstra arbejdstid. De får også en mail. Intet svar.

September 10

Må konkludere, at der efter 100 ansøgninger på annoncerede stillinger og mere end 50 via netværk er evidens for, at det, jeg gør, ikke virker.

Får et møde med Ricki fra DJØF og oplever for første gang et modspil, jeg kan bruge til noget.

Fremadrettet vil jeg forsøge at søge færre jobs. Jeg vil kun søge dem, hvor jeg virkelig ’føler’ noget for jobbet. Også selvom de generelle anbefalinger, jeg har mødt i ’systemet’, er at søge mange jobs.