Den autentiske konsulent

15-01-2007
Af: Maj Juni
10 min.

Det var en bortløben cirkuselefant, der skød Nikolaj Stagis karriere i gang. En markant udviklingstrang har drevet den videre. I dag driver han sit eget design- og kommunikationsbureau.

DJØF Bladet har mødt en af landets yngste ledere, der har udviklet sin egen model for, hvordan man kortlægger og styrker autenticitet.

Da Nikolaj Stagis var barn, insisterede han på, at skrivebordet på hans værelse skulle vende ud i rummet i stedet for at stå op mod væggen. Han ville nemlig gerne være bankmand, selvom forretningstanker ikke var det, der prægede opvæksten i vegetarkollektivet på Fyn.

I dag, hvor han har rundet de 30 år, har han en karriere bag sig, som de færreste jævnaldrende kan hamle op med. Som 17-årig var han selvstændig fotograf, og i en alder af 20 år stiftede han sit eget reklamebureau. Det er i dag videreudviklet til design- og kommunikationsfirmaet Stagis, der langt fra er landets største, men til gengæld er et af dem, der formår at skille sig ud. Hvis du nogensinde har siddet i biografmørket og tænkt: 'Hvem er den idiot, der har glemt at slukke sin mobiltelefon?' - for kort efter at opdage at ringetonen kommer fra biografens højtalere, kan du takke Nikolaj Stagis for det. Det er nemlig ham, der står bag den ide.

For det meste handler arbejdet dog om organisationsudvikling og kommunikation. Kernen i Stagis' arbejde er at hjælpe organisationer med at udtrykke deres autentiske styrker gennem udvikling af kultur, design og kommunikation. Kunderne tæller blandt andet Kunststyrelsen, Nordisk Film, Novozymes og Kræftens Bekæmpelse. Ud over at være direktør i sin virksomhed er Nikolaj Stagis også ekstern lektor på Roskilde Universitetscenter. Han er for nylig blevet færdig med en master i ledelsesudvikling på CBS, Handelshøjskolen i København, og er ved at skrive en bog om begrebet autenticitet.

"Det var først, da jeg var omkring 24 år, jeg begyndte at sige, hvor gammel jeg var. Ellers prøvede jeg ikke at snakke om det," fortæller han.

Kimen til Nikolaj Stagis' karriere blev lagt, da han som 11-årig fik en nål i øjet ved et uheld. Hele linsen i hans ene øje blev opereret væk, og i stedet fik han en tyk kontaktlinse.

"Det gav mig en interesse i lys og optik. Ens øjne fungerer på samme måde som et kamera. Jeg fik nogle penge i erstatning, og for dem købte jeg mit første kamera," fortæller Nikolaj Stagis, der tjente sine første penge på at tage portrætfotos af klassekammerater og deres søskende for forældrene. Da han som 17-årig i en sommerferie fik nys om, at alle fotografer på Fyn var på ferie, tog han kontakt til en lang række medier og billedbureauer for at høre, om de kunne bruge ham. Afvisningerne var ret håndfaste, men så skete der noget i Nyborg.

Elefanten Siam fra Cirkus Benneweis stak af og raserede i byens gader. Det var før Storebæltsbroen gav hurtig adgang til Fyn, og pludselig fik medierne travlt med at kime ham den unge håbefulde fotograf ned. Nikolaj Stagis hoppede ind i en taxa og var den første, og i lang tid også den eneste, til at dokumentere, hvordan politiet forgæves forsøgte skiftevis at skyde og køre elefanten ned, før den selv vendte snablen tilbage mod cirkus, hvor den blev aflivet. Næste dag var hans billeder på forsiden af Berlingske Tidende.

I de efterfølgende år arbejde Nikolaj Stagis som freelancefotograf, sideløbende med at han tog en HF på gymnasiet. Iværksætterlysten gjorde også, at han videreudviklede skolebladet til et ungdomsmagasin, der lå på cafeerne i Odense.

"Jeg var på godt og ondt ham med den gule mobiltelefon, jeepen, visitkortene og alt det der," konstaterer Nikolaj Stagis.

