EU tager kampen op med finansverdenen

Som en tyv om natten. Sådan beskriver Danmarks nye EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen den finanskrise, der har kastet EU ud i den værste recession i samarbejdets historie. Han skal nu på Danmarks vegne være med til at udstyre EU med nogle helt nye våben i kampen om at genoprette tilliden til de finansielle markeder. Og udfordringen er til at tage at føle på.

”Europa har et ekstremt behov for et forpligtende samarbejde på tværs af medlemslandene på finansområdet, for de europæiske banker er i øjeblikket præget af større mistillid end de amerikanske,” siger han og fortsætter:

”Krisen kom i den grad bag på EU og udstillede et ekstremt behov for indsigt i de finansielle systemer, som EU traditionelt ikke har haft megen erfaring med. På mange måder gør vi tingene halvt på det her område,” forklarer Poul Skytte Christoffersen og peger på ét af de seneste initiativer fra EU-Kommissionen:

”Når USA beslutter, at alle bankansatte skal testes for stress, så har det konsekvenser. Når EU beslutter det samme, så er der ingen sanktionsmuligheder. EU har brug for nye kompetencer og kontrol med den finansielle sektor, hvis vi skal genskabe tilliden til Europas finansielle markeder,” siger han.

Europas tungeste skyts

En fælles kontrol er da også ét af de våben, som EU-Kommissionen har brugt foråret på at finpudse og nu vil bruge i kampen mod de uregerlige finansmarkeder. Kommissionen fremlagde i maj et forslag om et nyt europæisk finanstilsyn, som Europa-Parlamentet skal godkende efter sommerferien. Det skal bestå af et kollegium med repræsentanter fra de nationale tilsyn, der skal kunne træffe bindende beslutninger for banker, der opererer i flere medlemslande. Den Europæiske Centralbank får samtidig tilknyttet et råd, ERSB, som skal opspore risici på finansmarkederne og rapportere tilbage til kollegiet, hvis en ny krise er under opsejling.

Dertil kommer et af Kommissionens mest omdiskuterede direktiver, som betyder, at direktører i kapitalfonde, der råder over mere end 500 millioner euro, skal autoriseres af nationale tilsyn, før de må drive virksomhed, og derefter skal aflægge rapport til nationale tilsyn. Endelig vil Kommissionen styrke tilsynet med bankdirektørers løn og stille større kapitalkrav til de produkter, bankerne handler med.

EU har blandede chancer

Kampen om de nye direktiver kommer først og fremmest til at stå i Europa-Parlamentet, som skal godkende forslagene til efteråret. Samtidig står lobbyisterne på spring, når parlamentarikerne træder sammen til september. Mens de europæiske brancheorganisationer i store træk hopper med på vognen, når det handler om finanstilsynet, så ser det anderledes broget ud for EU’s ide om at tæmme kapitalfondene. Den europæiske brancheforening for kapital- og hedgefonde, EVCA, frygter, at kravene om afrapportering til nationale tilsyn og nye krav om åbenhed vil belemre dem med store administrative byrder, som ikke er nødvendige, fordi kapitalfondene ifølge EU’s egen vurdering ikke var direkte årsag til krisen.

I Bruxelles spås finanssektoren gode chancer for at lempe netop reguleringen af kapitalfondene. Både fordi den britiske liberale politiker Sharon Bowles netop er blevet valgt som formand for Parlamentets magtfulde økonomiudvalg, og fordi højrefløjen står stærkere i Parlamentet efter valget i juni. Begge direktiver vil dog sandsynligvis gå igennem i en eller anden form, lyder vurderingen fra Jesper Højte Stenbæk, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

”EU er under stort pres for at reagere efter krisen, så selvom det er usikkert, hvor meget magt EU’s finanstilsyn skal have, og hvor meget kapitalfondene skal reguleres, så vil EU vedtage ny lovgivning til efteråret,” siger han.

EU’s indsats er nødvendig for at skabe øget tillid til finansmarkederne i Europa og for fremover at kunne styre udenom nye kriser, mener Poul Skytte Christoffersen.

