Tidens trend: Bland selv løn og arbejdstid

15-01-2007
5 min.

Flere private virksomheder efterkommer medarbejdernes ønske om fleksibilitet, hvor den enkelte kan vælge arbejdstid, ferie og fryns til og fra efter eget ønske.

Det er tidens trend, men også et paradoks, at der netop kan skrues op for ferie og ned for arbejdstiden i en tid, hvor mange arbejdsgivere skriger på arbejdskraft, siger arbejdsmarkedsforsker.

Hos NIRAS står fleksibilitet og fællesskab øverst på medarbejdernes ønskeseddel over, hvordan de får de optimale arbejdsforhold. Fællesskabet havde de allerede, og fleksibiliteten har de lige fået - i hvert fald til en vis grænse. NIRAS har indført et såkaldt FlexValg lønsystem, hvor medarbejderne efter eget valg kan skrue op og ned for arbejdstid og fridage og vælge en lang række frynsegoder til. Og de behøver ikke først at spørge chefen om lov.

I DJØFs forhandlingsafdeling oplever de det som en klar tendens, at privatansatte djøfere har mulighed for at skræddersy deres egne lønvilkår, fortæller konsulent Preben Rohde.

Og ja. Det fleksible ligger i tiden, siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet.

"Der er en forventning om, at arbejdspladsen tager hensyn til familielivet og ikke omvendt. Og det er selvfølgelig også en fordel for arbejdspladsen, for en smadret familie er lig med en smadret medarbejder," siger Flemming Ibsen.

Men han peger samtidig på et paradoks i fleksibilitetskravet.

"Fleksibiliteten er også tidens dilemma. Virksomhederne mangler medarbejdere og arbejdstimer, mens medarbejderne skriger på mindre arbejdstid. Så hvis arbejdsgiverne skal sørge for, at medarbejderne ikke flygter, skal de give dem fleksibilitet, samtidig med at de skal have en masse opgaver løst."

Og det kan godt være svært at få det til at gå op. Det er nemlig Flemming Ibsens erfaring, at når medarbejderne får valget, er der mange, som vælger mindre arbejdstid og ekstra ferie. Hos NIRAS er FlexValg så nyt, at de endnu ikke har statistik over, om medarbejderne generelt skruer op eller ned for arbejdstiden og feriedagene.

Som udgangspunkt ligger arbejdstiden på 37 timer om ugen, men de kan kæve den op til 40 timer eller sænke den til 35. Og alt efter, hvad de vælger, stiger eller falder lønnen i samme takt. Det samme gælder ferie, hvor de som udgangspunkt har fem uger og fire dage, og her kan de trække fire dage fra eller lægge en dag til. Avis, hjemme-pc, ulykkesforsikring og alt muligt andet fryns kan også vælges til - igen mod en modregning i lønnen. Og her ligger måske et lille minus i modellen, men det vender vi tilbage til.

Fryns uden forhandling

Iben Raffnsøe, divisionsassistent hos NIRAS, er meget begejstret for ordningen. Hun har været offentligt ansat i mange år, og her får man, som hun siger, ikke engang en buket blomster, når man starter. Modellen hos NIRAS går ud på, at medarbejderne en gang om året via intranettet kan gå ind og regulere på de nævnte forhold i et skema, hvor de også samtidig får at vide, hvad det enkelte valg betyder for deres løn og deres skattebillet.

"Jeg er sådan en type, der ikke kunne drømme om at gå ind til chefen og spørge, om jeg kan få et avisabonnement, så jeg synes, det er en supergod model," siger Iben Raffnsøe.

Hun overvejer netop et avisabonnement, men har foreløbig valgt en ekstra fridag, en ulykkesforsikring og en hjemme-pc-ordning. Arbejdstiden bliver stående på de 37 timer, for indtil videre kan hun og manden, der også er ansat i NIRAS, godt få det til at hænge sammen med at hente og bringe børn, fordi de har mulighed for at flekse.

Individuel bonus - nej tak

Det var egentlig bestyrelsen i NIRAS, der på et tidspunkt stillede spørgsmålstegn ved, om lønsystemet i virksomheden var for gammeldags, fortæller HR-chef Claus Pilvang. Bestyrelsen efterspurgte blandt andet incitamentsaflønning og jobløn - det vil sige et lønsystem, der belønner den enkelte for særlige resultater og ingen højeste arbejdstid.

Men ledelsesgruppen vendte tommelen nedad til forslagene fordi den mente, at det slet ikke passer til ånden i NIRAS, hvor der bliver arbejdet meget i teams. Og et lønsystem, der favoriserer individuelt, ville være ødelæggende for teamånden. Samtidig afviste de jobløn til medarbejderne - der tager afsæt i de opgaver, der skal løses og ikke i arbejdstiden. Og selvom chefernes egne ansættelsesvilkår ganske vist ser sådan ud, mente de bestemt ikke, at det var noget, medarbejderne kunne tænke sig. Og de havde ret. "Drop det", var medarbejdernes reaktion.

Til gengæld efterspurgte de som sagt fleksibilitet og frihed under ansvar. Og det har medarbejderne så blandt andet fået med FlexValg-ordningen. Men medarbejderne har ikke kun fået - de har også måtte afgive noget. For som Claus Pilvang siger, er der også en slange i paradis. Reglerne for overarbejde har tidligere været fortolket forskelligt i virksomheden. Det har betydet, at nogle har fået ekstra tillæg for overarbejde, mens andre ikke har - i dag er der ikke noget, der hedder ekstra tillæg.

Men Iben Raffnsøe er dog godt tilfreds, og hun ser FlexValg-ordningen som en måde at knytte medarbejderne til virksomheden på. Noget, der ifølge arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen er af afgørende betydning i dag, hvor mange virksomheder sukker efter kvalificeret arbejdskraft.

NIRAS tilbyder også deres medarbejdere at investere op til ni procent af deres løn i medarbejderobligationer, som er skattefri efter fem år.

Flexløn med faldgruber

Ifølge konsulent Preben Rohde fra DJØFs forhandlingsafdeling er de fleksible lønpakker langt hen ad vejen et gode for medarbejderne, men der kan også være ulemper.



Han peger på, at frynsegoder normalt er noget, man forhandler sig frem til ved lønsamtaler, og modsat FlexValg-ordningen er det noget, der kommer oven i lønnen og ikke bliver modregnet i den.

"Men så må man jo forvente, at lønforhandlingerne samlet set giver mere i lønposen. I det hele taget bør en FlexValg-ordning ikke blive så rigid og firkantet, at man ikke kan forhandle sig ud over de rammer, der er i aftalen - for eksempel hvis det betyder, at man ikke har mulighed for at gå yderligere ned i arbejdstid," siger Preben Rohde.

Han mener også, det er vigtigt at opdatere sådan en ordning løbende, så den er tidssvarende og matcher medarbejdernes behov.

HR-chef Claus Pilvang kan endnu ikke sige, om der på sigt bliver lagt endnu mere fleksibilitet ind i NIRAS' FlexValg-ordning.

"Vi er stolte over vores FlexValg, og indtil videre påskønner medarbejderne det, så nu lægger vi ud med at prøve den her model af."

Læs mere om flexløn og skatteregler for frynsegoder ved at klikke på linket i boksen øverst til højre.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.