Tjek love for administrativt bøvl

Fordelen ved et systematisk tjek er, at Folketinget kan forbedre lovforberedelsen og komme med forslag til regelforbedringer, allerede inden loven vedtages, siger DJØFs forbundsformand, Finn Borch Andersen.

Det betyder, at man må tale med de medarbejdere i kommuner, regioner og stat, som skal administrere loven i praksis. Det er dem, der ved, hvor skoen trykker. De vil helt sikkert kunne pege på ændringsforslag, hvis det er nødvendigt."

For det andet vil Folketinget også få lettere ved at huske at betale regningen, når de beslutter sig for mere administration. I dag oplever medarbejderne ofte, at de ikke får de ekstra ressourcer, der skal til for at udføre nye administrative opgaver - og at administrationen risikerer at tage tid fra kerneopgaven i forhold til borgeren, siger han.

"Hvis man konsekvent måler administrationsbyrden, vil kommuner, regioner og ministerier også få betaling for administrative meromkostninger. I dag sker det ikke systematisk, og når det sker, er det ofte baseret på skøn."

Lisbeth Binderup, partner i Lundgaard Konsulenterne, er bestyrelsesformand for det nye kommunale og regionale evalueringsinstitut, KREVI, og medlem af regeringens rådgivende kvalitetsgruppe. Hun roser forslaget.

"Hvis regering og folketing virkelig vil gøre en indsats for, at flere af det offentliges ressourcer kan bruges til direkte kvalitet til borgerne, så er regelforenkling en af vejene frem."

KREVI - som er oprettet som led i strukturreformen - har rent faktisk foretaget den øvelse, som DJØF foreslår, fastslår hun. Man har kortlagt de administrative byrder for kommunerne af fire nye love og lovpakker, som er på vej gennem Folketinget netop nu, og om kort tid bliver de fire rapporter offentliggjort.

"De viser, at der er tale om ganske betydelige byrder i form af ekstra behov for administrative årsværk i kommunerne," siger hun. Nu er hun spændt på, om politikerne vil drage den nødvendige konsekvens af rapporterne.

Lad ministerierne tage deres egen medicin

Kontorchef i Finansministeriet Elisabeth Hvas understreger, at den statslige regulering af kommuner og andre offentlige myndigheder er et centralt element i kvalitetsreformarbejdet - og DJØFs forslag vil indgå i de videre overvejelser.

"Men opgaven er vanskelig, fordi en række hensyn skal afbalanceres. Altså hensyn til større frihed og færre krav til administrative processer i kommunerne og hensyn til retssikkerhed for de enkelte borgere, ensartethed i sagsbehandlingen og særlige politiske målsætninger for den leverede service."

Helt konkret er der allerede nu planer om at iværksætte et årligt måleprogram, hvor de administrative konsekvenser af centrale forslag til ny regulering skal måles, og der arbejdes også på et forslag rettet mod den eksisterende regulering. Her skeles der i høj grad til indsatsen på området for virksomhedsrettet regulering, forklarer Elisabeth Hvas - der tilføjer, at det ideelle måleprogram er et system, der på sigt overflødiggør sig selv, fordi man allerede i lovudarbejdelsen får gjort sig de nødvendige overvejelser.

Også DJØF henviser i sit forslag til tankegangen i den virksomhedsrettede regulering, hvor Økonomi- og Erhvervsministeriet sammen med Finansministeriet arbejder med at måle og reducere lovgivningens byrder for erhvervslivet - en indsats, de for nylig fik ros for fra Rigsrevisionen.

Lisbeth Binderup foreslår, man indfører 'ministerielle nøgletal' som en parallel til de kommunale nøgletal.

"Ministerierne kræver kommunale nøgletal og dokumentation for resultater. Det er let at forstå. Men det er tilsyneladende svært for ministerierne at forstå, hvor stor en byrde videnindsamlingen er. Måske fordi de ikke har prøvet at tage deres egen medicin."