Adjunkt ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS Thomas Poulsen er enig.

”EU var allerede før krisen begyndt at kigge på såkaldte systemiske risici, som nu bliver en central del af det nye finanstilsyn. EU’s myndigheder får nu udvidede muligheder for at skride ind, når det gavner Europas økonomiske stabilitet, og det kan man godt forvente vil have en præventiv effekt,” siger han, men tilføjer, at reguleringen af kapitalfondene til gengæld halter.

”De nye krav om åbenhed vil styrke indsigten i fondenes arbejde, men EU’s regler ændrer ikke på deres forretningsmodel, som ellers er den, der har bidraget med mest risiko.”

EU’s foreløbige indsats godkendt

Uanset udfaldet af efterårets kamp, så mener den danske ambassadør, at EU har tacklet krisen til topkarakter indtil nu.

”Det kan undre at vi først får et finansielt tilsyn nu, men det har taget tid at finde en model, som ikke kræver en traktatændring. Allerede i november vedtog politikerne en genopretningsplan, hvor EU for første gang i historien besluttede at føre en ekspansiv finanspolitik,” siger Poul Skytte Christoffersen og fortsætter:

”Euroen har virket som en stabilisator under krisen, fordi vi har undgået spekulationer. Men den har også været med til at danne en ny kultur via nationalbankernes eurosamarbejde og givet landene en stærkere forståelse for hinandens økonomier,” siger han og vurderer samtidig, at Kommissionen i sig selv har virket som et bolværk for krisen.

”Kommissionen gav Frankrig et rap over fingrene, da Sarkozy opfordrede til at købe franske biler i stedet for østeuropæiske. Så institutionerne har vist deres værd,” siger han.

Erhvervslivet roser også EU’s evne til at koordinere indsatsen i de 27 medlemslande, som på forskellig vis er blevet ramt af krisen. Vesteuropa har postet penge ud, mens de baltiske lande har måttet stramme de offentlige budgetter.

”Det er en stor sejr, at det er lykkes EU at få disse meget forskellige udgangspunkter til at mødes, uden at der er røget alt for mange finker af panden,” siger Jesper Højte Stenbæk.

---

EU’s krisehåndtering skridt for skridt – et overblik

Oktober 2008: Kommissionen udnævner ad hoc-gruppe om finansielt tilsyn, som ledes af den tidligere administrerende direktør for IMF, Jacques de Larosière.

November 2008: Kommissionen foreslår strammere regler for kreditvurderingsbureauer.

November 2008: EU-landene enes om en økonomisk genopretningsplan.

Februar 2009: De Larosière-gruppen offentliggør sin rapport.

Marts 2009: EU-topmødet godkender fælles holdning med henblik på G20, som bliver afholdt i april.

April 2009: EU’s lovgivere er enige om strammere regler for kreditvurderingsbureauer.

• 22. april: Parlamentet vedtager nye regler om forsikringsvirksomheder (også kaldet Solvens II).
• 29. april: Kommissionen fremlægger forslag til at gennemgå kapitalkravene for banker, der tager hensyn til risici i forbindelse med såkaldt re-securitisation og topchefernes løn.
• 29. april: Kommissionen fremlægger et direktivforslag om hedgefonde, kapitalfonde og andre alternative investeringsfonde.

Maj 2009: Kommissionen præsenterer sin europæiske finansielle tilsynspakke, der tager hensyn til de forslag, som de Larosière har anbefalet.

Juni 2009: EU’s ledere bliver enige om en finansiel tilsynspakke.

Juli 2009: Kommissionen foreslår indførelse af bøder og højere kapitalkrav til banker, der har høje bonuspolitikker.

• 27. juli: Rådet vedtager ændringer til kapitalkravsdirektivet, som foreslået af Kommissionen i oktober.

Efteråret 2009: Kommissionen fremlægger forslaget om et europæisk finanstilsyn.

Kilde: Euractiv.com