Offentlig åbenhed i krybesporet

Ikke længe efter den borgerlige regering var tiltrådt i 2001, besluttede den, at der skulle formuleres nogle nye regler om åbenhed i den offentlige sektors arbejde. Regeringen havde et klart ønske om, at der generelt skal være større åbenhed i de offentlige forvaltninger. Men opgaven har efterfølgende vist sig at være svær. Meget svær endda. Godt seks år senere er kommissionen ikke nået til enighed om et nyt regelsæt.

Kommissionens formand, Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, mener dog ikke, at arbejdet kunne have været gennemført hurtigere. Ifølge ham er der flere gode grunde til, at kommissionsarbejdet tager tid:

"Først og fremmest er der tale om en meget kompliceret opgave - såvel juridisk som retspolitisk. Herudover er det et meget mangfoldigt sammensat udvalg. Og da et af succeskriterierne for udvalgets arbejde er at udarbejde nogle forslag, der har den størst mulige enighed i udvalget, betyder det, at det tager tid at drøfte sig frem til nogle balancerede forslag," forklarer Hans Gammeltoft Hansen.

Åbenhed - et demokratisk must

I kommissionen sidder også afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole cand.jur. Oluf Jørgensen. Han har ved tidligere lejligheder gjort sig til talsmand for større åbenhed i forvaltningen og har peget på, at den danske offentlighed har dårligere vilkår for at kigge magthaverne over skulderen end fx den svenske offentlighed. Han er overrasket over, at kommissionens arbejde har strakt sig over så mange år:

"I 2002 havde jeg bestemt ikke forestillet mig, at vi stadig ville sidde med opgaven på nuværende tidspunkt. Det tror jeg ikke, der var nogen, der havde. Men det er nok prisen for at nedsætte en så bred kommission," vurderer Oluf Jørgensen.

Efter hans opfattelse kunne man godt have valgt en noget smallere model. Det ville dog have givet et andet og ikke nødvendigvis lige så godt resultat. For Oluf Jørgensen er det afgørende, at kommissionen leverer et produkt, der forbedrer mulighederne for, at borgere og medier kan følge med i det arbejde, der leveres i det offentlige Danmark. For ham er offentlighed en absolut nøglebestanddel i et velfungerende demokrati:

"Offentlighed er et princip, der fremmer en effektiv offentlig forvaltning. Jo bedre muligheder offentligheden har for at følge med i arbejdet, jo mere forebygger det ineffektivitet og det, der er værre. Derudover er det også en forudsætning for, at et demokrati overhovedet kan fungere. Hvis vælgerne skal kunne vurdere, om politikerne lever op til deres ansvar og løfter, skal vælgerne også have en fair chance for at følge med i, hvad der sker," påpeger han.

Som en sidste ting peger Oluf Jørgensen også på offentlighed som en forudsætning for, at der kan etableres en kvalificeret debat om politiske, faglige og administrative spørgsmål i befolkningen.

Lukket land

På trods af, at det er kommissionens erklærede mål at formulere nye regler, der giver større åbenhed i forvaltningen, er det ikke muligt for medier og borgere at følge med i kommissionens arbejde. Den såkaldte Åbenhedskomité har flere gange forgæves søgt om indsigt i kommis-sionens arbejde. Talsmand i Åbenhedskomitéen, civilingeniør Kurt Loftkjær, finder det dybt problematisk, at kommissionens arbejde sker bag lukkede døre:

"Selvom der er en del folk fra pressens verden i kommissionen, har de ikke de samme behov for aktindsigt som den almindelige borger. De jagter nyheder, mens borgeren jo har behov for en større retssikkerhed fx til at kunne få indsigt i sager, hvor han bliver berørt. Lokalplan og byggesager i lokalområdet er eksempler, hvor dette behov er udtalt. Sammensætningen af Offentlighedskommissionen er bestemt ikke i borgernes favør. Og ved at holde kommissionens arbejde så tæt til kroppen, kan man frygte, at det er de inderste cirkler omkring magten, der sidder og udtænker reglerne for først og fremmest at tilgodese systemet og i bedste fald pressen," frygter Kurt Loftkjær.

For kommissionens formand er lukketheden dog en naturlig følge af kommissionens opdrag:

"Det er kommissionens opgave at udarbejde forslag til nye regler, som lovgiverne efterfølgende må tage stilling til. Det har ikke været kommissionens opgave at indføre en ny praksis vedrørende aktindsigt i udvalgsarbejde. Derfor mener jeg heller ikke, at det sender nogle dårlige signaler, at der ikke er aktindsigt i vores arbejde," siger Hans Gammeltoft Hansen.

Afdelingsforstander Oluf Jørgensen er lidt mere nuanceret i sin vurdering af den lukkede arbejdsform i kommissionen. Han forstår godt, at det for nogle kan virke paradoksalt, at kommissionens arbejde sker bag lukkede døre.

"Formelt set er afslagene på aktindsigt helt efter bogen efter de nuværende regler, fordi der er tale om lovforberedende arbejde. Men personligt kunne jeg dog ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at man løbende og gerne af egen drift havde valgt at offentliggøre kommissionens arbejde eller eventuelt bare dele af det," siger han.

Betænkning på vej

På de hidtidige 40 møder har fokus været på dels at afdække den eksisterende retstilstand på området og dels at drøfte behovet samt muligheder og barrierer for at ændre på reglerne. Kommissionen mødes syv gange fra oktober til december, hvor der især sættes fokus på at nå til enighed om det, kommissionens formand kalder et "balanceret forslag" med størst mulig enighed blandt kommissionens medlemmer. Efter planen er arbejdet så langt, at kommissionen herefter kan skrive og offentliggøre resultaterne af sit langvarige arbejde - en betænkning, der efter alt at dømme vil betyde nye love omkring åbenheden i de offentlige forvaltninger i Danmark.

Daværende justitsminister Lene Espersen ønskede først at kommentere på kommissionens arbejde, når der forelå en betænkning, og henviste til de svar, kommissionens formand har givet i artiklen.

Fakta om offentlighedskommisionen

• Offentlighedskommissionen blev nedsat den 16. maj 2002.
• Kommissionen har til opgave at fremkomme med forslag til en ny samlet offentlighedslov: "Det overordnede sigte hermed skal være at udbygge lovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og i den forbindelse tilpasse loven til nutidens forhold, herunder i relation til den udvikling, der har fundet sted med hensyn til bl.a. statslige selskaber, udlicitering, digitalisering samt nye og ændrede samarbejdsstrukturer i forvaltningen."
• Der er i alt 21 medlemmer i kommissionen fra ministerier, medieverdenen, interesseorganisationer, undervisningsinstitutioner mv.
• Formand for kommissionen er Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen.
• Idet kommissionen er et lovforberedende udvalg, er dens arbejde undtaget for reglerne om aktindsigt.
• To gange tidligere har en kommission set på reglerne om offentlighed. Første gang fra 1956-1963 med en efterfølgende vedtagelse af offentlighedsloven med ikrafttræden i 1971. Anden gang fra 1973-1978 med en justering af offentlighedsloven i 1985 og bestemmelser om partsoffentlighed i forvaltningsloven i 1986 til følge. (Kilde: Kulturministeriets hjemmeside)
• Den nuværende kommission forventer at færdiggøre sit arbejde i løbet af 2008 og vil herefter offentliggøre en betænkning.
• Åbenhedskomitéens forsøg på at opnå aktindsigt i kommissionens arbejde og svarene på deres begæringer kan læses på komiteens hjemmeside på.