Jurister på job som socialrådgivere

10-05-2007
4 min.

Mangel på socialrådgivere får kommuner til at søge jurister. Samtidig er det juridiske indhold i socialrådgivernes arbejde blevet større, ikke mindst i de nye jobcentre, hvor socialchefernes formand forudser stor efterspørgsel efter jurister.

Når vi nu ikke kan få socialrådgivere, så må vi prøve noget andet. Sådan ræsonnerer en del kommuner, for der er mangel på socialrådgivere, især i udkantsområder. Valget står typisk mellem at ansætte HK'ere - eller prøve at få fat i nogle jurister, som de gjorde i 'gamle' Slagelse Kommune sidste år, hvor de gik i DJØF Bladet og annoncerede målrettet efter jurister til sygedagpengeområdet.

De fik rigtig mange ansøgninger, især fra nyuddannede, og endte med at ansætte jurister i fire stillinger, som ellers havde været besat med socialrådgivere. Forsøget faldt både godt og skidt ud set fra kommunens side. Godt, fordi de arbejdsmæssigt løftede opgaven fint. Og skidt, fordi de hurtigt søgte videre.

"Juristerne er knalddygtige. De kom lynhurtigt ind i arbejdet. De er dygtige til at systematisere, de er gode til at holde fast i juraen, og de samarbejder godt," siger kontorchef Anna Søgaard, leder af sygedagpengeområdet i Slagelse Kommune og selv socialrådgiver.

"Men de bliver her jo ikke. Så snart de unge af dem havde fået lidt erfaring, fik de let ved at finde andre jobs, hvor de ikke skulle pendle. Vi oplevede at have seks jurister ind over fire stillinger på godt et år, og det giver en stor uro i organisationen."

Der er stadig én af de seks jurister tilbage, Jeanette Etefors, som er barselsvikar. Anna Søgaard har for længst tilbudt hende et fast job, men nej. Når vikariatet udløber midt i maj, starter hun på et nyt job som fuldmægtig i Ankestyrelsen, landets øverste klageinstans på velfærdsområdet.

"Jeg kom hertil som nyuddannet med socialret i bagagen. Det har været rigtig godt, jeg har fået en bred erfaring med sagsbehandling, og nu synes jeg, at jeg har lært det, jeg skal her."

Jeanette Etefors er barselsvikar for Jane Brodthagen. Hun var også en af de seks jurister, og hun kommer ikke tilbage til Anna Søgaard efter sin orlov. Hun har fået et lederjob i Slagelse Kommune som områdeleder på handicap- og socialområdet med 13 sagsbehandlere under sig.

"Det viser, at det kan være et rigtigt godt springbræt. Jeg fik jo skabt mig et netværk i kommunen."

Stort behov for jurister på de nye jobcentre

Juristerne på sygedagpengeområdet i Slagelse fik slået den kridtstreg, at de kun tog sig af sager med borgere, som havde været syge under et år. Sager med specielle diagnoser - for eksempel hvis der var psykisk sygdom eller depression involveret - blev også lagt over til socialrådgiverne.

"Den slags sager kan og skal man ikke tage som jurist. Det er socialrådgiverarbejde," fastslår Jane Brodthagen.

"Vores styrke er, at vi var hurtige til at sætte os ind juraen på området. Og hurtige til at få hevet de ældste sager frem og få dem sat i system, for afdelingen var jo overbelastet, da vi kom til," siger hun.

"Så hvis forvaltningerne kan finde ud af at skrue stillingsindholdet rigtigt sammen, kan de få meget ud af os."

Ole Pass, der er formand for Foreningen af Socialchefer og socialchef i Rødovre, mener ikke, der er faglige eller retssikkerhedsmæssige problemer ved at tage jurister ind, hvis man ikke kan få socialrådgivere.

"Og især da ikke hvis man laver en fornuftig arbejdsdeling. For det juridiske indhold i socialrådgiverarbejdet bliver stadig større."

Han peger på de nye kommunale jobcentre.

"Dér er der stor mangel på socialrådgivere, og det er generelt og ikke bare i yderområderne. Det skyldes ikke mindst, at arbejdet ikke er i så høj kurs hos socialrådgivere, fordi det med den nye lovgivning er blevet meget regelstyret."

Derfor er det heller ikke så underligt, hvis man prøver at få flere jurister ind her, mener Ole Pass. Det vil tværtimod være fornuftigt, for der er brug for et bredere felt af kompetencer i de nye jobcentre.

Hos Anna Søgaard var der ingen, der hviskede 'djøfisering', da de nye jurister kom til.

"Nej, slet ikke. Vores socialrådgivere var kun glade for at få nogle nye kolleger til at tage fra. Vi var jo underbemandede," siger hun.

Sørg for at komme på AC-overenskomst

Man skal ikke være for kræsen til at søge den type stilling, siger Jane Brodthagen.



"Du får alle tiders oplæring i borgerkontakt og sagsbehandling. Det er klart, at du skal have lyst til brede dig ud og arbejde tæt sammen med en anden faggruppe om tilgangen til sagerne, men det får du jo netop en stor indsigt af, som du kan bruge i andre jobs."

Men man skal kræve at blive ansat på AC-overenskomst, også selvom man er nyuddannet, og ikke lade sig spise af med en HK-overenskomst, understreger Jane Brodthagen og Jeanette Etefors. Ellers står man med nul i anciennitet, når man skal forhandle løn i et nyt AC-job.

Derfor skal man også altid kontakte DJØF, inden man siger ja til en stilling på et andet overenskomstområde, understreger Louise Ascanius, konsulent i DJØF.

"Det er vigtigt at få afklaret det faglige tilhørsforhold i jobbet, så man ikke ender i en hverken-eller situation. Og så vil vi altid hjælpe medlemmet med at blive ansat på AC-overenskomsten for at sikre de fremtidige løn- og pensionsmuligheder."

Efter erfaringen med de hypermobile jurister sætter Anna Søgaard - der har noteret sig den stadigt faldende juristledighed - dog foreløbig ikke flere annoncer i DJØF Bladet.

"Men hvis vi alligevel skulle få en ansøgning fra en jurist, så skal vedkommende være mere end velkommen. Især da hvis det er én, der bor i lokalområdet."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.