Færre forelæsninger på djøf-uddannelser

10.8.2007

af

Universiteternes bevillinger hænger snævert sammen med, om de studerende tager deres eksamener til tiden. Og det har øget djøf-uddannelsernes fokus på, at man lærer bedst gennem praktiske øvelser.

De nye studerende, som snart begynder på en djøf-uddannelse, vil få færre forelæsninger og mere praktisk undervisning end tidligere generationer af studerende.

Det er nemlig ikke længere kun på de unge universiteter i Roskilde og Aalborg, at man mener, de studerende får for lidt ud af at sidde i et stort auditorium og tage notater af det, underviseren siger. Også på gamle, traditionsrige universiteter og fag som jura på Københavns Universitet og økonomi på Aarhus Universitet lægges kursen i disse år om.

"På de første år har vi skåret ned på antallet af forelæsninger, fordi for mange studerende putter sig og ikke får stillet de spørgsmål, som de burde af frygt for at udstille sig selv over for studiekammerater og underviser," siger Michael Stæhr, der er studieleder på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

"Vi er blevet mere opmærksomme på, at underviseren ikke kan forære sin viden til de studerende, og at vi i højere grad skal bestræbe os på at aktivere den studerende til selv at lære," siger studieleder Mette Hartlev, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Fag motiveres af bevillinger

Medvirkende til den øgede bevidsthed om, at forelæsninger ikke er nogen effektiv undervisningsform i forhold til nye studerende, er økonomi, mener Michael Stæhr.

"Jeg tror egentlig ikke, de studerende generelt er blevet langsommere til at gennemføre deres studier, end de var tidligere. Men vi er blevet mere opmærksomme på, at de ikke må blive hængende for længe i systemet, fordi vores bevillinger reguleres efter, om de studerende gennemfører på normeret tid. Derfor får vi øje på dem, som hænger, på et tidligere tidspunkt. Og derfor er vi hurtigere til at spørge, hvorfor det er tilfældet og gøre noget ved problemet," siger Michael Stæhr.

På hans eget fag, økonomi i Århus, har løsningen været at udvide antallet af
obligatoriske skriftlige opgaver for på den måde at sikre, at de studerende er med og består deres eksamener til tiden. Og man har placeret den første eksamen allerede efter fire ugers forløb, hvor den tidligere lå et halvt år inde i studiet.

På Det Juridiske Fakultet i København har man spredt de fire eksamener på første år mere jævnt ud over året, således at de studerende bliver testet på et tidligere tidspunkt. Men ellers satser fakultetet på at stimulere de studerende til selv at opsøge viden gennem blandt andet studiegrupper og nye eksamensformer, oplyser Mette Hartlev.

Jura lærer af RUC

Dermed har hun og Det Juridiske Fakultet taget et stort skridt i retning af de principper om ansvar for egen læring, som har været fremherskende på Roskilde Universitetscenter (RUC) i årevis. Og Thyge Enevoldsen, der er studieleder for De Samfundsvidenskabelige Basisstudier på RUC, oplyser da også, at man her har meget høje gennemførselsprocenter for nye studerende.

"Når du går ind ad døren på dag et hos os, så kommer du populært sagt ud tre år efter som bachelor. Der er meget få, som hænger på første del af vores uddannelse, og det skyldes, at vores studerende kommer ind i nogle bestemte sociale rammer i vores såkaldte basishuse, som fremmer læring og gennemførsel af studiet på normeret tid," siger Thyge Enevoldsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet