Norsk arbejdstilsyn besøger advokatbranchen

26-03-2009
1 min.

Advokatbranchen bliver en af de brancher, som det norske Arbeidstilsynet vil se nærmere på i 2009, skriver det norske Juristforbunds blad Juristkontakt.

Det er især overarbejdet, tilsynet vil gå efter, fordi tilsynet har mistanke om, at der er advokatfirmaer, som bryder norsk arbejdsmiljølovs bestemmelser om arbejdstid.

Henry Tengelsen, leder af Juristforbundets privatgruppe, glæder sig over, at tilsynet vil se på arbejdstidsproblemerne i branchen.

"Mange advokatfuldmægtige arbejder så meget, at det går ud over helse, trivsel og familieliv," siger han til Juristkontakt.

Men han frygter en underrapportering af de reelle forhold.



"Mangelfuld registrering af den reelle arbejdstid kan give et mangelfuldt billede af hvor meget, der egentlig arbejdes i branchen."

Problemet er tilsyneladende, at den såkaldte 'interntid' - altså den tid, der ikke kan faktureres ud til kunderne - ikke altid bogføres efter forskrifterne.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.