Fængselsdom for læserbrev mod embedsmand

13.3.2009

af

30 dages betinget fængsel og 20.000 kr. i erstatning.

Det koster en borger i Glamsbjerg på Fyn 30 dages betinget fængsel og 20.000 kr. i erstatning til børne- og ungechef i Assens Kommune, Morten Madsen, for at have skrevet et læserbrev, som dommeren takserede som injurierende.

I læserbrevet - som var det seneste af en stribe - beskyldes embedsmanden for at pleje personlige interesser i en sag om en ny institution for belastede unge.

Injuriesagen mod borgeren var anlagt af børne- og ungechefen selv i samråd med kommunaldirektøren og borgmesteren og bakket op af et enigt Økonomiudvalg.

Kommunaldirektør i Assens Kommune, Henning Qvick, understreger, at det er et vilkår, at kommunale ledere og sagsbehandlere kan modtage kritik i læserbreve og mails med videre.

"Det er vigtigt, at borgerne kan gøre opmærksom på, hvor der kan forbedres - det er en del af borgernes ytringsfrihed og en del af nærdemokratiet, som der bestemt skal værnes om," siger han.

"Men når borgere eller borgergrupper fremsætter grundløse og uacceptable injurierende udtalelser om en navngiven medarbejder i fuld offentlighed, er grænsen nået. Den dom, der er afsagt, markerer denne grænse og en konsekvens," fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet