Certificeringsforløbet indebærer, ligesom arbejdet med andre kvalitetsstandarder, at man beskriver alle virksomhedens arbejdsprocesser, altså her set med sociale og etiske briller. Igennem ni kapitler beskriver man alt lige fra ansættelsesprocesser, indkøbsprocesser, salgsprocesser og markedsføringsprocesser, til hvordan man forholder sig til børnearbejde, overarbejde, overenskomster og endelig også, hvordan man samarbejder med sine leverandører. Og to gange om året får virksomheden så besøg af et såkaldt auditeringsfirma, som kontrollerer, om man lever op til det, man skal.