Økonomifaget overlever finanskrisen

13.2.2009

af

Finanskrisens dyrekøbte erfaringer vil langsomt, men sikkert finde sin plads i de økonomiske lærebøger. Der er dog ikke behov for at smide det nuværende teoretiske fundament ud. Problemet er nemlig ikke undervisningen, mener institutleder.

Hvad skal man bruge en videnskab til, der tilsyneladende hverken kan forhindre eller udbedre problemerne på sit felt, når lokummet brænder, og gode råd er dyre?

Det er svært at klandre lægmand for at stille netop det spørgsmål til de økonomiske fagkundskaber i disse dage, hvor finanskrisens akutte brande langtfra er slukket, og ødelæggelserne spreder sig med lynets hast og efterlader virksomhedslukninger og fyringer i tusindvis.

Hvorfor forhindrede I ikke det her morads? I det mindste kunne I da have advaret os om de ødelæggelser, der var på vej?

Bondeangeren synes dog ikke at plage forskere eller ledelsen på de økonomiske institutter på landets handelshøjskoler og universiteter.

Grundlæggende holder både undervisningen og det teoretiske fundament, som økonomi hviler på, stadig vand, mener Per Baltzer Overgaard, økonomiprofessor og leder af Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

"Jeg har ikke tænkt mig at gå i panik over finanskrisen. Jeg er lige så sikker på, at vi har fat i noget af det rigtige i forskningen og undervisningen, som jeg var for to eller tre år siden," siger han.

Samme holdning har professor Peter Møllgaard, der er leder af Økonomisk Institut på CBS.

"Økonomer er notorisk dårlige til at sige, hvornår kriserne opstår. Nu er vi så midt i en af slagsen, men det betyder altså ikke, at vi fuldstændig skal gennemtænke hele vores forståelse af økonomi," siger han.

Det teoretiske fundament skal skrottes

Det er der ellers flere amerikanske økonomer, der på det seneste har argumenteret kraftigt for. 

Professor i økonomi og en flittig debattør i amerikanske medier James K. Galbraith, der er søn af den berømte økonom og forfatter John Kenneth Galbraith, gav i slutningen af 2008 et interview til avisen The New York Times. Her argumenterede han blandt andet for, at økonomi som profession havde lidt et nærmest fatalt knæk i anseelse som følge af finanskrisen.

"Der er tusinder af økonomer. Flertallet af dem underviser. Og mange af dem underviser i en teoretisk ramme, der har vist sig at være fundamentalt værdiløs," sagde han.

Ikke overraskende førte det til en del debat blandt økonomer i USA. Og det fik flere professorer til at overveje, om de bøger og teorier, som de underviste ud fra, nu også var så gode.

Blandt de danske økonomer synes der ikke at herske den samme grad af tvivl og frustration.

Nyslået økonomisk vismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet vender sig kraftigt mod forestillingen om, at der alene skulle blive undervist i uproblematiske og velsmurte økonomiske tilstand.

"Billedet af, at vi alene prædiker den krisefri kapitalisme, passer simpelthen ikke," siger han og fortsætter:

"Fra dag ét lærer vi de studerende, at økonomien bevæger sig i bølgedale. Det er en grundlærdom, som vi vender tilbage til igen og igen."

Det skinner ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen også igennem i lærebøgerne. Blandt andet har han i samarbejde med den nuværende formand for Det Økonomiske Råd, Peter Birch Sørensen, skrevet en grundbog i økonomi, hvor store dele er dedikeret til økonomiens op- og nedture.

Professor Per Baltzer Overgaard fra Aarhus Universitet mener også, at finanskrisen langt mere skyldes manglen på helt basal skoling end kvaliteten af de økonomiske uddannelser.  

"Når vi er endt i de her problemer, skyldes det i høj grad, at mange af de mennesker, der blandt andet har beskæftiget sig med kreditstyring, har været nogle halvstuderede røvere med en mangelfuld økonomisk indsigt," siger han.

Finanskrisen vil finde vej ind i bøgerne

Professorernes grundlæggende tiltro til økonomisk teori og skoling skal dog ikke ses som udtryk for, at finanskrisen vil blive holdt ude af auditorier og klasselokaler på landets universiteter og handelshøjskoler. Allerede i dag er finanskrisen et flittigt debatteret emne.

"Krisen er inkorporeret i en lang række fag som eksempel på en interessant økonomisk udvikling," fortæller Peter Møllgaard fra Økonomisk Institut på CBS.

Det gør sig blandt andet gældende i undervisningen om statsstøtte, konkurrencepolitik, regulering og makroøkonomi. I sidstnævnte har finanskrisen betydet et ekstra fokus på ekspansiv eller keynesiansk økonomisk politik, som i kølvandet på finanskrisen har oplevet en opblomstring overalt i verden.

"Nu begynder arbejdsløsheden at titte frem, så derfor ser vi nogle af de emner og teorier, som ellers ikke har været så fremherskende i de senere år, få en revival," siger Peter Møllgaard.

Han understreger dog samtidig, at der ikke kommer et nyt fag kaldet 'finanskrisen'. Det er mere et spørgsmål om vægtningen af undervisningen i de eksisterende fag.

På Københavns Universitet mener professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at finanskrisen hen ad vejen også vil sætte sit præg på undervisningen. 

"Finanskrisen har sat spot på den finansielle sektors maskinrum. Det emne bliver i øjeblikket først behandlet på de valgfrie fag på overbygningen. Det kan godt være, at det skal til at være en mere central del af den obligatoriske del af undervisningen," siger han og fortsætter:

"Den her krise har vist, at de finansielle institutioner kan have meget stor betydning for samfundsudviklingen og nationaløkonomien, og måske bør undervisningsplanerne i større omfang også afspejle dette faktum."

Fornyet interesse for økonomi

På lidt længere sigt vil finanskrisen sandsynligvis også sætte sig dybe spor i de studerendes opgaver, mener professor Per Baltzer Overgaard fra Aarhus Universitet:

"Det er klart, at når de studerende skal til at vælge bachelorprojekt, speciale og ph.d., så vil der ske en vis drejning i interessen. Jeg forventer, at der vil blive skrevet en del projekter om finanskrisen."

Allerede nu oplever han, at de studerende har en stor interesse for finanskrisen. Det har blandt andet vist sig på en række workshops på universitetet, hvor emnet har været på dagsordenen.

Blandt økonomer spekuleres der også i, at finanskrisen kan få flere studerende til at fatte interesse for faget. På lang sigt kan det også betyde en styrkelse af både forskningen og the dismal science's anseelse i den brede befolkning. 

"Som Simon Spies sagde: 'Hellere dårlig reklame end ingen reklame'," siger Per Baltzer Overgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet