Bornholm, Bornholm, Bornholm...

Denne klassiker fra den danske sangskat har været mit personlige 2008-sommerhit. Ikke fordi jeg har haft en herlig ferie i det bornholmske -ferieparadis, men fordi jeg i juli tilbragte en uge i Singapore. Østaten er nemlig omtrent lige så stor som Bornholm!

Og det fik naturligvis tankeeksperimentet til at rulle. Forestil dig, at Bornholm er udstyret med en af verdens største havne, en mængde olieraffinaderier og en stor portion udenlandske studerende. Ambitionen i 2012 er at tiltrække hele 100.000 udenlandske studerende, vel at mærke om året.

Det er naturligvis utænkeligt - også fordi den sårbare Østersø nok ikke kan klare en så stor mundfuld af olie og følgeindustri! Men ikke desto mindre er det, hvad et tidligere mudderhul ved Singapore-floden har præsteret på rekordtid efter selvstændigheden i 1965. I realiteten er Singapore derfor endnu en tankevækkende illustration af, hvor meget hurtigere end Danmark Asien rykker for tiden. 

Tag f.eks. Københavns Universitets (KU) søsteruniversitet, National University of Singapore (NUS). KU kæmper med en gammel infrastruktur, hvor f.eks. Panum Instituttet og H.C Ørsted Instituttet - begge opført i slut-60'erne - efterhånden ikke egner sig til undervisning og forskning på topniveau. Forfaldet har stået på i en årrække, men forhåbentlig vil der ikke gå lang tid, før Folketinget kan finde penge til at opdatere infrastrukturen.

Og hvad gør de i Singapore? Der skyder den ene topmoderne bygning op efter den anden. Ja, det går så hurtigt, at NUS har opgivet hele tiden at have en up-to-date oversigt over campusområdet! Under mit ophold kunne den kommende rektor glædesstrålende meddele, at man havde fået opbakning til at opføre en 'University Town' med kollegiepladser, sportsfaciliteter, kantiner etc. til 6.000 studerende. Universitetsbyen skal stå klar i 2010. Og det når de, da Singapore det år skal have ungdoms-OL, og byen skal bruges til de unge atleter.

Et andet godt eksempel på Singapores handlekraft er den nylige beslutning om at tilbyde alle udenlandske studerende en stærkt reduceret studieafgift mod, at de forpligter sig til at arbejde i Singapore tre år efter, at de har modtaget deres eksamensbevis. Ligesom Danmark lider Singapore nemlig af mangel på højtuddannet arbejdskraft. Og mon ikke chancerne for, at de udenlandske studerende slår sig ned i Singapore stiger betydeligt, når de først har tilbragt seks år i landet? Og mon ikke de vil have ganske let ved at finde fodfæste både på arbejdsmarkedet og i fritidslivet efter de seks år? I hvert fald synes chancerne væsentligt bedre, end når vi sammenligner med Danmark. Tænk bare på de indiske læger, som Danmark netop har brugt betydelige ressourcer på at få til landet, og som pludselig skal operere i en helt anden kontekst. For slet ikke at tale om deres ægtefælle og børn!

Der er kort sagt ingen tvivl om, at Danmark og Europa derfor gør klogt i ikke kun at have blikket rettet stift mod vest - og USA's mønsteruniversiteter. Vi bør i høj grad også vende blikket mod øst, hvis vi vil undgå skræmmescenariet: At Europa og Danmark på sigt bliver reduceret til et ferieparadis på fuld tid!