"Jeg var i hvert fald ude af kontekst sammenlignet med de andre gymnasieelever," konstaterer han på spørgsmålet, om han var lidt smart.

Fra krise til København

Interessen for fotografi trådte årene efter i baggrunden til fordel for arbejdet med design og kommunikation. Umiddelbart efter gymnasiet fik Nikolaj Stagis job på et reklamebureau, men efter mindre end et år sagde han op og lavede i stedet sit eget bureau Stagis Advertising. Han ansatte to medarbejdere og begyndte samtidig at læse filosofi på Syddansk Universitet, Odense, men droppede det efter et år, fordi virksomheden blev ved med at vokse. I 2001 havde han 13 fuldtidsansatte.

"Jeg ansatte nogle dyre drenge, og det var meningen, vi skulle lave et gennembrud. Så kom terrorangrebene mod World Trade Center den 11. september, og pludselig var der ingenting at lave. Jeg var nødt til at fyre folk, så vi røg ned på tre medarbejdere. Det var ubehageligt og en dårlig oplevelse for alle. Men det var det eneste rigtige at gøre, ellers var jeg endt i en kæmpe gæld. Ved årets ende regnede min revisor ud, at jeg havde tabt 600 kroner i timen døgnet rundt fra september til december. Det år gik Stagis fra at have en lille egenkapital til at have en gæld på knap 2 millioner, og jeg ejede det hele privat. Så sad vi der. Pludselig var det muligt at flytte virksomheden fra Odense til København," fortæller Nikolaj Stagis.

Han rykkede teltpælene op og slog dem ned i den baggård på Vesterbro i København, hvor de stadigvæk står. Samtidig droppede han ordet Advertising og kalder nu bare firmaet Stagis. For et par år siden blev det omdannet til et aktieselskab, og selvom de fleste medarbejdere ansættes på projektbasis, er der fast omkring seks medarbejdere i virksomheden.

Da Nikolaj Stagis blev optaget på MBA-uddannelsen Master of Management Development i 2004, var det som den yngste nogensinde.

"Jeg følte, at jeg manglede en lederuddannelse. Der er mange ting undervejs, jeg kunne have gjort smartere. Jeg har lært tingene på den dyre måde," siger Nikolaj Stagis, der blev færdig med uddannelsen sidste år med afhandlingen 'Mellem handling og mening - om autentisk organisatorisk identitet'.

Autentisk model

Det var undervejs i uddannelsen, at han for alvor begyndte at sætte struktur på det, han selv har oplevet som Stagis særkende - nemlig evnen til at finde ind til sjælen og historierne i organisationer og kommunikere dem. Det fik vakt en interesse for begrebet autenticitet, som Nikolaj Stagis nu er ved at skrive en bog om.

"Reputation Institute, som arbejder med måling af virksomheders omdømme, fastslår, at autenticitet er det vigtigste parameter for vurderingen af en virksomheds omdømme. Men de har kun beskrevet begrebet helt overfladisk, og dermed kan det være svært at vide, hvad folk mener, når de udtaler sig om autenticitet," forklarer han.

Derfor har Nikolaj Stagis udviklet en enkel model til at forstå begrebet med. Den er formet som en trekant med tre dimensioner; Historisk autenticitet, Refleksiv autenticitet og Image autenticitet. Den første handler om oprindelse og historisk tilhørsforhold, mens den refleksive dimension handler om at være tro mod egne overbevisninger og handle ud fra dem. Imagedimensionen udtrykker organisationens evne til at formidle sin autenticitet til omverden. For at have en autentisk identitet skal en organisation altså have en stærk historie, være drevet af en mening og være god til at udtrykke begge dele.

"Det smarte ved modellen er, at den gør det nemt at overskue, hvilken type organisation man står overfor," forklarer Nikolaj Stagis. Som et eksempel på virksomheder, der både er historisk og refleksivt autentiske, peger han blandt andet på virksomheder som Emmerys og Novozymes og på de mikrobryggerier, der i de senere år er skudt op i de danske byer.

"For en organisation, der har en stærk historie, er det måske ikke nødvendigt at have en stærk refleksiv autenticitet. Og omvendt er det naturligt at man ikke har en stærk historisk autenticitet, hvis man er meget stærk på den refleksive. Som for eksempel bagersvenden, der vover alt og siger op hos sin mester for at starte sit eget bageri. Det er autentisk, fordi han handler ud fra sin egen overbevisning," forklarer Nikolaj Stagis og peger på, at partiet Ny Alliances popularitet kan forklares med netop en stærk refleksiv autenticitet, fordi bruddet med det gamle parti og stiftelsen af det nye er en markant handling.

Træt af plastik og spin

Når det autentiske er blevet et vigtigt parameter for organisationers overlevelse, mener Nikolaj Stagis, det er en reaktion på flere årtier med en masse uautentiske ting - såsom plastik, industrifremstillede fødevarer og politisk spin.



"Der er mange virksomheder, ledere og politikere, som er iscenesat. Hvor deres indre overbevisninger ikke kommer til udtryk i deres handlinger," forklarer han og peger på Anker Jørgensen som et eksempel på en politiker, der er autentisk.

"Han fik succes, fordi han var styret af sig selv frem for omverden. Samtidig har han holdt fast i sin arbejderhistorie ved at blive boende i Sydhavn blandt folket. Men det pudsige er, at du jo ikke nødvendigvis er god, fordi du er autentisk. Man kan også være en autentisk våben- eller narkohandler," siger Nikolaj Stagis. Egentlig vil han gerne bort fra at tale om autentisk versus uautentisk og i stedet tale om, hvordan man er autentisk, og hvad man kan gøre for at forstå sin autenticitet og udvikle den.

Nikolaj Stagis tror, at hans model kan være med til at præge, at forbrugere får virksomheder, som de i højere grad kan stole på og få gode oplevelser med. Og præge dem i en retning, hvor det er sjovere at være medarbejder. Et af redskaberne til at vise en organisations image til omverden er corporate blogging. Det er også et af de redskaber, Nikolaj Stagis selv bruger.

"Vi skriver både om faglige og personlige ting på vores blog. Alt fra at vi har holdt fest til vores projekter. Desuden har jeg valgt, at alle blogger hos os - fra praktikanter til projektledere, designere, mig og vores piccoline, som lige er fyldt 16 år. Hun har jo et andet syn på, hvad der er interessant at skrive om, end jeg har. Og når vores kunder kommer ind i virksomheden, møder de også hende, ligesom hun er med til at præge hverdagen. Så hvis de skal have et autentisk billede af virksomheden, er hun også en del af det," fortæller han.

Til spørgsmålet, om han ikke er bekymret for, at piccolinen skriver noget uheldigt, lyder svaret:

"Jeg vil vende det om og spørge: 'Hvad nu hvis hun siger noget uheldigt, når kunderne er på besøg?' Det hele sker jo i forvejen. Hvorfor holde det hemmeligt? Hvis ikke man giver omverden et reelt indblik i virksomheden, får man en konstrueret overflade som ikke virker troværdig."

Nikolaj Stagis mener ikke, at ledere skal være bange for, at corporate blogging er lig med at give slip på kontrollen. Den er nemlig allerede væk, idet medarbejderne taler i telefon, skriver e-mails eller taler om jobbet til private middage eller i toget.

"Man tager sin egen personlighed med sig ind i sit job i dag. Mange medarbejdere handler allerede i overensstemmelse med, hvad de selv tror på. Styringen er givet fri, og derfor er det bare et spørgsmål om, hvordan vi får mest muligt ud af det," siger Nikolaj Stagis, der generelt mener, man får mest ud af at være optimistisk. Og helst også ambitiøs.

"Danskere er generelt ret magelige i forhold til arbejdskultur. Min mor har boet i USA i mange år, så jeg har opholdt mig der i længere perioder og er nok præget af et amerikansk mind set, hvor man har en anden indstilling til det at levere en arbejdsindsats og få det ypperste ud af sig selv. Jeg har da også aftener, hvor jeg stener 'Nikolaj og Julie' foran fjernsynet, men dybest set er jeg god til at få tingene til at ske," mener han.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.