Taxameter-systemets tabere

Dette er virkeligheden på de danske universiteter, der ifølge regeringens vision skal tilbyde uddannelse i verdensklasse. Ifølge en beregning, som DJØF har foretaget på baggrund af officielle tal fra Danske Universiteter, er der 4 studerende pr. fastansat forsker på de naturfaglige uddannelser, mens der er 23 studerende pr. fastansat forsker på de samfundsfaglige ditto. Det er utilfredsstillende, mener DJØFs forbundsformand Finn Borch Andersen.

"Hvis samfundsvidenskaberne skal udvikle sig og hele tiden være med på det højeste niveau, må de, der underviser, også være dem, der har de nyeste forskningsresultater på nethinden. Det skulle helst ikke ende med, at forskerne sidder isoleret i et hjørne, mens forskningsassistenter underviser i kendt stof. Vi må have et forskningsmiljø, der udvikler sig og inspirerer, så vi kan rekruttere de bedste," siger Finn Borch Andersen.

Økonomisk udhuling sænker uddannelsesniveauet

Årsagen til den store forskel skal findes i taxameterstøtten. I Finanslovsforslaget for 2009 er taxametrene for studerende på samfundsvidenskab/humaniora på 41.600 kr., mens sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknik udløser mellem 67.700 og 99.000 kr.

Der ligger ikke nødvendigvis noget driftsøkonomisk regnestykke bag, når samfundsvidenskaberne og humaniora prioriteres lavere. Ved nogle fag er der selvfølgelig udgifter til laboratorieudstyr og lignende, men der er ingen de facto forskel på udgifter til uddannelsen af en kandidat i matematik i forhold til en kandidat i økonomi.

"Det er faktisk ikke helt klart, hvorfor der er så markante forskelle på taksterne," siger Svend Hylleberg, dekan for det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

"Man kigger på, hvor store de årlige udgifter er på de forskellige fag, men tager ikke højde for, at forbruget er baseret på tilpasning gennem mange år. Vi har været nødt til at tilpasse os for at få det hele at hænge sammen, men efterhånden er økonomien så udhulet, at det begynder at blive rigtigt problematisk at give vores studerende en ordentlig uddannelse," fortæller Svend Hylleberg, og peger på, at den forskningsbaserede undervisning er altafgørende, hvis den viden de studerende præsenteres for, skal afspejle et samfund, der er i evig forandring.

Regeringen lægger ikke op til ændringer

Fra regeringens side har man ikke lagt op til at ændre i taxametersystemet. DJØF Bladet har bedt videnskabsminister Helge Sander om at kommentere på skævvridningen af forskningsmidler og taxameterpenge, men har ved redaktionens afslutning ikke modtaget svar. Tidligere har han dog udtalt til Urban: