Arbejdsmiljø

7.9.2007

af

Benhårdt arbejdsmiljø på Borgen.

Intriger, magtkampe og rygklapperi er dagligdag blandt politikerne på Christiansborg. Sådan oplever Mette Frederiksen (S) det i hvert tilfælde. Hun fortæller, at det er benhårdt, når gode kolleger pludselig står i det modsatte hjørne af bokseringen. De politiske modstandere ved man derimod, hvor man har.

"Arbejdsmiljøet er ikke tynget af de politiske fjender, fordi det jo er et aftalt spil. Men det er hårdt, hvis du regner med nogen og ikke får deres opbakning. Eller der foregår ting på arbejdspladsen, som du ikke har kendskab til. Og det findes i høj grad her. Man kan opleve, at man pludselig står på hver sin side i et politisk magtspil med kolleger, som du arbejder tæt sammen med, og som du måske ligefrem opfatter som venner," siger Mette Frederiksen i et interview på arbejdsmiljøportalen.

Hun efterspørger redskaber og politikker, som bliver brugt i moderne virksomheder for at lindre på det psykiske arbejdsmiljø på Christiansborg.

"Der er ingen tvivl om, at man her kunne bruge nogle af de redskaber, som de mest progressive virksomheder bruger. Her er der en forstokket tilgang. Ligesom vi har faste pladser på vores gruppemøder og sidder i hierarki i Folketingssalen, og der er hierarki i, hvem der har hvilke kontorer. På den måde er det jo en frygtelig gammeldags arbejdsplads," siger Mette Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet